Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harmattan - Harmensen, Jakob - Harmin - Harmodios og Aristogeiton - harmonere - Harmoni - Harmonia - Harmonia evangelica - Harmonia præstabilita - harmonifremmed - Harmonifølge - Harmonik - Harmonika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guinea-Kysten; den blæser fra Retninger mellem
SØ. og NØ., ikke med særlig stærk
Kulingsgrad, og varer sædvanlig kun kort Tid, af
og til dog en Uge. H. medfører Støv og Sand,
som er højst ubehageligt for alle levende
Væsener og skadeligt for Plantevæksten, der kan
overtrækkes med Støvet. H. er meget tør, men
ikke særlig varm; den optræder navnlig i
Decbr, Jan. og Febr, og den fremkommer som
en Faldvind af samme Art som Bora og Mistral.
D. la. C.
Harmensen, Jakob, se Arminius.
Harmin, se Harmalin.
Harmodios og Aristogeiton, to Athenere,
der 514 f. Kr. dræbte den regerende Tyran
Hippias’ yngre Broder Hipparchos. De
nærmere Omstændigheder ved denne Begivenhed
blev tidlig Genstand for Sagndannelse, saa at
man allerede i Oldtiden havde forsk. Versioner,
af hvilke det er vanskeligt at udfinde den hist.
Sandhed. Saa meget synes dog at staa fast, at
Anledningen til Attentatet var en personlig
Fornærmelse, tilføjet Harmodios, hvis begunstigede
Elsker Aristogeiton var, af Hipparchos (eller
hans Broder Thettalos), som var blevet afvist
af Harmodios; ogsaa andre var indviede i
Planen, som gik ud paa at overfalde og dræbe
Tyranfamilien ved den store Panathenæer-Fest.
Da de imidlertid — med el. uden Grund —
troede sig forraadte, kastede de sig over
Hipparchos og dræbte ham; Harmodios blev straks
nedhugget af Drabanterne, Aristogeiton
paagrebet og senere dræbt. Den eneste Følge af
Gerningen var, at Hippias’ Herredømme, der
før havde været mildt, blev haardt og grusomt;
men da han 4 Aar senere blev styrtet, kom H.
og A. i Folkemeningen til at staa ikke alene
som Martyrer for Frihedens Sag, men som
Athens Befriere, som et bevaret Skolion af
Kallistratos viser. En Bronzegruppe af dem
opstilledes ved Opgangen til Athens Akropolis,
men blev bortført under Perserkrigene; den
erstattedes da med en anden Gruppe, af hvilken
man har en senere Marmorkopi i Museo
Nazionale i Neapel. (Litt.: K. Hude, »Zur
Ermordung des Hipparchos« [i »Neue
Jahrbücher für Philologie«, 1892]).
K. H.
harmonere (græsk), samstemme, samlyde,
stemme overens, passe sammen; harmonisk,
samstemmende o. s. v.
Harmoni (af gr. ἁρμονία), Samklang, den
samtidige Forbindelse af fl. Toner af forsk.
Tonehøjde, i moderne Terminologi det samme
som Akkord, i snævrere Forstand
ensbetydende med konsonerende Akkord, Treklang (se
Akkord). I den gl. gr. Musik var H.
Benævnelsen paa Skala, ordnet Tonefølge.
S. L.
Harmonia [gr. -’nia], 1) gr. Heroine. Efter
det thebanske Sagn, der er gengivet i
Hesiodos’ Teogoni, var H. Datter af Ares og
Afrodite, gift med Kadmos og Moder til Ino,
Semele, Agaue, Autonoe og Polydoros. Ved
Brylluppet med Kadmos, der ofte blev besunget af
de gr. Digtere, fik hun bl. a. i Brudegave et
kunstfærdigt Halsbaand, der var udført af
Hefaistos; det blev siden Anledning til megen
Ulykke (se Erifyle). Efter et andet Sagn
var H. Datter af Zeus og Atlantiden Elektra;
hendes Hjem var Samothrake, hvorfra
Kadmos bortførte hende. Mulig har dette Sagn sin
Kilde i Ceremonier, som udførtes ved de
religiøse Fester paa Samothrake, og som
forestillede Eftersøgelse af den forsvundne H. Det
thebanske Sagn lod Kadmos og H. til sidst
blive forvandlede til Slanger (se Kadmos).
2) Gudinde for Orden, Sammenhold,
Overensstemmelse. Hun hørte til Afrodite’s Kreds og
findes i Vasebilleder fra 5. Aarh. f. Kr. afbildet
sammen med beslægtede Væsener (Eunomia,
Paidia, Eudaimonia, Peitho o. a.).
Sandsynligvis er Heroinen H. opr. den samme som
Gudinden.
C. B.
Harmonia evangelica, se
Evangelieharmoni.
Harmonia præstabilita (forudindrettet
Harmoni) er inden for Leibniz’s Filosofi en
Forklaring paa det Sagforhold, at trods det at
Monaderne (de Enere, hvoraf Verden
bestaar) i Følge deres Natur ikke kan
paavirke hinanden, forløber alt, som om Tingene
stod i indbyrdes Vekselvirkning. Forklaringen
er, at Gud, da Monaderne skabtes, forud har
indrettet det saaledes, at Tilstandene inden for
hver af dem harmonerer med Tilstandene
inden for alle andre; Tilstandene inden for hver
Monade giver et Billede af hele Universet.
Specielt er der en H. p. mellem Sjæl og Legeme,
hver af dem følger sine egne Love, men de
svarer paa det nøjeste til hinanden, idet de
begge giver et Billede af et og samme Univers.
Ligeledes antog Leibniz, at der, begrundet i en
Slags H. p., var Overensstemmelse mellem den
Maade, de rent mekaniske Love virker, og det,
som Retfærdighedens og Kærlighedens Love
kræver.
Edg. R.
harmonifremmed kaldes enhver Tone, der
ikke er en Bestanddel af den Akkord, den
Harmoni, til hvilken den klinger. H. Toner kan
skyldes Forudhold, Forslag, Gennemgangsnoder,
Vekselnoder, Orgelpunkt o. s. v.
S. L.
Harmonifølge kaldes enhver Forbindelse af
Harmonier ell. Akkorder, ganske bortset fra
deres indbyrdes Stilling ell. Slægtskab.
S. L.
Harmonik (gr.), Læren om Harmoniernes
Slægtskab og Forbindelse. Se Harmonilære.
Harmonika, Benævnelse paa en Række
forskellige musikalske Instrumenter. Opr. var H.
Navnet paa den af B. Franklin konstruerede
Glas-H. (Fig. 1), hvis Opfindelse maa føres
tilbage til de af Irlænderen Puckeridge i Beg.
af 17. Aarh. anstillede Forsøg paa at udføre
Musik ved med fugtede Fingre at berøre
Kanten af Drikkeglas, der var afstemt ved
Paafyldning med forsk. Mængder Vand. Franklin’s
Instrument bestod af en Række koncentriske
Glasskaale, der var anbragte paa en horisontal
Aksel, som af den Spillende kunde sættes i
Omdrejning ved Hjælp af Foden, samtidig med
at han berørte Glasskaalene med
Fingerspidserne. At denne Glas-H. for sin Tid har spillet
en vis Rolle, kan bl. a. ses deraf, at
Komponisten Gluck under sit Ophold i Kbhvn ved en
Koncert paa Charlottenborg 1749 — iflg.
datidige Annoncer — lod sig høre paa »et af
lutter Glas bestaaende og her hidtil ukendt
Instrument«, hgesom han 1746 i England havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
