Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 68 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havskildpadder - Havskælv - Havslanger - Havstad, Lars - Havstok - Havstrømninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betydelig mindre end foregaaende Art. Skjoldet
kan opnaa en Længde af c. 85 cm, men et
Skjold paa 60 cm anses allerede for at være
meget stort. Overkæbens Hornnæb er
hageformig krummet. Dyrets Overside er i Reglen
kastanjebrun med lyse Pletter, Undersiden er
gullig. Karetten er i Modsætning til foregaaende
Art et graadigt Rovdyr, der især ernærer sig
af Bløddyr og Fisk. Dens Kød spises ofte af
Beboerne af de Kyster, hvor den lægger sine
Æg, men det yndes ikke af Europæerne.
Derimod skal Æggene være meget velsmagende.
Hornpladerne, det saakaldte Skildpadde,
er en vigtig Handelsvare, der foranlediger, at
Dyrene er meget efterstræbte og ofte er udsatte
for grusomme Mishandlinger. De hænges ofte
levende op over Ilden, for at Hornpladerne ved
Opvarmningen skal løsnes og kunne tages af.
Kineserne skal frigøre Pladerne ved at hælde
kogende Vand over Dyret, og efter at de er
aftaget, driver de atter Skildpadderne ud i Havet,
fordi de mener, at Pladerne kan erstattes ved
Genvækst; dette er dog meget tvivlsomt.
Slægten Thalassochelys tæller to Arter, af hvilke
den ene, T. caretta L., foruden i de tropiske og
subtropiske Have ogsaa lever i Middelhavet,
hvor der drives Jagt paa den. Den kan opnaa
en Længde af c. 1 m. Dens Farve er paa
Oversiden brun, paa Undersiden gullig. Den anden
Fam., Sphargidæ, opstilles undertiden som en
egen Underorden, Athecæ, i Modsætning til alle
andre Skildpadder, Thecaphora. Fam. tæller
kun een Slægt, Sphargis Merr. (Dermatochelys
Blainv.), med en enkelt Art,
Koffertskildpadden (ell. Læderskildpadden), S.
coriacea L. Hovedet er dækket med enkelte
smaa Hornplader, men ellers er Huden blød
og vortet; langs ned ad Ryggen løber 7
Længdekøle; i Ryghuden er der udviklet et Mosaik af
talrige tynde Benplader, hvis takkede Rande
griber ind i hverandre. Dette ydre Hudskelet
staar ikke i Forbindelse med det indre Skelet.
Bugskjoldet er ufuldstændig forbenet, blødt og
bøjeligt og indeholder 4 Par Knogler.
Overkæbens Hornskede har fortil et stort tandlignende
Fremspring; Kæberandene er skarpe, ikke
tandede. Koffertskildpadden er den største af alle
nulevende Skildpadder. Den
kan opnaa en Længde af c.
2 m og en Vægt af c. 600 kg.
Den er udbredt i de tropiske
Have og forekommer kun
lejlighedsvis ved Kysterne
inden for det middelvarme
Bælte. De bliver Aar for Aar
sjældnere. Det er ægte,
pelagiske Dyr, der
hovedsagelig ernærer sig af dyrisk
Føde, bl. a. af Blæksprutter.
De lægger deres Æg i
Sandet, og saa snart Ungerne er
krøbne ud af Skallen, løber
de ud i Havet, hvor de
efterstræbes stærkt af Rovfisk,
der opæder dem i Massevis.
(Litt.: Brehm’s
»Tierleben« [7. Bd 1892];
Boulenger, Catalogue of ihe
Chelonians etc. [Lond. 1889]).
(A. C. J.). R. H. S.

Fig. 2. Koffertskildpadde (Sphargis coriacea).

Havskælv, Rystelser i
Havet, frembragte ved
undersøiske Jordskælv.
J. P. R.

Havslanger, se Giftsnoge.

Havstad, Lars, norsk Døvstum, f. 3. Febr
1851 i Arendal, d. 29. Aug. 1913 i Kria. 5 Aar gl
mistede han fuldstændig Hørelsen, og Følgen
heraf var, at hans Tales Tydelighed lidt efter
lidt forringedes. 1860 blev han optagen i
Balchen’s Døvstummeinstitut i Kria, hvor han
forblev i 11 Aar; Balchen’s Tanke, at give H. en
videregaaende Uddannelse end de Døvstummes
i Almindelighed, lykkedes: 1871 blev han
Student. Efter en foreløbig Ansættelse hos Balchen
opnaaede han 1874 en Assistentpost i statistisk
Bureau, en Stilling, han, med en Afbrydelse som
Privatsekretær hos daværende
Stortingspræsident Joh. Sverdrup, beklædte, indtil han 1879
blev Kopist i Statsrevisionen. I Forbindelse med
sin Embedsgerning dyrkede H. stadig litterære
politiske og fagvidenskabelige Interesser; han
var en Tid Medarbejder ved »Dagbladet« og
»Verdens Gang« og 1894—97 politisk Leder af
det moderate Venstres Hovedstadsorgan
»Eidsvold«. Som den udmærket begavede og for de
Døvstummes Interesser virksomme Mand inden
for de Døvstummes egen Lejr har han haft en
ikke ringe Indflydelse paa hele Ordningen af
Norges Døvstummevæsen, idet hans Mening ofte
blev sat over de egl. Fagmænds; 1884 var han
Generalsekretær i Komiteen for tredje nord.
Abnormskolemøde, 1884—86
Kirkedepartementets Konsulent i Abnormskolesager. (Litt.:
»Smaablade for døvstumme« [4. Aarg., Nr 24]).
F. B.

Havstok, den Del af Strandbredden, hvor
Bølgerne brydes. Se i øvrigt Strandvold.
J. P. R.

Havstrømninger, se Hav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>