Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hebræerbrevet - Hebræerevangeliet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omtr. 20 f. Kr. til c. 45 e. Kr., og med hans
Skr frembyder H. en Række Berøringspunkter.
Den allegoriske Fortolkning er saaledes ogsaa
her gennemført i et Omfang, som i
Virkeligheden gør Skriftet ganske uforstaaeligt for
moderne Læsere, saafremt de ikke faar en
tidshistorisk Forklaring af Teksten; man
tænke eksempelvis paa, hvad Forf. i 7, 1 ff. faar
ud af Udtrykket »efter Melkisedeks Vis«, ell.
hvorledes han i 13, 11 ff. i Bestemmelsen fra 3.
Moseb. 16, 27 ser en Henvisning til Jesu
Korsfæstelse udenfor Jerusalems Porte og en
Begrundelse for, at den gamle Pagts Tilhængere
ikke har nogen Ret til at tage Del i
Kristendommens Goder. Og overhovedet er den for os
saa paafaldende Metode, bestandig at fremsætte
sine egne Anskuelser som »Udlægning« af det
gl. Testamente, netop typisk for Filon, ligesom
der ogsaa baade m. H. t. teologisk-filosofiske
Ideer og enkelte særegne Udtryk vil kunne
paavises nære Overensstemmelser. Det er saaledes
utvivlsomt, at Forfatteren af H. har haft
nær Tilknytning til den alexandrinsk-jødiske
Aandsretning; men hvem han i øvrigt har
været, lader sig ikke sige. I 2. Aarh. mente man i
Alexandria, at det var Apostlen Paulus, en
Opfattelse, som efterhaanden bredte sig over hele
den østerlandske Kirke, i Løbet af 4. Aarh.
ogsaa blev godkendt i Vesten og derefter var den
herskende hele Middelalderen igennem.
Imidlertid kan den umulig være rigtig; thi saavel i
Henseende til Sprog og Stil som til hele det
leologiske Tankeindhold er H. vidt forsk. fra
den paulinske Litt.: og en Ytring som 2, 3,
hvoraf fremgaar, at Forfatteren hører til
anden Generation og ikke har Evangeliet direkte
fra Kristus, vilde Paulus utvivlsomt ikke
anvende (jfr Gal. 1, 12). En anden oldkirkelig
Tradition, overleveret hos Tertullian, nævner
Barnabas som Forfatteren, og Luther gættede
paa Apollos; da begge disse Mænd rimeligvis
har været i Besiddelse af den
jødisk-alexandrinske Dannelse, er de to Opfattelser hver især
mulige; men noget egl. Bevis for deres
Rigtighed kan ikke føres. Mindre Sandsynlighed har
en Rk. andre Navne, som ogsaa er bragt i
Forslag f. Eks. Klemens Romanus, Lukas ell. Silas;
og Harnack’s Formodning, at Skriftet er blevet
til ved et Samarbejde mellem Akvilas og
Priskilla, og at den Omstændighed, at en Kvinde
var Medforfatter, bevirkede, at Brevets
Indledning senere blev fjernet, er vistnok ogsaa mere
skarpsindig end overbevisende. Endelig maa
man jo ogsaa regne med den Mulighed, at
Forfatteren kan være en højtbegavet alexandrinsk
Kristen, hvis Navn nu er forsvundet af
Historien. — Da 1. Klemensbrev har benyttet H.,
maa dettes Affattelsestid ligge forud for
Aar 96; paa den anden Side taler det ovenn.
