Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hasestilling - Hasköj - Hasle (Herred) - Hasle (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forlemmerne forekommende kalveknæede Stilling; den
ses jævnlig i Forbindelse og forveksles ofte
med den kohasede Stilling. Ved den kohasede
og især ved den kalvehasede Stilling vil
Ledfladernes udvendige og Baandapparatets
indvendige Dele, ved den hjulbenede Stilling
derimod Ledfladernes indvendige og
Baandapparatets udvendige Dele let blive overbebyrdede.
H. G.
Hasköj, se Konstantinopel.
Hasle, Herred i det østlige Nørrejylland,
Aarhus Amt, begrænses mod N. af V. Lisbjerg,
mod V. af Sabro og Framlev og mod S. af Ning
Herred samt mod Ø. og NØ. af Kattegat og
Randers Amt (Øster Lisbjerg Herred). Grænsen
mod S. dannes af Brabrand Sø og dens Afløb,
Aarhus Aa (Mølleaa); ved Nordgrænsen løber
Egaa. Det er et meget lille Herred; fra V. til
Ø. er det c. 14 km, fra N. til S. højst 8 km,
det er c. 76 km2 (7628 ha) og havde 1. Febr
1916 9593 Indb. (1801: 2103, 1860: 4076, 1880:
6410) ɔ: c. 125 paa 1 km2, altsaa særdeles godt
befolket efter jyske Forhold. Overfladen er
for det meste bakket og højtliggende, især mod
N. (det højeste Punkt er c. 89 m), men
skraanende ned mod S.; kun ved Aaerne langs
Nord- og Sydgrænsen og ved Kysten mod NØ.
er der lavt. Herredet har meget lidt Skov; men
de lerede og sandmuldede Jorder er
gennemgaaende frugtbare (c. 5 ha paa 1 Td. Hartkorn
i Gennemsnit). Af Arealet var 1912 c. 4420 ha
besaaet (1917: 4320), 2230 Græsgange, Eng og
Brak og kun lidt over 100 Skov og Plantage.
Der var (1919) 1600 Heste, 4939 Stkr
Hornkvæg, 1570 Svin og 473 Faar (1914 henh. 1650,
6529, 7624 og 339). Herredet er delt i 9 Sogne;
det samlede Hartkorn var (1905) 1519 Tdr, og
Antallet af Gaarde og Huse var (1916) 1678.
En Del af Aarhus Købstad ligger i Herredet.
I gejstlig Henseende udgør det eet Provsti med
Aarhus Købstad; i verdslig Henseende hører
det under Ning m. fl. Herreders Retskreds. —
H. Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Hasløghæreth, hørte i Middelalderen til
Aabosyssel. Fra 1660 hørte det til Aarhusgaard
ell. Havreballegaard Amt, indtil dette 1799 gik
op i Aarhus Amt.
H. W.
Hasle, Købstad paa Vestkysten af
Bornholm, Nørre Herred, ligger under 55° 11′ n.
Br. og 2° 8′ ø. L. f. Kbhvn (14° 42′ ø. L. f.
Grw.), c. 10 km N. f. Rønne paa et temmelig
fladt, men højtliggende
Terrain (højeste Punkt
ved Kirken, c. 26 m).
Den havde 1. Febr 1916
349 Gaarde og Huse og
1860: 886, 1901: 1252).
1300 Indb. (1801: 513,
Byen har sin største
Udstrækning fra S. til N.,
c. 1130 m; de for det
meste lave og uanselige
Huse grupperer sig om
den fra N. til S. gaaende Hovedaare,
Storegade, der mod S. fortsættes i Grønnegade og
Landevejen til Rønne; Torvet med Raadhuset
er en Udvidelse af Storegade. Byen er kendt
for sine dybe Brønde. Af Bygninger nævnes den
højtliggende, af Granit, vistnok i 15. Aarh.
opførte Kirke (paa Kirkegaarden findes en
Runesten, Marevadsstenen, flyttet hertil fra
Klemensker Sogn), Raadhuset (opført 1855), Skolen
(1853), et Forsamlingshus og fl. Missionshuse og
af milde Stiftelser Marie Kofoed’s Arbejdshus.
Byen har bl. a. en tekn. Skole, et Epidemihus,
et Vandværk og et Gasværk. Paa Torvet er der
Decbr 1908 afsløret en Mindesten for
Hovedmændene for Drabet af Printzensköld og Øens
Befrielse 1658. Af industrielle Anlæg findes et
Jernstøberi og Maskinfabrik, en Kønrøgsfabrik,
Kalkbrænderier, et Tegl- og Kulværk,
Cementstensfabrikker, Dampsavskærerier, Møller,
Skibsbyggeri, Brænderi, Bryggeri m. m. og, i
Landdistriktet, en større Klinker- og
Chamottestensfabrik (paa det 1876 nedlagte »H. Kulværks«
Plads). Foruden Landbrug og Haandværk har
Fiskeri (Sildefiskeri, Silderøgerier) og Handel
med forbisejlende Skibe en Del Bet. som
Erhverv. Havnen, der først er anlagt i 19. Aarh.
og udvidet 1874—77 og 1892—94, har en Dybde
af indtil 4,4 m; ved Havnen er der
Redningsstation. Byen har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Kbhvn og de bornholmske Byer.
 |
| Hasle Bymærke. |
 |
| Situationsplan over Hasle. |
| 1 | Toldkammer |
| 2 | Herolds Hotel |
| 3 | Redningsstation |
| 4 | By- og Herredsfogedkont. |
| 5 | Hotel Hasle |
| 6 | Raadhus |
| 7 | Hasle Bank |
| 8 | Skole |
| 9 | Kirke |
| 10 | Jernstöberi- og Maskinfabrik |
| 11 | Missionshus |
| 12 | Præstebolig |
| 13 | Telefoncentral |
| 14 | Afholdshjem |
| 15 | Postkontor og Telegrafstation |
| 16 | Tekn. Skole |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
