Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havnevæsen - Havningberg - Havodder - Havpattedyr - Havrân
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ikke henhører under noget Havnestyre,
staar under Tilsyn og Bestyrelse af den for
Distriktet ansatte Overlods. Overbestyrelsen over
Landets samtlige Havne tilligger det nævnte
Regeringsdepartement og udøves gennem en
Havnedirektør, som bl. a. ogsaa har
Tilsyn med samtlige Udhavne, der benyttes af den
offentlige Trafik, og med Havneanlæg, som
udføres for Statens Regning, saasom Fiskerihavne.
F. D.
Havningberg, Fiskevær i Vardø Fogderi,
Finmark Fylke, ligger paa det mellem
Syltefjord og Persfjord paa Varangerhalvøens
Nordside i Nordishavet udstikkende lille Næs
Harbaken, 30 km V. f. Vardø. Stedet, 43 Huse og
281 Indb., er overmaade vejrhaardt og Havnen
kun middelmaadig; men det har en særdeles
god Beliggenhed for det her om Vaaren
paagaaende store Torskefiske p. Gr. a. den korte
Udro til Fiskepladsen, hvorfor det ogsaa da
søges af en Mængde fremmede Fiskere. I H. er
Telegrafstation, Handelssted, Tranbrænderier
og Damperier. Det anløbes af de rutegaaende
Dampskibe.
(J. F. W. H.). M. H.
Havodder, se Odder.
Havpattedyr. Kun forholdsvis faa Pattedyr
er Havdyr ɔ: søger i Havet deres Føde og
tilbringer der deres meste Tid. Det er Dyr fra
forsk. Slægtskabsomraader; men den fælles
Levemaade giver fælles Præg. Legemet bliver
niere ell. mindre tenformet; ydre Øren
reduceres som overflødige; Lemmerne forkortes og
afflades til Luffer; Haarvæksten bliver tæt og
kort ell. mistes helt. Næseborene kan lukkes
og forlægges til det Sted, der først naar
Overfladen, idet Dyret dukker op; Haarlaget
erstattes til Dels af Fedtlag under Huden, og
Bevægkraften forlægges til Bagenden af
Legemet, der bevæges fra Side til Side (Sæler)
ell. op og ned (Hvaler). De, der vedbliver at
gaa paa Land, beholder Baglemmerne, der i
hvert Fald under Svømningen rettes bagud og
bruges som Bevægelsesredskab; saaledes
Havodder og Sæler. Andre forlader aldrig Vandet,
mister Baglemmer og Haarbeklædning, Halen
bliver Bevægelsesredskab, kraftig, med Finne;
saaledes Hvaler og Søkøer. Medens de første
færdes ved Overfladen og har store opad
rettede Øjne, opholder disse sig mest nede i
Vandet og har smaa til Siden rettede Øjne. Alle
udvikler de Evnen til at holde Vejret længe
under Vandet, hvortil Venenet (retia
mirabilia), hvori venøst Blod ophobes, yder dem
Støtte. Ungerne fødes veludviklede og kan
straks ell. snart klare sig i Vandet.
R. Hg.
Havrân [ha^u’ra.n] ell. Hauran, Landskab
i Syrien af vulkansk lavaagtig Natur, paa den
syrisk-arabiske Ørkens Rand, S. f. Damaskus
og Ø. f. Gennesareth Sø og Tiberias. H.
betegner dels (hos Egnens Beboere) det vulkanske
Bjergland Djebel-el-H. (der p. Gr. a., at
mange Druser, særlig efter den fr. Okkupation
efter Drusernes Myrderier paa Libanon og i
Damaskus 1860, tog Bolig her, ofte kaldes
Djebel-ed-Druz) og den V. f. dette vulkanske
Bjergland liggende yderst frugtbare Slette
En-Nukra ɔ: Hulingen, der ligeledes er af
vulkansk Oprindelse, og hver Jordbunden bestaar
af hensmuldret Lava; dels (i andre Egne af
Syrien) tages H. i videre Bet. og omfatter,
foruden disse Landskaber, den tilstødende
umaadelige Lavamark El-Ledsha (det gl.