Udsagn fra 2, 3 for ikke at gaa for langt
tilbage i Tiden, saaledes at Aarene mellem 80 og
90 vel har størst Sandsynlighed for sig; hermed
stemmer det ogsaa, at 10, 32—39 synes at
forudsætte to Forfølgelser, som Læserne har
været udsatte for, en forbigangen og en, som
de i Øjeblikket er stedte i, og den første kunde
da være den neroniske, den senere de
Kristenprocesser, som fandt St. under Domitian’s
Regering. Tidligere var man tilbøjelig til at mene,
at H. maatte være skrevet før Jerusalems
Ødelæggelse Aar 70, fordi det fl. St. (8, 4; 9, 8 f. 25;
10, 1—3, 11 og 13, 10 ff.) synes forudsat, at
Tempeltjenesten endnu bestaar; men efter at
man har indset, at Forfatteren med saadanne
Udsagn ikke tænker paa den historiske
Virkelighed, hverken paa Forholdene i Tabernaklet
ell. i det herodianske Tempel, men at de kun
for ham har Interesse som Skriftord, hvis hele
Bet. beror paa, at de kan opfattes typisk ɔ;
forbilledligt for en Realitet indenfor
Kristendommen, vil man næppe mere tillægge dette
Argument nogen synderlig Bet. (Litt.:
Kommentarer bl. a. paa Dansk af Schat Petersen
[1896]; paa Tysk af B. Weiss [i den Meyer’ske
Samling, 6. Opl., 1897], H. v. Soden [3. Opl.,
1899], A. Seeberg [1912], H. Windisch
[1913] og E. Riggenbach [1913]; paa
Engelsk af Westcott [3. Udg. 1903] og Dods
[1910]. — Af de talrige Arbejder om enkelte
Problemer kan nævnes: W. Wrede, »Das
literarische Rätsel des Hebräerbriefs« [1906];
B. Weiss, »Der Hebräerbrief in
zeitgeschichtlicher Beleuchtung« [1910]; B. Heigl,
»Verfasser und Adresse des Briefes an die Hebräer«
[1905]; Fr. Dibelius, »Der Verfasser des
Hebräerbriefs« [1910]; H. Appelt, »Der
Hebräerbrief ein Schreiben des Apollos an
Judenchristen der korinthischen Gemeinde« [1918];
Milligan, The Theology of the Epistle to the
Hebrews [1899]; Mac Neill, The Christology
of the Epistle to the Hebrews [1914], samt Afh.
i »Zeitschr. f. die neutestamentliche
Wissenschaft« af Harnack [1900] og R.
Perdelwitz [1910]).
H. M.
Hebræerevangeliet er et oldkirkeligt
Evangelieskrift, hvis Eksistens bevidnes af fl.
Kirkefædre (Hegesippos, Klemens Alexandrinus,
Origenes og Eusebios), men hvoraf vi nu kun
kender nogle smaa Fragmenter, som findes
bevarede især hos Hieronymus og som
Randbemærkninger i et nytestamentligt Minuskelhaandskrift.
Efter al Sandsynlighed er det blevet til i Slutn.
af første Aarh. (70—100), da man i
jødekristelige Kredse følte Trang til at faa den
evangeliske Tradition i en skriftlig fikseret Form og
ikke vilde benytte de Evangelier, som var i
Brug bl. de Hedningekristne. Det maa da have
været affattet paa det alm. Folkesprog i
Palæstina, nemlig det aramaiske, hvilket ogsaa
udtrykkelig bevidnes af Hieronymus, der
fortæller, at han selv har overs. det paa Græsk og
Latin; men allerede forinden maa der have
eksisteret en gr. overs., da Evangeliet langt
tidligere har været kendt i den gr. Kirke. Saa vidt
man kan skønne, har H.’s Indhold været nær
beslægtet med vore tre første Evangelier, især
med Mathæusevangeliet; allerede Hieronymus
beretter, at mange i Datiden betragtede det
som Apostlens originale Værk, og i den nyere
Tids Evangelieforskning har Hypoteser om H.
jævnlig spillet en betydelig Rolle. Der kan dog
næppe for Alvor være Tale om, at det skulde
være Originalen til vort kanoniske
Mathæusevangelium; Flertallet af Forskerne har hidtil
ment, at det heller ikke er en sekundær
Bearbejdelse af dette, men repræsenterer et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
