Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harmonium - Harmost - Harmotom - Harms, Bernhard - Harms - Harms, Georg Ludwig Detlef Theodor og Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
orgue expressif, andre senere benyttede
Navnene Æoline, Æolodikon, Physharmonika,
Aërofon o. s. v. Navnet H. gav A. Debain i Paris sit
1840 patenterede Instrument, der første Gang
havde fl. Registre med forsk. Klangfarve.
Efterhaanden indførtes forsk. Forbedringer ved H.,
indtil det naaede den Fuldkommenhed, hvorpaa
det nu staar, bl. a. en Hammermekanisme
(orgue à percussion), hvorved Tonen ansættes
lettere og bestemtere, den saakaldte expression,
en Mekanisme, der bevirker, at Luften fra
Bælgene kan virke direkte paa Tungerne med
Forbigaaelse af den vindregulerende Reservebælg,
saaledes at den spillende ved sin Træden af
Bælgene har fuldstændigt Herredømme over de
forsk. Styrkegrader af Tonerne o. s. v. En
fuldstændig ny og afvigende Konstruktion
frembyder de amerikanske H. (American ell. Cottage
Organ), der i Midten af 19. Aarh. fremkaldte en
fuldstændig Omvæltning i Fabrikationen af H.
Ved disse frembringes Tonen ikke ved
udstrømmende Luft, men derimod ved at Luften
suges ind i Instrumentet. Opfindelsen skyldes
en Arbejder fra Alexandre’s Fabrik i Paris,
der var udvandret til Amerika; men i deres
nuv. fuldkomne Skikkelse fremstilledes de først
1860 af Firmaet Mason & Hamlin i Boston.
I de største af disse Instrumenter findes to
Manualer og Pedal ligesom i Orgelet, og i saa
Tilfælde ogsaa et særligt Haandtag til
Betjening af Bælgen (for en anden Person end den
spillende).
S. L.
Harmost (gr.: »Ordner«), maaske opr.
Benævnelse paa Statholdere i de lakoniske
Perioik-Byer, senere (første Gang 423 f. Kr. i Amfipolis
og Torone) paa Kommandanter for spartanske
Besætninger i erobrede Stæder. H.’s
Vilkaarlighed efter den peloponnesiske Krig bidrog meget
til at gøre Spartas Herredømme forhadt.
K. H.
Harmotom, se Zeolitter.
Harms, Bernhard, tysk Socialøkonom,
f. 30. Marts 1876 i Detern, Hannover, studerede
i Leipzig og Tübingen, derefter i Paris og
Bordeaux og blev Doktor i Tübingen 1903. 1906
ekstraord. Prof. i Jena, fra Maj 1908 i
Tübingen og fra Oktbr 1908 Prof. i Nationaløkonomi
og Statsvidenskab i Kiel, samtidig Docent ved
Marineakademiet. H. har navnlig viet sociale
Spørgsmaal og Socialpolitik sine Studier og en
flittig Pen. Af hans Skr er flg. at nævne: »Die
holländischen Arbeitskammern, ihre
Entstehung, Organisation und Wirksamkeit« (1903),
»Deutsche Arbeitskammern« (1904), »Der
Maximalarbeitstag« (1906), »Die Baseler
Stadthaushalt im ausgehenden Mittelalter (1360—1535)«,
Bd I (1908), »Ferdinand Lassalle und die
Anfänge der Sozialdemokratie in Deutschland«
(1909), »Volkswirtschaft u. Weltwirtschaft,
Versuch der Begründung einer
Weltwirtschaftslehre« (1912).
Sv. N.
Harms, Claus, tysk luthersk Præst, f. 25.
Maj 1778 i Fahrstedt i Sydditmarsken, d. 1.
