Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 900 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - harmonisere - Harmoniska sällskapet - harmonisk Deling - harmoniske Haand, den - harmonisk Proportion - harmonisk Række - Harmonister - Harmonistik - Harmonitter - Harmonium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Helhed og i Enkeltheder kan antage meget
forsk. Skikkelse, alt efter den harmoniserendes
Dygtighed, Fantasi og Smag.
S. L.

Harmoniska sällskapet [-’sæl-], en i Sthlm
1820 stiftet Musikforening, der opførte klassiske
Oratorier, Messer, Kantater og Brudstykker af
Operaer, under Ledelse bl. a. af J. Berg og J.
F. Berwald. Efter hen ved 30 Aars Forløb
indstillede Selskabet sin Virksomhed, og 1860
stiftede L. Norman, I. Hallström og J. Günther
»Nya harmoniska sällskapet«, der arbejdede i
samme Retning som det gamle, men tillige i
større Omfang dyrkede den nyere — ogsaa
svenske — Musik. Dette Selskab opløstes 1880,
da L. Norman og V. Svedbom stiftede
»Musikforeningen«.
S. L.

harmonisk Deling (mat.). Naar fire Punkter
a b c d paa en ret Linie ligger saaledes, at
ac/bc = ad/bd = m, siger man, at c og d deler ab
indvendig og udvendig i Forholdet m, ell. at de
deler ab harmonisk i dette Forhold.
Saaledes deles en Side i en Trekant harmonisk i
de andre Siders Forhold af dens
Skæringspunkter med Halveringslinierne til den
modstaaende Vinkel og dennes Nabovinkel. Regnes
der med Fortegn paa Linien (se Geometri),
er ac/bc = ÷ ad/bd, saa at de fire Punkters
Dobbeltforhold ac/bc : ad/bd = ÷ 1 (se Dobbeltforhold).
Chr. C.



harmoniske Haand, den, ogsaa kaldet den
guidoniske Haand, en af de musikalske
Opfindelser, der med Urette tillægges Guido fra
Arezzo; et mek. Hjælpemiddel ved
Undervisningen i Solmisation, som bestod deri, at man
tænkte sig — ell. paa en Tegning anbragte —
hver af det da brugelige Tonesystems 20 Toner,
fra Γ (Gamma, vort store G) til (tostrøget) e’
paa et af de 19 Fingerled, den tyvende ganske
vist svævende over Spidsen af Mellemfingeren.
S. L.

harmonisk Proportion (mat.). Fire Tal l m
n p siges at danne en h. P., naar l/l÷m = p/n÷p.
Er m = n, kaldes den h. P. sammenhængende,
og m siges at være harmonisk Mellemproportional
mellem l og p; da er 2/m = 1/l + 1/p. Danner fire
Punkter a b c d paa en ret Linie en harmonisk
Deling, er ab harmonisk Mellemproportional
mellem ac og ad.
Chr. C.

harmonisk Række kaldes i Matematikken
den uendelige Række 1 + 1/2 + 1/3 + 1/5 +
1/6 + . . ., hvori hvert Led er harmonisk
Mellemproportional mellem det foregaaende og det
efterfølgende. Dens Sum er uendelig, ɔ: ved at
addere tilstrækkelig mange af dens første Led
kan man faa et Resultat, der er større end et
hvilket som helst opgivet nok saa stort Tal.
Chr. C.

Harmonister, 1) ell. Harmonitter. en
sværmerisk Sekt, der har Navn efter Byen
Harmony ved Pittsburg i Nordamerika. Stifteren
var en württembergsk Væver Georg Rapp
(f. 1770), der med sine Tilhængere udvandrede
til Nordamerika, hvor de 1803 dannede
Menigheden i Harmony. De vilde virkeliggøre
Guds-Riget paa Jorden og indførte
Ejendomsfællesskabet ligesom i Aposteltiden. 1811 flyttede de
deres kommunistiske Samfund til Economy ved
Ohio. Rapp var Samfundets Patriark, og trods
store indre Kampe holdt han det sammen indtil
sin Død 1847. Derefter blev ugift Stand gjort til
Lov for Samfundet, hvorved H. underskrev deres
egen Dødsdom. (Litt.: J. Wagner,
»Geschichte der Harmonie-Gesellschaft« [Vaihingen
1833]).
L. M.

2) se Harmonistik.

Harmonistik kaldes i den teologiske
Sprogbrug en Eksegese, som forsøger at udligne
(»harmonisere«) de i de bibelske Skr
forekommende Modsigelser gennem en Paavisning af,
at disse i Virkeligheden kun er tilsyneladende
og ved nærmere Prøvelse meget vel lader sig
forlige. En saadan Fortolkningskunst kommer
især til Anvendelse ved de fire Evangelier, ved
de forsk. Dele af Mosebøgerne samt ved
parallelle historiske Beretninger, saaledes som de
foreligger i Kongernes og Krønikernes Bøger.
Eksegeter, som hylder H., kaldes undertiden
Harmonister. I Nutiden staar en saadan
Eksegese ikke synderlig højt i Kurs, da der
hos alle Sagkyndige hersker Enighed om, at der
i Bibelen findes talrige Modsigelser, som ikke
ved nogen som helst naturlig Fortolkning lader
sig »harmonisere«.
H. M.

Harmonitter, se Harmonister.

Harmonium er Navnet paa det nu saa
alm. udbredte klaverlignende Instrument med
orgelagtige Toner. Disse frembringes af
fritsvingende Metaltunger, der, saa snart
Tangenterne nedtrykkes, sættes i Svingninger ved
Luften fra Bælge, som trædes af den spillende
selv ved to Pedaltrin. Klaviaturet er ganske
som Orgelets ell. Klaverets og har forsk.
Omfang efter Instrumentets Størrelse, i Reglen 4
ell. 5, sjældnere 6 Oktaver. Den første Opfinder
(1810) Grenié (s. d.) kaldte Instrumentet

Harmonium.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>