Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harvey, William - Harvey, William Henry - Harveysauce - Harveysering - Harvning - Harwich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blevet overgivet til Fairfax, og han levede der
som Privatmand. 1651 udkom Exercitationes
de generatione animalium, ufuldendt og udg. af
en Ven, George Ent. 1652 rejste College of
Physicians ham en Statue, og 1654 tilbød det
ham at være dets Præsident, hvad han afslog
af Aldershensyn. Han testamenterede Kollegiet
sine Penge, delvis til Forhøjelse af
Bibliotekarlønnen, delvis til at dække Udgifterne ved en
aarlig holdt Forelæsning, der senere opkaldtes
efter ham (the H. lecture). — H.’s Bet. i
Fysiologien grunder sig paa, at han først af alle
giver en Fremstilling af Blodets Kredsløb.
Indtil hans Tid havde man levet paa de Galen’ske
Læresætninger, om end 16. Aarh.’s Anatomer
havde rokket ved dem. Saaledes havde
Berengar vist, at der ingen Porer var i
Hjertets Skillevæg, Vesal havde vist, at den
Galen’ske Anskuelse om Venernes Udspring fra
Leveren var falsk, og Servet havde
deduktivt og Colombo anatomisk paavist
Blodindholdet i Vena pulmonalis. H. omtaler selv
et Sted, at han var tilbøjelig til at slutte sig
til Fraccastor, der mente, at kun Gud
forstod Hjertebevægelsernes Formaal, hvis der
ikke var en Mulighed for, at det hele var et
Kredsløb. Bogen om Hjertets Bevægelser er et
Mønster paa Klarhed og paa anvendt
eksperimentel Metodik, saa meget des mere som H.
aldrig fik Blodet at se i Cirkulation, da
Mikroskopet dengang ikke var opfundet. 4 Aar efter
H.’s Død saa Marcello Malpighi
Blodcirkulationen i Frøens Lunge (smlg. Blod).
Ogsaa hans Arbejde om Dyrenes
Forplantning indeholder en Fylde af glimrende
Iagttagelser, uden at det dog har haft en lgn. Bet.
i Videnskabens Historie som Arbejdet over
Kredsløbet. Det er paa Grundlag af disse
udviklingshistoriske Undersøgelser, at man har
tillagt H. det senere berømte Udtryk: omne
vivum ex ovo (»alt levende af et Æg«) som
Protest imod den Tids Tro paa en Generatio
æquivoca. Udtrykket findes imidlertid ikke i
denne Form i H.’s Værk, om end lgn. f. Eks.
ex ovo omnia (alt af Ægget). Det synes dog,
som om ogsaa H. antog, at visse lave Væsener
kunde opstaa af sig selv (ved Forraadnelse).
Foruden de ovenn. to Arbejder har H. kun
udg.: Exercitationes duæ anatomicæ de
circulatione sanguinis ad Joannem Riolanum filium
(1649), samt nogle Breve; et Manuskript om
patologisk Anatomi og om Insekternes
Udvikling skal være gaaet til Grunde. Hans
samlede Værker er udkomne, besørget af R.
College of Physicians 1766. En Overs. af Bogen
om »Blodets Kredsløb« paa Engelsk, besørget
af Robert Willis, udkom 1847. (Litt.: Robert
Willis, Life of H. [London 1878]; m. H. t.
H.’s Stilling til Blodkredsomløbets Historie, se
Flourens, Histoire de la circulation du sang
[Paris 1854]; Ceradini, La scorperia della
circulazione del sangue [Milano 1876];
Tollin, »Die Entdeckung des Blutkreislaufes«
[Jena 1876]).
(S. T.). J. S. J.
Harvey [’ha.əvi], William Henry, eng.
Botaniker, f. 5. Febr 1811 ved Limerick, d. 15.
Maj 1866 i Torquay, var Prof. i Botanik i
Dublin. Han har skrevet Sydafrikas Flora
Thesaarus capensis or illustrations of the South
African Flora (1859—63, med 200 Tavler), men
er særlig berømt som Algolog. Hans vigtigste
Værker er: Phycologia britannica (1846—51, med
388 Tavler), samt Phycologia australica
(1858—63). Sammen med Sonder skrev han Flora
capensis (3 Bd, 1859—65).
V. A. P.
Harveysauce [’ha.əvi-], en opr. eng. meget
skarp, brun, kold Sovs, der dels anvendes til
at krydre forsk. Hachiser og Ragouter, dels
spises kold til kold Fisk ell. Kød. Den er
tillavet af Eddike, Soya og Vand, hvori der er
kogt syltede Agurker, Citronskal, Hvidløg,
Ingefær, Muskatblomme, Cayennepeber, Sellerifrø
og Sennepsfrø.
R. H.
Harveysering [’ha-əvi-], en nu forladt, amer.
Fremgangsmaade til at gøre Panserplader af
blødt Staal, navnlig Nikkelstaal, haarde i
Overfladen. Plader med 0,1—0,35 % C. blev belagt
med Trækulspulver, der atter dækkedes med
ildfaste Sten, og glødedes i en Glødeovn,
hvorved Overfladens Kulindhold steg til næsten 1
%. Efter Udtagning af Ovnen blev Overfladen
hærdet ved Paasprøjtning af koldt Vand.
E. Su.
Harvning udføres med de forsk. Slags Harver
paa den Maade, at man kører frem og tilbage
paa det Jordstykke, der skal harves, saaledes,
at man stadig kører lige op til og parallelt med
det foregaaende Harvebed. Ved H. maa man
iagttage, at der overalt bliver den samme
Afstand mellem Tandsporene, samt at alle
Tænder gaar lige dybt, hvilket opnaas ved at
anbringe Hammelens ell. Sankhammelens Kroge
i de passende Huller i Harvens Stillebøjler,
samt ved at forkorte ell. forlænge
Trækkekæden. Harvningen foregaar delvis ved Stød,
saa Kørehastigheden over stor Indflydelse paa
Virkningen. Ofte overharver man et Stykke
Jord fl. Gange efter hinanden for først at
findele Jordoverfladen efter Pløjningen, dernæst at
muldne, skørne og løsne Jorden noget dybere
og endelig for at jævne Overfladen efter den
dybe H. I Alm. foretager man hver
paafølgende H. efter en anden Led end den foregaaende,
for at forøge Virkningen. H. tværs ell. skraas
paa Plovfuren virker kraftigere end parallel
med denne. Den sidste H. — Afharvningen —
foretages helst paa langs af Agrene, da man
der har Agerrenerne at rette sig efter, hvorved
H. kan blive saa akkurat som muligt, og
altsaa Udseendet af den afharvede Mark kan blive
bedst.
A. C-n.
H. spiller en stor Rolle i dansk Skovbrug som
Forberedelse af Jorden til en Afdelings
Foryngelse. P. Gr. a. de særlige Vanskeligheder
for H. i Skoven (Stubbe, Rødder, Sten) er der
bygget forsk. Skovharver, idet enten den
enkelte Harvetand (Fjederharven) ell. et Sæt
Tænder (Rulleharven) ell. hele Redskabet
(Tretandsharven) er drejelig, saa at man kan
komme over Forhindringen. I den nyere Tid
fortrænges disse af Grejfharven, hvis buede
Tænder er af saa godt Staal, at de kan taale
at rettes ud, medens man passerer
Forhindringen. Ved H. i Skov bør der altid være
»Hesteskaanere« i Trækket.
C. V. P.
Harwich [-hærit∫ ell. -ridз], befæstet Søstad
i det sydøstlige England ved Udmundingen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
