Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstige H. dækkes som omtalt af
Dæmninger (Moler), der i Reglen anlægges paa forsk.
Maader, afpassede efter de stillede Krav og de
tilstedeværende Naturforhold, men man kan
dog m. H. t. Havnemolernes Ordning skelne
mellem 4 forsk. Hovedtyper:
1) H. indesluttes af en enkelt Mole, enten
landfast ved den ene Ende ell. liggende frit,
gaaende parallelt med Kysten; i sidste Tilfælde
faar H. 2 Indsejlinger.
2) H. indesluttes af 2 Moler, begge udgaaende
fra Land og krummende sig lidt efter lidt mod
hinanden, saa at Havnemundingen faar Plads
mellem deres fri Ender (Hoveder); som
Eksempel kan henvises til Planerne af Aarhus,
Frederikshavn, Skagen (Fig. 1) og Rødby samt
de projekterede Vestkysthavne ved Hanstholm
(Fig. 2) og Hirtshals.
3) H. ligger i Mundingen af et større
Vandløb, hvis Udløb i Havet beskyttes af 2 parallelt
med hinanden førte Havnedæmninger
(Lededæmninger), en paa hver Side af Løbet og i
Forbindelse med Land ved deres inderste Ende;
som Eksempel kan anføres den i Fig. 3 viste H.
ved Calais, hvor disse 2 Ledninger er betegnede
ved Bogstavet L.
4) H. ligger frit ude i Vandet, enten uden
Forbindelse med Land ell. kun i Forbindelse
med dette ved en Bro. H. benævnes i dette
Tilfælde Øhavn; Fig. 5 viser en saadan ved
Amager (Bornholm).
Ofte er det ikke tilstrækkeligt at dække H.
alene paa den angivne Maade ved Havnemoler,
men man maa yderligere dække
Indsejlingsaabningen ved fritliggende Dæmninger,
Bølgebrydere. Disse ligger enten forholdsvis tæt
ved Havnemundingen, ell. der anbringes i
større Afstand fra denne een ell. et helt System af
Bølgebrydere, saaledes at der uden for H. kan
dannes en dækket Ankerplads, Red, hvor Skibe
kan ty ind for at afvente bedre Vejr ell. et
gunstigt Tidspunkt til at komme ind i H.
Inden for Havnemolerne ligger selve H.,
udstyret undertiden med en Forhavn samt et ell.
fl. indre Bassiner, der ofte er gravede ind i
Land. Havnebassinerne forsynes med Kajer,
hvorved Skibene kan losse og lade. Kajen, der
er forsynet med Chaussering ell. Brolægning,
for Vognfærdselens Skyld, er ud mod Havner
bassinet begrænset af Kajmure ell. Bolværker.
Kajen er ofte forsynet med Skure, Pakhuse ell.
Oplagspladser; hyppig findes ogsaa Jernbanespor
til Varernes Transport samt Kraner til deres
Losning og Ladning, de er enten faste eller
transportable, i sidste Tilfælde kan de sjælden
løfte mere end 1500—2000 kg, og bevæges ved
Haandkraft, Dampkraft, hydraulisk Kraft ell.
Elektricitet (se i øvrigt nærmere herom under
Kaj). Endvidere træffes hyppig Sædelevatorer,
Kulelevatorer samt andre mek. Losse- og
Ladeapparater. H. maa endvidere være forsynet
med de fornødne Fortøjningsredskaber samt
Indsejlingen være markeret ved Fyr; paa
Molernes Hoveder anbringes altid mindre
Havnefyr, ofte paa passende Steder ogsaa større Fyr.
Lige saa nødvendigt det er, at der gives H.
tilstrækkelig Vanddybde ved dens Bygning, er
det, at denne vedligeholdes, hvis den opr.
Dybde maatte gaa tabt. Allerede ved H.’s
Planlægning maa der tages tilbørlig Hensyn til, at
Dybden kan holde sig. Paa Steder, hvor der langs
Kysten finder Sandvandring (se
Materialvandring) Sted, vil det i Reglen hænde, at
det langs Kysten vandrende Sand eller Grus
standses af Havnemolerne og bliver liggende
her, Kystlinien rykker da efterhaanden ud, og
H. vil tilsande, idet Dybden i Mundingen aftager.
Faren er selvfølgelig størst ved Smaahavne; i
Fig. 5 ses den ældre Arnager-Baadehavn helt
tilsandet, den ny Baadehavn er en Øhavn,
bygget noget uden for Kysten og vendende
Mundingen ind mod Land, den er i Forbindelse med
Land ved en aaben Pælebro. Ligger en saadan
Øhavn tilstrækkelig langt borte fra Kysten, vil
den rimeligvis holdes fri for Tilsanding af det
langs Kysten vandrende Materiale, men den
bliver langt dyrere at bygge og eventuelt senere
at udvide, end en landfast H., og
Broforbindelsen er ogsaa vanskelig at sikre mod Isdrift;
store H. vil næppe blive byggede som Øhavne.
Dybden i H. kan ogsaa aftage ved, at Stoffer,
opslemmede i Vandet, føres ind i H. og
bundfældes i det forholdsvis rolige Vand, disse
Stoffer er enten fint Sand, Slik ell. Mudder, og for
denne Dybdeforringelse er selvfølgelig Øhavne
ligesaa udsatte som landfaste H.
Dybden vedligeholdes i Reglen ved Hjælp af
Uddybningsmaskiner. Paa Steder, hvor der er
stærkt Tidevand, og Afsætningerne er bundfældt
Slik, kan Dybden undertiden vedligeholdes ved
Skylning; denne kan enten være
naturlig ell. kunstig. Ved naturlig Skylning ledes
eksisterende Havstrømme (Ebbestrømmen)
saaledes ind til H., at de kan foretage den
ønskede Skylning. Som Eksempel herpaa kan
tjene Esbjerg H., hvor en Del af den fra
Farvandet mellem Fanø og Fastlandet kommende
Ebbestrøm fanges ved to Lededæmninger og føres
gennem Forhavnen, hvorved Dybden i denne
søges bevaret. Skylningerne spiller imidlertid
 |
| Fig. 5. Amager Havn (Øhavn). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
