Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hav (Folkeretten) - Hav, det døde - Havaal - Havaii - Hávamál - Havana (d. s. s. Habana) - Havana (By i U. S. A.) - Havant - Havard, Henry - Hávarðar Saga Ísfirðings - Havari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundsætningen om Havets Frihed
udstrækker sig ogsaa til Stræder og Sunde, dog at
der for nogle af disse er truffet afvigende
Bestemmelser ved særlige Konventioner.
N. C.
Hav, det døde, se Døde Hav.
Havaal, se Aal.
Havaii, se Sandwich-Øerne.
Hávamál [’ha.vama.l], Haavamaal, en
af de vigtigste Bestanddele i den ældre Edda.
Hvad man plejer at kalde saaledes, er i
Virkeligheden en Samling af forsk. Digte, delvis i
en fragmentarisk Tilstand, der alle har det
tilfælles, at være »Haave’s (= Odin’s) Tale«. Det
første af disse er det vigtigste og længste, og
det er sikkert det, som i egl. Forstand bør
kaldes H. Odin kommer som forklædt og
forkommen Gæst til Menneskeheden, her symboliseret
ved en enkelt Gaard; han bliver vel modtaget
og plejet. Til Løn giver han gode og praktiske
Livsregler, idet han gaar ud fra sin egen
Situation som Gæst; men han udvider
efterhaanden sit Blik til de menneskelige
Samfundsforhold, Venskab og Uvenskab og Tillidsforhold,
Forhold Mand og Mand imellem, i det sociale
Liv, og ender med at omtale Døden, og
hvorledes man overlever denne i Folkets Minder.
Det er her, de skønne Vers findes, der begynder
med Linierne: »Fæ dør, Frænder dø« o. s. v.
Dette Digt er saa meget mærkeligere, som det
aabenbart tager Sigte paa de gl. norske
Samfundsforhold, som de i Alm. var, og fører disse
lyslevende frem for os. Det er ikke
højtravende, men jævnt og fremfor alt forstandigt. Dets
Udtryk og Stil er baaret af en indre
Overbevisning, men ingen glødende Entusiasme. Dets
Sprog er kernefuldt, som om det var lutter
Ordsprog. 2. og 3. Digt indledes med visse alm.
Sandheder, der saa oplyses ved Begivenheder
af Odin’s eget Liv. Særlig det ene af disse er fint
og nydeligt, det, der handler om Odin og den
skønne Billingsdatter, der narrede ham. Det
andet handler om Digterdrikkens Erhvervelse paa
en mere poetisk Maade end den, som kendes
for Snorre’s Edda. Det 4. Digt, det saakaldte
Loddfáfnismál, indeholder mange gode Raad til
en ung Mand; ogsaa det er i kulturhistorisk
Henseende interessant. Det 5. Digt er ikke
noget egl. Digt, men en tilfældig Samling af Vers
om Runerne; vigtigst er de, der handler om
Odin’s Selvofring for at erhverve
Runekundskaben. I det 6. Digt opregner Odin, hvilke
overnaturlige Ting han ved Hjælp af sine
Tryllesange (ljóð) kan gøre. Alle disse Digte stammer
fra 10. Aarh. og findes kun i Cod. regius.
(Litt.: Müllenhoff, »Deut.
Alterthumskunde«, V; F. Jónsson, »Litt.-Hist.«, I).
F. J.
Havana [a’wana], d. s. s. Habana.
Havana [hə’væna], By i Illinois, ligger 70
km NNV. f. Springfield paa venstre Bred af
Illinois River. (1910) 3500 Indb. H. ligger i en
frugtbar Egn, der dog hyppig er udsat for
Oversvømmelser. I Omegnen findes Kulminer.
H. P. S.
Havant [’hävənt]. By i Sydengland,
Southampton, ligger 34 km SØ. f. Winchester ved
Langston-Bugten. (1911) 4092 Indb. Uden for H.
ligger den skovbevoksede Ø Hayling, der om
Sommeren er stærkt besøgt af Badegæster.
