Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harwich - Harzburg - Harzburgit - Harzen - Harzer, Paul Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de sejlbare Floder Stour og Orwell i Nordsøen.
(1918) 13623 Indb. Sin største Bet. har H. faaet
efter Bygningen af Great Eastern Railway,
hvorved den er blevet en af de Havnestæder,
hvorigennem Londons Persontrafik med
Fastlandet sker. Regelmæssig, daglig ell. ugentlig,
Dampskibsfart forbinder H. med Hoek van
Holland, Amsterdam, Rotterdam, Antwerpen,
Esbjerg, Kbhvn. Passagerdampere til Fastlandet
afgaar fra Parkeston Quay, 1 1/2 km fra H., paa
Stour Floden. Den stærkt befæstede Havn er
en af de bedste i Østengland. Indsejlingen har
været vanskelig, men er lettet ved Bygningen
af to mægtige Bølgebrydere af 310 og 410 m’s
Længde. H. er ligesom den nærliggende lille
By Dovercourt (Mineralkilder) et
Badested, har betydeligt Fiskeri, Fabrikation af
Cement samt Skibsbyggeri. Der udføres Fisk og
Cement, indføres Kul, Tømmer og
Agerbrugsprodukter. Under Verdenskrigen blev H.
bombarderet af Tyskerne 30. Apr. 1915.
G. Ht.
Harzburg [’hartsburk], By i Braunschweig,
ligger paa Nordskraaningen af Harzen, 9 km
SØ. f. Goslar, 246 m o. H. (1910) 4728 Indb.
Den er særlig bekendt som Badested; S. f. Byen
ligger Soolbadet Juliushall med
Grannaalsbade og Sanatorium og Hospital for kirtelsvage
Børn. Ø. f. H. ligger Grosse Burgberg
med Rester af Henrik IV’s og Henrik Löwes
1650 sløjfede Borg H. og et Monument for
Bismarck.
G. Ht.
H. har 3 kolde Kogsaltkilder, som anvendes
til Drikkekure, Bade, Inhalation. De
Sygdomstilfælde, der behandles, er særlig Katarrer af
Luftvejene, Mave-Tarmsygdomme, Gigt,
Reumatisme, Skrofulose og Nervesygdomme. Kurtid
fra 15. Maj til Slutn. af Septbr. De Besøgendes
Antal er c. 15000 aarlig.
E. F.
Harzburgit kaldes mørke, basiske
Eruptivbjergarter, hvis Hovedbestanddele er rombisk
Pyroxen og Olivin, og som derfor er tilbøjelige
til at omdannes til Serpentin. Hertil hører den
sortegrønne saakaldte Skillerfels fra
Baste nær Harzburg i Harz, hvis store,
halvmetallisk glinsende Korn af noget omdannet
rombisk Pyroxen (Bastit) er smaaplettede af
matte, mørke Pletter, der bestaar af
serpentiniserede Olivinkorn.
(N. V. U.). O. B. B.
Harzen, det længst mod N. fremskudte Parti
af de mellemtyske Bjerge, ligger for største
Delen paa preuss. Grund (Preussisk Sachsen og
Hannover), for øvrigt i Hertugdømmerne
Braunschweig og Anhalt. Grænsen mellem Øvre-
og Nedresachscn og mellem den sachsiske og
thüringske Stamme gaar over H. H. har Form
af en 80 km lang og 30 km bred Oval med
Længderetning ØSØ.—VNV. Det er en af store
Forkastninger omgivet Horst, der hæver sig
stejlt fra det lave Bakkeland i N. og V. og fra
den thüringske Højslette i S., medens det i Ø.
gennem Mansfelder Bjerglandet
sænker sig mere jævnt mod det nordtyske
Lavland. I geologisk Henseende bestaar H. af gl.
