Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 899 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harmonika - Harmonika, kemisk - Harmonikere - Harmonikord - Harmonilære - Harmonimusik - Harmoniorkester - harmonisere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

givet »en Koncert paa 26 Drikkeglas« med
Akkompagnement af Orkester. Og baade Mozart
og Beethoven har skrevet Stykker for Glas-H.
Da den direkte Gnidning med Fingrene virkede
i høj Grad angribende paa den Spillendes
Nerver, søgte man — dog uden Held — at
frembringe Tonerne ved Strygning med Bue, ligesom
man forsynede Instrumentet med et Klaviatur
og saa kaldte det Klaver-H. — Senere er
Navnet Glas-H. benyttet som Benævnelse paa
et Instrument, der bestaar af en Række
afstemte Glasstænger — med Staalstænger kaldes
det Staal-H. (Fig. 2) — der anslaas med
Hamre; ogsaa dette Instrument forsynedes med
Klaviatur og anvendtes bl. a. af Mozart som
Udtryk for Papageno’s Klokkespil i
»Tryllefløjten«. — Ved Mund-H. forstaas et lille
Barnelegetøj, der bestaar af en Række smaa
Tungepiber, der blæses med Munden.

Paa Dansk gælder Benævnelsen H. i Alm. den
saakaldte Træk-H. (norsk Trækspil,
Dragspil), ell. som den i den internationale
Musikterminologi kaldes, Akkordion, og
hvis Opfindelse skyldes Damian i Wien (1829).
Den orgelagtige Tone fremkaldes ved en
Række Metaltunger, der sættes i Svingninger ved
en Haandblæsebælg; paa den ene Side af denne
er anbragt en Art Klaviatur, der betjenes af
højre Haand, og som for hver enkelt Tangent
frembringer to Toner, alt efter som Bælgen
udvides ell. sammentrykkes, medens venstre
Haand, der tillige bevæger Bælgen, betjener
to — ell.- fl. — Klapper, der ved at aabnes
giver Luften Adgang til andre Tunger, hvorved
fremkaldes en enkelt Harmoni, i Reglen Tonica
og Dominant. Alt efter Instrumentets Størrelse
har Klaviaturet fl. ell. færre Tangenter, større
ell. mindre Omfang, kun diatonisk, ell. ogsaa
kromatisk Tonerække. (Litt.: C. F. Pohl,
»Zur Gesch. der Glas-H.« [Wien 1862]).
S. L.

Fig. 1. Franklin’s Glasharmonika.

Fig. 2. Staalharmonika.

Harmonika, kemisk, grunder sig paa det
Fænomen, at en Brintflamme, der føres ind i
et i begge Ender aabent Glas- (ell. Metal-) rør,
ikke forbrænder jævnt, men bringes til at sitre,
idet Forbrændingen under disse Forhold
foregaar i smaa, paa hinanden meget hurtigt flg.
Eksplosioner, der bringer Luften i Røret til at
svinge. Herved frembringes en Tone, hvis
Højde er afhængig af Rørets Dimensioner; ved
Sammenstilling af forsk. Rør har man dannet
den kem. H., et værdiløst Snurrepiberi.
R. K.

Harmonikere kaldte man de gamle græske
Musikteoretikere, der i Tilslutning til
Aristoxenos og hans Skole hævdede, at det i
Musikken var Øret og den musikalske Praksis,
der var det afgørende, i Modsætning til
Kanonikerne, der med Pythagoras tog deres
Udgangspunkt fra matematiske
Intervalberegninger. Se Grækenland (Musik).
S. L.

Harmonikord, et af Kaufmann i Dresden
c. 1810 opfundet Tasteinstrument, hvis Strenge
bragtes til at klinge ved Gnidning af en
læderbetrukken Cylinder. Weber komponerede for
H. en Koncert med fuldt Orkester. H. kaldtes
ogsaa et af Debain i Paris opfundet Instrument,
en Slags Kombination af Klaver og Orgel. Intet
af disse Instrumenter har faaet nogen praktisk
Bet.
S. L.

Harmonilære, Læren om og Indbegrebet af
de ad Erfaringens og Tænkningens Vej
indvundne Regler og Love for Harmoniernes og
Akkordernes Art og Slægtskab, deres
Forbindelse og Opløsning, Stemmeføringen o. s. v.,
kort sagt, Læren om den naturlige og
systematiske Forbindelse af de enkelte Akkorder og
Harmonier til et musikalsk Hele. H.
forudsætter de elementære Musikkundskaber, Læren om
Intervaller og Akkorder, og danner paa den
anden Side Indledningen til den egl.
Kompositionslære. Til Studiet af H. benyttes den
saakaldte Generalbasskrift, og Benævnelsen
Generalbas forekommer derfor ofte ensbetydende
med H. Lærebøger i H. foreligger i alle de
store Kultursprog, bl. a. af Fétis, Hauptmann,
G. Weber (paa Dansk ved Muth-Rasmussen), A.
B. Marx, Lobe, Gevaert, Tiersch, Osc. Paul, paa
Dansk af Barth, Gebauer (Bearbejdelse af
Richter’s H.) og Bondesen, paa Norsk af G. F.
Lange.
S. L.

Harmonimusik kaldes Musik for
Blæseinstrumenter (Træ- og Messinginstrumenter i
Forening), ofte med Tilføjelse af Slaginstrumenter,
til Adskillelse fra det store Stryge- ell.
Symfoniorkester. Se Militærmusik.
S. L.

Harmoniorkester, et udelukkende af Træ- og
Messingblæseinstrumenter sammensat Orkester.

harmonisere (fr.), at sætte Harmonier til en
given Melodi. Da enhver Melodi i sig selv
indeholder en — om end skjult — harmonisk
Undergrund, bestaar Opgaven altsaa egl. i at
udfinde denne, der ganske vist kan tænkes under
forsk. Former, og som i hvert Fald baade som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>