Febr 1855. Faderen var Møller. Først sent gav
H. sig til at studere, men gennemførte det saa
med Energi i kort Tid i det da rationalistiske
Kiel. Der blev han først ved Schleiermacher’s
»Reden über die Religion« 1799 vakt til nyt Liv,
og i Bibelen fandt han sin Næring. Han blev
1806 Præst i Lunden i Ditmarsken, blev hurtig
kendt som en ildfuld og evangelisk Prædikant
og kom 1816 til Kiel, hvor han — fra 1835 som
Provst og Dr theol. — virkede Resten af sit
Liv. 1817 ved 300 Aars Jubelfesten for
Reformationen udsendte han sammen med de 95 Teses
af Luther andre 95 af ham selv forfattede, der
var formede som et vældigt Angreb paa
Rationalismen og Unionsbestræbelserne, i et Sprog
saa kraftigt og kernefuldt som Luther’s eget.
Her udtalte han bl. a., at »Syndsforladelsen
kostede dog Penge i det 16. Aarh., i det 19. har
man den ganske gratis, thi man betjener sig
selv med den«, »den saakaldte Fornuftreligion
er enten blottet for Fornuft ell for Religion ell.
for begge Dele«, og om Unionen med den
reformerte Kirke: »fuldbyrd dog ikke denne Akt
over Luther’s Ben, de faar Liv derved og da —
ve eder!«. Disse Teser vakte uhyre Opsigt og
havde vidt- og dybtgaaende Virkninger. 1849
maatte H. p. Gr. a. Blindhed opgive sin
Embedsvirksomhed. Bl. hans talrige Skr kan
foruden Prædikensamlingen nævnes hans klassiske
»Pastoralteologie« (3. Oplag 1878; oversat paa
Dansk 1844—47) og hans Selvbiografi (2. Oplag
1852).
(J. P. B). A. Th. J.
Harms, 1) Georg Ludwig Detlef
Theodor, Præst i Hermannsburg og
Grundlægger af Hermannsburg-Missionen, f. 5. Maj
1808 i Walsrode, d. 14. Novbr 1865 i
Hermannsburg. H. fik sin teol. Uddannelse i Göttingen,
hvor han i Slutn. af sin Studietid blev dybt
religiøst greben af Kristendommen. Han levede
nu en Del Aar som Huslærer og kom i denne
Tid i nær Berøring med mange kristelige
Kredse i Nordtyskland og var virksom for at
oprette en Missionsforening i Lauenburg. 1844
blev han Hjælpepræst hos sin Fader og ved
dennes Død 1849 hans Efterfølger i
Hermannsburg. Her skabte han et meget rigt
Menighedsliv først og fremmest ved sin Prædiken, men
dernæst ogsaa ved sin ivrige Sjælesorg. Han
havde ikke særlig fremragende Gaver i nogen
Retning, men var en helstøbt Personlighed, der
nævnede Tingene ved deres rette Navn, hvad
enten han stod paa Prædikestolen ell. færdedes
bl. Folk. Sognet blev helt forvandlet. Søndagen
helligholdtes strengt, Kirken var altid fuld, af
et Folketal paa 2500 var der 9000 Alterbesøg
aarlig, og der blev givet 24000 Rm. til
Hedningemissionen, medens der ikke var en eneste
Tigger inden for Sognet. Han grundlagde der
en Missionsmenighed, der var i Stand til at
bære Hermannsburg-Missionen. Af hans Værker
er de bekendteste: »Evangelienpredigten« (12.
Oplag, 1892, paa Norsk i to forsk. Overs., sidste
Opl. 1868), »Epistelpredigten« (8. Opl. 1890),
»Goldene Apfel in silbernen Schaten« (6. Opl.
1875, norsk Overs. 3. Opl. 1875), »Die Psalmen
Davids« (1867, overs. paa Dansk af Carl Krogh,
1872) og paa Plattysk: »Honnig. Vertelln und
Utleggen in sin Modersprak« (2. Opl. 1872).
(Litt.: Th. Harms, »Lebensbeschreibung des
Pastors L. H.« [4. Opl. 1874]; B. M. Bye, »L.
H.’s Liv og Levnet« [Kria 1869]; W.
Wendebourg, »L. H. als Missionsmann« [1910]).
2) Theodor, tysk Præst og
Missionsdirektør, ovenn.’s Broder (1819—85). 1849 blev han sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