Skifre og Kvartsiter (fra Devon- og
Karbontiden) og af Granit o. a. gl. Eruptiver. Den
øverste Del af H., Brockenfeld, er et bredt
Plateau, gennemsnitlig 820 m højt, der mod
NV. i det runde Granitmassiv Brocken naar
1142 m og saaledes hæver sig op over
Skovgrænsen. Brocken er Nordtysklands højeste
Bjerg; Navnet Blocksberg (Bloksbjerg) har det
faaet, fordi Skraaningerne nogle St. er
oversaaede med løse Stenblokke. S. f. Brockenfeld
ligger H. gennemsnitlig mindre end 600 m o. H.,
og det mod SØ. liggende Unterharz har en
Middelhøjde af under 400 m. H.’s største
landskabelige Skønhed er knyttet til de dybt
nedskaarne nordlige Dale, der gennemstrømmes af
Floderne Innerste. Ocker, Bode og Selke;
særlig er den nederste Del af Bode-Dalen berømt
for sin vilde Skønhed (»Rosstrappe«,
»Hexentanzplatz«). Bjergskraaningerne er for største
Delen klædte med prægtige Fyrreskove; men
paa Plateauerne breder sig øde Moser ell.
ensformige Marker. Rigdommen paa Kobber-, Bly-
og Sølvmalm lokkede tidligt Bjergværksfolk til.
Allerede i 10. Aarh. begyndte Brydningen i
Rammelsberg ved Goslar i den nordlige Del af
H.; i 15. Aarh. aabnedes Minerne ved
Andreasberg, og i 16. Aarh. ved Klaustbal og
Zellerfeld. Men i nyere Tid er Bjergværksdriften for
en stor Del ophørt, fordi Malmbjergene er
udtømte; størst Bet. har endnu Brydningen af
sølvholdig Kobberskifer og paraffinholdige
Brunkul i Mansfelder Bjerglandet. Bjergværksdriften
er ikke i H. — som f. Eks. i Erzgebirge —
blevet afløst af Industri. H. er derfor kun
tyndt befolket. Agerbruget lykkes bedst i de
lavereliggende sydøstlige Egne. En for H.
særegen Næringsvej er Udklækningen af
Kanariefugle o. a. Sangfugle. Stor økonomisk
Betydning har i de senere Aar ogsaa Turistbesøget
faaet. Fl. Bjergbaner fører ind i H., men ingen
Færdselsvej af Bet. fører over H., da det er
let at omgaa dette Bjergland paa alle Sider.
Langs Randen af H., ved Udgangen af Dalene,
ligger en Rk. smaa Byer, især paa Nordsiden
(Goslar, Harzburg, Wernigerode, Blankenburg,
Thale og Ballenstedt). I Bjerglandets Indre
ligger de gl. Bjergværksbyer Andreasberg og
Klausthal-Zellerfeld. I Mansfelder Bjerglandet
er Eisleben det vigtigste Befolkningscentrum.
(Litt.: Günther, »Der Harz« [Bielefeld u.
Leipzig 1901]; Hoffmann, »Der Harz«
[Leipzig 1899]).
G. Ht.
Harzer, Paul Hermann, tysk Astronom,
f. 1. Aug. 1857 i Grossenhain (Sachsen),
studerede Matematik og Astronomi i Leipzig, Berlin,
Rom og Sthlm, blev 1882 Observator ved
Observatoriet i Leipzig, ansattes 1885 som
Adjunktastronom i Pulkova, blev 1887 Direktør for
Observatoriet i Gotha og overflyttedes 1897 i
samme Stilling til Kiel. Foruden Observationer
og Beregninger af Planeter og Kometer
(»Brorsons Komet im Jahre 1842«, 1878) har H.
publiceret fl. teoretiske Arbejder, hvoriblandt
fremhæves: »Untersuchung über einen speciellen
Fall des Problems der drei Körper« (1886),
hans Prisskrift: »Die säcularen Veränderungen
der Bahnen der grossen Planeten« (1895),
»Zeitbestimmung im Vertikale des Polarsternes«
(1899) og »Bestimmung und Verbesserung der
Bahnen von Himmelskorpern nach drei
Beobachtungen« (1901); i »Astr. Beobachtungen auf
der Sternwarte zu Kiel« I—III: »Beschreibung
der neuen Meridiananlage« (1905) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
