Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hav (Vandmasse) - Hav (Folkeretten)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa stor som Bølgehøjden. Den gennemsnitlige
Bølgehøjde er i det atlantiske Passatbælte 2 m,
i det vestlige Stillehav 3, i det sydatlantiske
Vestenvindsbælte over 4 m; Stormbølger kan
dog i Nordsøen stige til 4 m og i
Nordatlanterhavet til 8 m; den højest maalte Bølge naaede
15 m. Middelhastigheden er oftest c. 12 m i Sek.,
men kan stige til 35,8 m. Er Overfladen bragt i
Bevægelse, vedbliver Søgangen ogsaa ved
indtrædende Vindstille, den saakaldte »Dønning«.
Under stormende Vejr kaster Vinden de høje
Bølgekamme ned i Dalene foran, disse
overstyrtende Bølger kaldes Braadsøer ell.
Styrtesøer, der ofte kan blive farlige for Skibe. Hvor
Bølgerne brydes mod Land, fremkommer
»Brændingen«, der især er heftig paa flade
Kyster saasom den fr. Vestkyst ved
Biscaya-Bugten, Koromandel-Kysten og navnlig ved
Guinea-Kysten, hvor den kaldes Kalemaen og
næsten hindrer Adgangen til Landet fra
Søsiden. En ejendommelig Bevægelse i H. er de
saakaldte Hvirvelstrømme, der opstaar,
naar det strømmende Havvand p. Gr. a.
Kystformen bliver bragt i heftig kredsformig
Bevægelse. Den berømteste af disse Hvirvler er
den saakaldte »Malstrøm« ved Norges Vestkyst;
i Oldtiden var Scylla’s og Charybdis’ Hvirvler
berygtede.
I Modsætning til Bølgebevægelsen, der er
meget uregelmæssig, er den anden Bevægelse,
Havstrømningerne, mere regelmæssig
i Retning og Hurtighed. Forsk. Anskuelser ang.
Strømningernes Aarsag har i Tidernes Løb
været herskende; i 17. Aarh. (Kepler og Varenius)
søgtes den i Jordens Akserotation, der navnlig
skulde frembringe de i øst-vestlig Retning
gaaende Ækvatorialstrømme; i Beg. af 19. Aarh.
mente man (Humboldt og Arago), at
Hovedaarsagen var de forsk. Temperaturforhold og de
deraf følgende Forskelligheder i Havvandets
Vægtfylde; ogsaa Forskellen i Saltholdighed
har været fremdraget. I den nyere Tid hælder
man dog mere og mere til den allerede af
Franklin og Rennel fremsatte og senere af
Zoppritz videnskabelig begrundede Anskuelse,
at Hovedaarsagen til Havstrømningerne var de
regelmæssig blæsende ell. fremherskende Vinde,
navnlig Passaterne og paa de højere Bredder
Vestenvindene, medens de tidligere nævnte
Aarsager, hvortil kommer Kysternes Forløb,
kun er af sekundær Virkning. Man kan adskille
to Arter af Strømninger, om end det ikke er
let at trække nogen skarp Grænse, den ene er
Driftstrømmene ɔ: de opr. af Vindene
foraarsagede Strømme, der dog ved
Jordrotationen og ved at støde mod Kysterne hyppig
ændrer deres opr. Retning, og Udlignings-
ell. Kompensationsstrømmene, der
erstatter det af Driftstrømmene bortførte Vand;
man faar derved i Oceanerne en sluttet
Strømcirkel. Bl. Driftstrømmene maa særlig
fremhæves de vestgaaende Ækvatorialstrømme i de
Store Oceaners Passatbælter; deres Fortsættelse
er f. Eks. de berømte varme nord- og
nordøstgaaende Strømme Golfstrømmen i
Atlanterhavet og Kuro Sivo ell. den japanske Strøm i
det Stille Ocean. Foruden de sluttede
Strømcirkler kan særlig fremhæves de fra
Polarhavene kommende kolde Strømme, der bringer
Drivisen ned paa de lavere Bredder.
(Angaaende de enkelte Strømines Forløb og Karakter
henvises til de spec. Artikler og de resp. Have).
Ganske uafhængige af disse større, af Vindene
frembragte oceaniske Strømme er de
Strømninger, der findes i snævre Indløb til større
Indhave, saaledes i Gibraltar-Strædet, Bosporus,
Bab-el-Mandeb, Øresund o. a., og som er at
betragte som Udligningsstrømme. Strømningernes
Virkninger viser sig ikke alene i H., men ogsaa
over for Fastlandene ved den Indflydelse, de
har paa de klimatiske Forhold. Særlig
fremtrædende og almenkendt er i saa Henseende
Golfstrømmen, der i væsentlig Grad bidrager til
at mildne Klimaet paa Europas Vestkyst; en
lgn. Rolle spiller Kuro Sivo for Japan, og det
skyldes de kolde syd—nordgaaende Strømme
langs Sydamerika, Afrika og Australien, at disse
Fastlandes Vestkyster paa Steder bliver saa
godt som regnløse Ørkener. Strømmenes
geognostiske Virkninger ser vi f. Eks. i
New-Foundlands-Banken og talrige Koraldannelser.
Ang. den tredie Bevægelse i H., nemlig Ebbe
og Flod, se Tidevand. Om det organiske
Liv i H. se Havfauna og Havflora.
(Litt.: O. Krümmel, »Handbuch der
Oceanographie« [Stuttgart 1907—11]; John
Murray og Joh. Hjort, The depths of the ocean
[London 1912]; C. Chun, »Aus den Tiefen des
Weltmeeres« [Jena 1902]; G. Schott,
»Physische Meereskunde« [Leipzig 1910]; J.
Murray, The Ocean [London 1913]. Endvidere de
oceanografiske Afsnit i Supan: »Physische
Erdkunde« [Leipzig 1916]; E. Martonne,
Géographie physique [Paris 1915] samt Beretninger
fra videnskabelige Ekspeditioner).
C. A.
Hav. Iflg. Folkeretten er H. ikke undergivet
nogen Stats Højhedsret, bortset fra de Kysten
nærmest liggende Dele, der kaldes
Søterritoriet (s. d.). Det aabne H. har alle Stater
i lige Grad Adgang til at benytte gennem
Sejlads, Fiskeri, Nedlægning af Kabler ell. paa
anden Maade. Som Følge heraf er Skibe,
saalænge de befinder sig paa det aabne Hav, alene
undergivet deres eget Lands Overhøjhed;
saaledes at Forbrydelser ell. andre Handlinger,
der foretages om Bord paa Skibet maa
bedømmes efter Hjemlandets Lovgivning. Ved forsk.
Konventioner er der dog tillagt de
kontraherende Magter Ret til Visitation og undertiden
ogsaa til Paagribelse af hinandens Skibe, naar
de har gjort sig skyldig i visse Overtrædelser,
saaledes navnlig m. H. t. Nordsøfiskeriet og
Slavehandel.
Medens Grundsætningen om »Havets Frihed«
saaledes er anerkendt i Fredstid, er den i
Tilfælde af Krig undergivet meget væsentlige
Indskrænkninger. Navnlig har de krigsførende
Magters Skibe Ret til at visitere endog
neutrale Skibe og anholde dem, hvis de har gjort
sig skyldig i Kontrabandehandel ell.
Blokadebrud. Endvidere kan de krigsførende benytte
Havet til Udlægning af undersøiske Stødminer
og derved forhindre ogsaa den neutrale
Fragtsejlads, om hvilket Forhold, der er givet
nærmere Regler i en paa Haag-Konferencen af
1907 vedtagen Konvention.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
