Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havre, Le - Havrebrand - Havre de Grace - Havregræs - Havrehat - Havremus - Havreration - Havrerod - Havresuppe - Havresæd - Havresæd, Lokes - Havretræthed - Havrude - Havskildpadder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næst efter Liverpool det største Bomuldsmarked.
1913 indførtes over H. 255 Mill. kg Bomuld
(især fra U. S.), 146 Mill. kg Kaffe (især fra
Brasilien), 285 Mill. kg Korn og Mel, 53 Mill. kg
Petroleum og desuden store Mængder af Ris,
Kakao, Te, Alkohol, Vin, Kautsjuk,
Farvetræ, Kobber, Kul, Huder, Peber, Sukker.
Udførselen, der er af langt mindre Omfang,
bestaar især af Tekstiler o. a. Industrivarer. Den
industrielle Virksomhed i H. er meget betydelig;
der findes Glasværker, Bryggerier, kem.
Fabrikker, Fabrikker for Farvetræekstrakt, Spinderier,
Væverier, Metal- og Jernstøberier, Skibsværfter
o. a. H. anlagdes 1517 af Frants I og fik Navnet
H. de Grace, nu alm. kun Le H. Skønt Byen
ofte led meget ved Englændernes Angreb under
deres Krige med Frankrig, hævede den sig dog
hurtig og kunde i 16. Aarh. allerede sende
Skibe paa Kabliovfiskeri ved New Foundland
og Hvalfangst ved Spitsbergen. Richelieu lod
Havnen uddybe; ligeledes udvidedes og
uddybedes den under Ludvig XIV og Napoleon, og i
de senere Aar har den atter faaet betydelige
Udvidelser. (Litt.: Borely, Histoire de la
ville du Havre et son ancien gouvernement
[Havre 1880—81]; Samme, Histoire de la ville
du Havre de 1789 à nos jours [Havre 1884—85]).
G. Ht.
Havrebrand, se Støvbrand.
Havre de Grace [’hävə-de-’greis], By i U.
S. A., Stat Maryland, ligger ved Mundingen af
Susquehannah River, hvorover fører en 1900 m
lang Jernbanebro. (1910) 3500 Indb. H. har store
Sildefiskerier og nogen Skibsfart.
H. P. S.
Havregræs, se Bromus.
Havrehat, se Slimskimmel.
Havremus, se Mus.
Havreration, se Ration.
Havrerod, porrebladet Gedeskæg (se
Gedeskæg), dyrkes som enaarig. Frøet saas i Maj,
6 Rækker paa langs ad et 1 1/2 m bredt Bed, og,
de opkomne Planter udtyndes til 10—12 cm
indbyrdes Afstand. De om Efteraaret opgravede
Rødder indslaas efter at være afpudsede i
Urtekælderen ell. i Kuler.
L. H.
Havresuppe, slimet Afkog af Havregryn,
anvendes ofte ved akute Mave-Tarmlidelser, da de
Fordringer, denne o. a. lgn. Grynafkog stiller
til Fordøjelsesarbejdet, i Reglen kun er meget
smaa.
P. H.
Havresæd, se Vipstjert.
Havresæd, Lokes, i Jylland en alm.
Benævnelse paa Luftflimmer. »Denne Luftens
dirrende ell. bølgende Bevægelse; som den jydske
Almue kalder Lokes Havresæd, forvilder og
blænder Øjesynet«, skriver St. St. Blicher i en
Novelle. Der findes fra dansk Folketro talrige
Eksempler paa, at Forestillingen om Loke
(Lokke) er knyttet til en flimrende Bevægelse
i Luften ell. Lyset. (Litt.: Axel Olrik,
»Loke i nyere Folkeoverlevering«, »Danske
Studier« [1909]).
G. K-n.
Havretræthed, den Fremtoning, at Havren
i stigende Grad vantrives, hvor den tidligere
er lykkedes tilfredsstillende, uden at saadan
Vantrivsel skyldes mangelfulde Ernæringskaar
ell. andre rent landbrugstekniske Mangler. H.
skyldes i Reglen tiltagende Angreb af
Havreaal, og Grunden til dette Skadedyrs tiltagende
Formering skyldes for hyppig Dyrkning af
Havre paa samme Mark, idet Havreaalen lever
i Mulden fra det ene Aar til det flg. H., der
kan volde meget betydelige Tab, forebygges
derfor sikrest ved kun at dyrke Havre med
fl. (helst 3 à 4) Aars Mellemrum paa samme
Jordstykke.
K. H-n.
Havrude, se Sparusfisk.
Havskildpadder kaldes de Skildpadder, der
lever i Havet. De hører til to ret fjernt
beslægtede Familier, Chelonidæ og Sphargidæ, der
ligner hinanden deri, at Lemmerne er brede og
flade Luffer med ubevægelige Tæer, af hvilke i
det højeste to er forsynede med Kløer. Hos
førstnævnte Fam. er Skjoldet hjerteformigt,
temmelig fladt og dækket af tykke Hornplader.
Hovedet er pyramideformigt og Halsen kort.
Hverken Hovedet ell. Lemmerne kan trækkes
inden for Skjoldet. Fam. tæller kun to Slægter,
Chelone Strauch, med 4 Par Sideplader
(Costalplader), og Thalassochelys Fitzing,
med 5 Par Sideplader. Til Slægten Chelone
hører to meget variable Arter: den
spiselige Skildpadde, C. mydas L., og
Karetten, C. eller Caretha imbricata L.,
der begge lever i de tropiske og
subtropiske Have. C. mydas kan opnaa en
meget anselig Størrelse. Dens Skjold kan
blive over 1 m langt, og den kan opnaa en Vægt
af c. 450 kg. Ryggens Hornplader støder op til
hverandre, men er ikke taglagte som hos
Karetten. Kæberandene paa Overkæbens
Hornskede er fint tandede. Dyrets Farve er meget
variabel; Oversiden er ofte brungrøn med gule
Pletter, Undersiden i Reglen hvidgul. Den
opholder sig vistnok fortrinsvis i Nærheden af
Kysterne, men er samtidig en udmærket
Svømmer, der ikke sjældent træffes langt ude i de
store Have, paa hvis Overflade den driver om;
den er meget sky og forsvinder i Dybet ved
den mindste Forstyrrelse. Den lever væsentlig
af Planteføde og skal navnlig ynde Bændeltang
(Zostera). I Yngletiden forlader den Havet og
søger ind til øde sandede Kyster, hvor den
ligesom andre H. nedgraver sine Æg i Gruber i
Sandet. Hannerne følger med Hunnerne helt
ind til Kysten, men kun Hunnerne gaar i Land;
de bliver da et Bytte for de Indfødte, der iler til
med lange Stænger og vælter dem om paa
Ryggen. Senere opsamles de og opbevares i
Bassiner med Havvand. Mange indføres til Europa,
især fra Vestindien. Æggene er meget
velsmagende og indsamles i Mængde. Karetten er
 |
| Fig. 1. Havskildpadde (Chelone mydas). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
