- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
60

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havn - Havn (Græsgang, Beite) - Havndal - Havne - Havneafgift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

her, efter at Dybderne ved Kunst er blevne
betydeligt forøgede, og hovedsagelig holdes
vedlige ved Hjælp af Uddybningsmaskiner, nu kun
en underordnet Rolle. Ved den kunstige
Skylning fremstilles Skyllestrømmen med Kunst, idet
Højvandet ved Flod ledes ind i store Bassiner,
de saakaldte Skyllebassiner, hvorefter
disse lukkes ved Sluser, de saakaldte
Skyllesluser, og holdes lukkede til Ebben; naar
Vandstanden i Forhavnen da er lav, skylles, ved at
Skyllesluserne aabnes, og det i Skyllebassinerne
opsamlede Vand strømmer med stor Hastighed
ud gennem Forbassinet; det er selvfølgelig
kun Tidevandsbassinerne, ikke
Dokbassinerne, i hvilke Dybden kan vedligeholdes
ved Skylning. H. ved Calais har saadanne
Skyllebassiner; de er paa Figur 3
betegnede med Bogstavet S. Undertiden benyttes
selve Dokbassinet som Skyllebassin, men
Skylningen kan da kun foretages ved Springtid; thi
Vandstanden i Dokbassinet maa jo aldrig (for
Skibenes Skyld) sænkes under Niptidsflodhøjde,
og der vil da kun ved Springtid kunne afses
tilstrækkeligt Vand til Skylningen. Kunstig
Skylning anvendes dog nutildags kun i ringe Grad,
dels fordi man kan opnaa en grundigere og
mere rationel Oprensning ved Hjælp af de i de
senere Aar meget forbedrede Maskiner
(Sandpumper, Gravemaskiner m. m.), dels fordi
Skyllebassiner kræver et meget betydeligt Areal, der
ofte er vanskeligt at fremstille i Nærheden af
en H. (Litt.: Rennie, The theory,
formation and Construction of British and foreign
harbours
[1854]; Ports maritimes de la France
par le Ministère des travaux publics
[8 Bd,
Paris 1874—93]; Hagen, »Handbuch d.
Wasserbaukunst« [2. Opl., Berlin 1878—91]; »Handbuch
der Ingenieurwissenschaften« [3 Bd]; Vernon
Harcourt
, Harbours and docks, their
physical features, history, Construction, equipment
and maintenance
[1885]; Marcks, »Die
Seehäfen im heutigen Weltverkehr« [Berlin 1886];
»Den danske Havnelods«; H. Engels,
»Handbuch des Wasserbaues« [II. Bd, Leipzig og
Berlin 1914]; F. Schulze, »Seehafenbau«
[Berlin 1911] o. m. a. samt en Mængde Afh. i tekn.
Tidsskr).
(C. Ph. T.). J. M.-P. I

Havn (folkelig Udtale mest Hamn) er i
Norge det samme som Græsgang, Bejte, —
Mark, hvor Kreaturer kan gaa og æde Græs;
man siger ogsaa Havnegang og Havnestrækning.
Hjemmehavn har man i Hjemmemarken, som
ligger nede i Bygden og i Nærheden af
Gaarden; Sæterhavn er gerne Fjeldhavn.

Havnelag er Kredsen af de Gaardbrugere
(Gaarde), som har H. fælles (Fælleshavn,
Sambejte); ensbetydende dermed er især til Fjelds
Sæterlag, egl. Kredsen af dem, som har Sætre
i samme Strækning. Havningskreaturer (-Fæ)
er Kvæg, som Ejeren sætter bort paa H. hos en
anden; gerne er det Kreaturer, som ikke
mælker: Ungfæ, Tyre og Sauer. Den Godtgørelse,
Ejeren derfor betaler, kaldes Havneleje,
Havningsløn ell. Græsleje.
K. Ø.

Havndal, Stationsby i det østlige
Nørrejylland, i Randers Amt, Gjerlev Herred,
Udbyneder Sogn, c. 15 km Ø. f. Mariager, havde 1.
Febr 1916 111 Gaarde og Huse og 472 Indb.
(1906: 479). I Byen findes bl. a. Sparekasse
(oprettet 1871), Markedsplads, Vandværk,
Gæstgiveri, Købmandsforretninger o. fl. større
industrielle Anlæg, som Klæde-, Maskin- og
Cementstensfabrik og Uldspinderi, samt Station paa
Randers—Hadsund-Banen.
H. W.

Havne. Af Hensyn til Forsvaret til Søs var
Danmark i Middelalderen inddelt i Skipæn,
Distrikter, der skulde bygge og udruste et
Krigsskib. Disse Skipæn, i Spidsen for hvilke stod
Styresmænd, var atter inddelte i et vist Antal
H. (hafnæ), d. v. s. Lægder af Bønder, der
hver skulde stille en Mand til Tjeneste om
Bord i Ledingsskibet. Bønderne i en H.
kaldtes Havnebrødre.
(Ludv. H.). P. J. J.

Havneafgift. Bestemmelserne om
Havneafgifterne for Skibe i Inden- og Udenrigsfart paa
Kbhvn’s Havn var tidligere fastsatte ved L. 31.
Marts 1864. Afgifterne for Udgaaende i den
indenrigske Fart bortfaldt imidlertid 1879 for alle
danske Sejlskibe, og i Henhold til Lov 31. Marts
1891 om Anlægget af en Frihavn ved Kbhvn
bortfaldt fra Frihavnens Aabning 9. Novbr 1894
al H. for Udgaaende.

I St f. disse ældre af Skibene opkrævede H.
til Kbhvn’s Havn blev der nu ved
Frihavnsloven af 1891 indført en Vareafgift til Kbhvn’s
Havnekasse. Denne Vareafgift beregnes efter 30
Øre pr Registertons og i øvrigt i
Overensstemmelse med Reglerne i Bekendtgørelse 30. Oktbr
1894 med vedføjet Afgiftstabel, der senere er
omsat til det metriske System og suppleret ved
Bekendtgørelse 9. Marts 1910 fra Ministeriet for
offentlige Arbejder. I Henhold til disse
Bestemmelser opkræves i Frihavnen Afgiften, af
alle Varer, der derfra indgaar i Toldomraadet,
uden Hensyn til Maaden, hvorpaa de tidligere
er tilførte Frihavnen. Varer, der ikke er
indgaaede søværts til Kbhvn fra Udlandet, kan dog
betingelsesvis fritages for Afgiften. Det samme
gælder Varer, der afgaar landværts fra
Frihavnen for at indlades til udenlandsk Sted i Skibe
i Toldhavnen. I Kbhvn’s Toldhavn opkræves
Afgiften af alle Varer, der ankommer søværts
fra Udlandet ell. landværts ad den lukkede
Forbindelsesvej mellem Frihavnen og Toldboden.
Fritagne for Afgiften er dog Varer, der er
oplagte under Toldvæsenets Kontrol og inden 3
Maaneder efter Indførslen genudføres søværts
til Udlandet ell. til Frihavnen.

For Benyttelsen af Kbhvn’s Havnevæsens
Bolværker, Bøjer og Pæle betales der i Kbhvn’s
Havn Bolværks- og Pælepenge (jfr Takst 26.
Novbr 1915 med Ændring ved Bekendtgørelse 6.
Novbr 1916 fra Ministeriet for offentlige
Arbejder). Taksten er som Hovedregel dels 15 Øre
pr. Ton af Skibets Nettotonnage og dels 10 Øre
pr. Ton af Gods, der losses ell. lades, medens
Skibet ligger ved Bolværk (5 Øre ved Bøjer ell.
Pæle). Særlige Regler er givne for
Rutedampskibe, Fiskefartøjer, Lægtere, Bugserfartøjer,
finske Skibe, Havariskibe, Lystfartøjer m. fl.
Danske og fremmede Regeringsskibe, Skoleskibe
og Hospitalsskibe er fritagne for
Bolværkspenge.

For Skibes Gennemgang gennem Knippelsbro
erlægges »Mastepenge«, der ved kgl. Resol. af
30. Oktbr 1816 fastsattes til 5 Mk Rbp. af hver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free