Trachonitis) og desuden fl. vestlig og sydvestlig for
En-Nukra liggende Egne, som i Oldtiden
regnedes til Batanaia (Basan), Gaulanitis og Ituraia,
indtil hen imod Gennesareth Sø. H., der kun
lejlighedsvis omtales i Bibelen, da det ikke
hørte til det hellige Land, har beholdt sit Navn
i næsten 3000 Aar uforandret, idet Salmanassar
II, Konge af Assyrien, fortæller i sine Annaler,
at han 842 f. Kr., efter at have indtaget
Damaskus, foretog et heldigt Tog mod H. Efter
Alexander den Store’s Dage maa Nabatæere have
sat sig i Besiddelse af H., da der her findes en
Del nabatæiske Indskrifter og Mønter. Græsk
Civilisation trængte ogsaa tidlig ind, hvad de
mange gr. Indskrifter vidner om. Grækerne
kaldte H. Auranitis. Kristendommen udbredte
sig ogsaa meget tidlig i H. Der var her fl.
Bispesænder, der holdtes Synoder, ja Kættere
fremstod her. Fra Aarhundrederne før og efter
Kristus hører de mange højst mærkelige, vel
bevarede Stenhuse, opførte af store tilhuggede
Doleritblokke, som man finder rundt om i H.,
og som gør dette Land i arkæologisk Henseende
til en af Jordens interessanteste Egne, til et
andet Pompeji. Disse Bygninger er først
blevne kendte i Europa langt hen i 19. Aarh.
H. hørte nemlig i over 1000 Aar til de
allerutilgængeligste Egne. Der herskede helt lovløse
Tilstande; alle Fremmede ikke blot
udplyndredes, men nedhuggedes ofte af Omegnens
røveriske Beduiner paa Vejen til H. Bønderne i
selve H., der har en egen Type, har derimod
bevaret en Del af den gammelarabiske
Gæstmildhed. Enkelte dristige Rejsende har dog
tidlig i 19. Aarh. vovet sig ind i H. Naar de ikke
havde talrige vel væbnede Ryttere til
Bedækning, maatte de paa Rejsen til H. skjule sig i
Huler om Dagen og kun drage fremad om
Natten. I de sidste Aar er H. mere tilgængeligt,
idet Tyrkerne har lagt Besætning i H. og opført
Kaserner. Man kan endog naa H. paa Jernbane
fra Beirut, idet der 1894 er aabnet en
smalsporet Bane fra Damaskus, som løber igennem
En-Nukra og ender i El-Muzerib, 50 km
Ø. f. Gennesareth Sø. Bjergmassen i H. er
Dolerit med tynde graalige Labrador-Krystaller
og smaa Olivin- og Augitkorn indsprængt. Der
er fl. udbrændte Vulkaner i H.; de højeste er:
Ed-Djena (1839 m) og El-Kuleb ell. Kleb (1819
m) i Syd og Er-Rarara-el-Kiblije (1211 m) i N.
I H. er kun Smaabyer: Bosra (Bostra), Kanavat
(Kanatha), Shuhba o. fl., alle med talrige, gl.,
mest endnu beboede Stenhuse. (Litt.: E. G.
Rey, Voyage dans le Hauran [Paris 1861]; M.
de Vogüé, Syrie centrale: Architecture civile
et religieuse [Paris 1874; med talrige Afb.];
Wetzstein, »Reisebericht über den Haurân«
[Berlin 1860]; Schumacher, Across the
Jordan [London 1886]; Henrik Scharling,
»Hauran« [Kbhvn 1889]; Indskrifterne er
udgivne af de Vogüé og Waddington; Kort over
H. hos de Vogëé og i H. Fischer’s Afh. om H.
i »Zeitschr. d. Palæstina Vereins«, XII [1889]).
V. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
