Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 64 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havre (Avena L.), Græsslægt af
Havregruppen, en- ell. fleraarige Topgræsser med
flerblomstrede Smaaaks, Yderavnerne af Længde
med ell. længere end Smaaakset, Inderavnen
rundrygget, 5—9-ribbet, ofte totandet og
haaret ved Grunden, hos de vildtvoksende, delvis
ogsaa hos de dyrkede Former forsynet med en
snoet og knæbøjet Stak, udgaaende omtr. fra
Midten. Frugten (i Reglen) fast omsluttet af,
men ikke sammenvokset med Avnerne, mere
ell. mindre haaret, forsynet med Bugfure. C.
50 Arter, især i den gl. Verdens tempererede
Egne. De egentligt vildtvoksende Arter i
Danmark og Norge er Enghavre (A.
pratensis L.) og Dunet H. (A. pubescens L.),
der begge er fleraarige og vokser paa høje,
tørre Græsgange, til hvis Vegetation de yder
et sparsomt Bidrag (se desuden
Draphavre og Guldhavre, der i nærværende Værk
er henførte til hver sin Slægt). Af større
Interesse er Flyvehavre (A. fatua L.), der
i Størrelse og Habitus nærmest ligner den
alm. dyrkede H., fra hvilken den dog
adskiller sig ved, at Smaaaksene ved Modningen
meget let falder af, samtidig med at
Smaaaksets 2—3 Korn falder fra hinanden (Aksen
skør som hos primitive Kulturformer af Hvede
og Byg), ved at samtlige Korn (Inderavner) i
Smaaakset er forsynede med en kraftig Stak
samt ved Kornenes (Inderavnernes) mere ell.
mindre stærke Behaaring. Den er enaarig og
forekommer i de nordiske Lande sporadisk og
næppe opr. vildtvoksende, i Mellemeuropa
temmelig alm. og i Sydeuropa meget alm. som
Ukrud i Havre- og Bygmarkerne, hvor dens
Optræden beror paa, at den vanskelig kan
sorteres fra Sædekornet, og at dens Frø delvis
falder af paa Marken før Høst og bevarer
Spireevnen Vinteren over. Kornenes
(Inderavnernes) Farve og Behaaring varierer stærkt.
Den er uden økonomisk Bet., men er
sandsynligvis Stamformen for Dyrket H. (A. sativa
L.). De mange Kulturformer af H,, der findes,
kan henføres under flg. Hovedformer:

I.	Kornene skalklædte (d. v. s. Inderavnerne omslutter Kornet saa fast, at de som Regel ikke fjernes ved Tærskning); 1—3, oftest 2 Korn i Smaaakset.
	A.	Topgrenene mere ell. mindre udspærrede, Toppen som Følge heraf udbredt (ikke sammenkneben).
		a.	Kun det første (største) Korn i Smaaakset (Yderkornet) stakbærende, ell. alle Korn stakløse.
			1.	Tophavre (Dyrket H. Avena sativa), Fig. 1.
		b.	Begge Korn i Smaaakset stakbærende.
		α	Nedre Inderavne ender i 3 lange Tænder, Kornene lange og smalle.
			2.	Purhavre (Avena strigosa), Fig. 2.
		β	Nedre Inderavne ender i en kort Spids, Kornene korte.
			3.	Kort H. (Avena brevis), Fig. 3.
	B.	Topgrenene tiltrykte, Toppen ensidig og sammenkneben.
			4.	Kamhavre (Sværdhavre, Avena orientalis), Fig. 4.
II.	Kornene nøgne (d. v. s. Inderavnerne fjernes ved Tærskning ligesom hos Rug og Hvede); indtil 5 Korn i hvert Smaaaks.
	A.	Et Korn i hvert Smaaaks, stakbærende.
			5.	Kinesisk H. (Avena chinensis), Fig. 5.
	B.	Alle Korn stakløse.
			6.	Nøgen H. (Avena nuda).

Som Fig. 3 viser, danner Kort H. i Henseende
til Toppens Form en Mellemform mellem A.
sativa og orientalis. Der er iøvrigt delte
Meninger om den botanisk forsvarlige
Artsbegrænsning; navnlig er det næppe botanisk
rigtigt at opstille A. orientalis som en
selvstændig Art; men praktisk set er det
berettiget at opstille den som en Hovedform
sideordnet med de øvrige anførte.

Hver af de anførte 6 Hovedformer omfatter
et større Antal mere ell. mindre skarpt
adskilte Sorter. Et Hovedskelnemærke mellem
disse er Kornets (d. v. s. Inderavnernes) Farve,
der er ret konstant og kan hos forsk. Sorter
være hvidgul, graagul, rent gul, graa,
mørkebrun, stærkt rødlig ell. næsten sort. Det er
navnlig Sorterne af de to vigtigste
Hovedformer: Tophavre og Kamhavre, der adskilles ved
Kornfarven. Endvidere tjener Antal Korn i
Smaaakset, Kornenes Form og Størrelse,
Topgrenenes Stilling, Tilstedeværelse ell. Mangel
af Stak o. s. v. som Sortskendetegn.

De i Danmark dyrkede Havresorter hører saa
godt som udelukkende til Tophavregruppen.
De for vore Forhold vigtigste Sorter heraf er
Dansk H. (tidligere dyrket under Navnene
Provsti-H., Ø-H., Grenaa-H. o. fl.), Gul
Næsgaard-H. og Svaløf’s Sejer H. samt paa
kolde og sandede Jorder i Jylland den
ejendommelige Graa H. Paa meget magre
Sandjorder i Jylland træffes hist og her
Purhavre. Kamhavre dyrkes hist og her
som Grønfoder, sjælden til Modenhed.
Derimod er Kort H., Nøgen H. og Kinesisk H.
ganske ukendte i Danmark og giver kun
ubetydelige Afgrøder. De brun- og sortavnede
Varieteter af Tophavre dyrkes saa godt som
aldrig i Danmark, hvorimod de dyrkes i meget
stor Udstrækning saavel i Norge og Sverige
som i Sydeuropa, særlig i Frankrig.
Polargrænsen for Dyrkning af H. kan paa Norges
Vestkyst sættes ved 69°—69 1/2° n. Br.; dens
Højdegrænse som aarvist Korn i de sydlige
Egne af Norge sættes til 440—470 m o. H. Som
Blandkorn, der omtales allerede i Norges
gl. Love under Navnet Hamalkyrni, dyrkes H.
og Byg meget alm., men i Aftagende, i Norge.
Om H.’s Fædreland er Meningerne delte.
Antagelig stammer den dog fra Sydøsteuropa ell.
Vestasien, efter nogles Mening fra
Centralasien. Dens Dyrkning gaar meget langt tilbage
i Tiden. Den synes saaledes ikke alene at hav
været kendt og dyrket hos de gl. Grækere og
Romere, til hvem den synes at være kommet
N. fra, men der er ogsaa fundet dyrket H. i
de mellemeuropæiske Pælebygninger fra
Bronzealderen. I Mellemtyskland synes den at
have været kendt for et Par Aartusinder siden.
I de nordiske Lande er der ingen Levninger
fundne fra den forhistoriske Tid. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>