Havard [a’va.r], Henry, fr.
Kunsthistoriker, f. 1838 i Charolles (Saône-et-Loire). Han
deltog i Kommuneopstanden, maatte derfor
forlade Landet, ernærede sig som Korrespondent
for fr. Blade, kom efter Amnestien tilbage og
skrev en lang Aarrække Kunstkritikker i Siècle.
Af Regeringen fik han Understøttelse til
Studier i Hollands Arkiver. De flg. Værker er
væsentlig Resultater herfra: Les merveilles de
l’art hollandais exposées à Amsterdam (1873),
Objets d’art et de curiosités tirés des grandes
collections hollandaises (1873), Les quatre
derniers siècles, étude artistique (1874), La
Hollande pittoresque (1874—78), Amsterdam et Venise
(1876), Histoire de la faïence de Delft (1877),
L’art et les artistes hollandais (1879—81), La
terre de gueux (1879), La Hollande à vol
d’oiseau (1880), Histoire de la peinture
hollandaise (1882), La Flandre, à vol d’oiseau (1882),
L’art dans la maison, grammaire de
l’ameublement (1883, 2. Opl. 1887), Dictionnaire de
l’ameublement et de la décoration (4 Bd,
1887—90) — de to sidstnævnte vel hans mest
udbrudte Skr — samt »Van der Meer de Delft«
(1889) og Les Boulle (1893), Les arts de
l’ameublement (1891—97), Histoire et Philosophie des
styles (2 Bd, 1899—1900).
A. Hk.
Hávarðar Saga Ísfirðings [’ha.––’i.s-], en
isl. Slægtsaga, hvis Hovedperson er Skjalden
Hávarðr, kaldt den »isfjordske«. Hávarðr boede
først i Isafjorden, men indvikledes i en blodig
Fejde med en isfjordsk Høvding, der dræbte
hans unge, haabefulde Søn. Efter at have
hævnet sig maatte H. rømme Egnen, hvorpaa han
bosatte sig paa Nordlandet i Svarfaðardalen.
Sagaen er først sent (c. 1300) affattet og
indeholder mange Unøjagtigheder i sin Skildring
af isfjordske Lokaliteter, hvilket viser, at den
er skrevet i Svarfaðardalen og ikke i
Isafjorden. Den er daarlig overleveret og indeholder
mange ægte, men frygtelig mishandlede Vers,
Af Sagaens Personer bør særlig Hávarðr’s
Hustru, den dygtige og sympatetiske Bjargey,
fremhæves (udg. 1860).
F. J.
Havari (tysk »Haverei«, fr. avarie, eng.
average) er et Ord af tvivlsom Oprindelse. Det
opkommer i den tidligere Middelalder i
Middelhavslandenes Søret og er vistnok beslægtet med
det gl. romanske Ord »haver« lig »Gods«. I
Tidens Løb har Betydningen af Ordet H. udviklet
sig i to Retninger: dels betegner H. saadanne
under en Sørejse indtrufne Tab ell. Udgifter,
som fordeles paa de Interesserede (Skib, Fragt
og Ladning); dels angiver H. visse mere
usædvanlige Tab uden Hensyn til, hvem der skal
bære dem, den umiddelbart ramte alene ell.
ogsaa andre Personer. Inden for H. i den første
Bet. sondres der sædvanlig mellem »lille« ell.
»ordinært« og »almindeligt« H. Det første
omfatter en Rk. mere sædvanlige Udgifter under
Rejsen, f. Eks. til Lods, Karantæne ell.
Bugsering, Udgifter, som tidligere regelmæssig
fordeltes mellem Reder og Ladningsejer. Men da
de nu saa godt som altid bæres af Rederen
alene (jfr de nord. Søloves § 153), har Begrebet
»lille H.« (s. d.) i Nutiden ringe Interesse.
Derimod har det almindelige H. vedblivende stor
praktisk Bet. Dette Begreb kan imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
