Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hebræerevangeliet - hebræisk Arkæologi - hebræiske Indskrifter - hebræiske Mønter - hebræisk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dermed sideordnet Nedslag af den ældste
evangeliske Tradition. I de bevarede Fragmenter af H.
sporer vi en tydelig Stræben efter
sanselig-legemlig Opfattelse og en nærmere Udmaling
af Begivenhederne med konkrete Enkeltheder;
i Fristelseshistorien (≠ Mth. 4, 8) hedder det
f. Eks.: »Da greb min Moder, den hellige Aand,
mig i et af mine Haar og bar mig op paa det
høje Bjerg Tabor«; Manden med den visne
Haand (≠ Mth. 12, 9—13) siger til Jesus: »Jeg
var Murer og tjente mit Brød med mine
Hænders Arbejde. Jeg beder dig, Jesus, at du giver
mig min Sundhed igen, for at jeg ikke skal
opleve den Skam, at maatte erhverve mit Brød
ved Tiggeri«; og da den rige Yngling har faaet
Jesu Svar (≠ Mth. 19, 21), beretter H., at han
begyndte at klø sig i Hovedet og syntes ikke om
det, hvilket foranlediger Jesus til at give en
stærkt jødisk farvet Forklaring af Budet om
Kærlighed til Næsten. Vi hører endvidere her
om en ellers kun fra 1. Kor. 15, 7 kendt
Aabenbaring af den opstandne for Jakob, og
Fortællingen om Kvinden grebet i Hor (Joh. 7,
53—8, 11) har man ligeledes ogsaa læst i H. — I
nyeste Tid har A. Schmidtke (»Neue Fragmente
und Untersuchungen zu dem jüdenchristlichen
Evangelien« 1911) hævdet, at Hieronymus ved
H. sigter til en c. 150 fremkommen aramaisk
Oversættelse og Bearbejdelse af vort kanoniske
Matthæusevangelium, medens det egl. H., som
benyttedes af de Jødekristne i Østjordanlandet,
opr. var skrevet paa Græsk og ligeledes først
kan være bleven til i 2. Aarh., rimeligvis ogsaa
som en Bearbejdelse af Matthæusevangeliet, i
hvert Fald nær beslægtet dermed. Er dette
rigtigt, faar jo Overleveringen i H. betydelig
mindre Værdi. (Litt.: Fragmenterne findes
aftrykt efter den latinske ell. græske Tekst i E.
Preuschen, »Antilegomena« [2. Opl. 1905],
S. 4 ff.; i tysk Oversættelse i E. Hennecke,
»Neutestamentliche Apokryphen« [1904], S. 19
ff.).
H. M.
hebræisk Arkæologi, se hebræisk
Oldtidsvidenskab.
hebræiske Indskrifter, indridsede ell.
indhuggede paa Sten ell. andet Materiale og
affattede i hebr. Sprog og med hebr. Skrift, er ikke
hyppige. De ældre er i Reglen affattede med de
ældre hebr. Skrifttegn, de yngre med
Kvadratskrift. Ingen h. I. har nogen særlig høj Ælde.
Den mærkeligste er Siloah-Indskriften, der
opdagedes i en Tunnel, som i Oldtiden (maaske i
8. Aarh. f. Kr.) huggedes igennem
Klippemassen af den sydøstlige af de Høje, paa hvilke
Jerusalem var bygget. Dernæst haves der h. I.
paa Ruiner af Synagoger i det hellige Land og
paa nogle andre Bygningslevninger, ligesom
ogsaa paa et Par Gravbygninger. H. I. findes
endelig paa fl. Smaakister, der har indeholdt Ben
af Afdøde (Ossuarier), ligesom der ved
Udgravninger undertiden er fundet korte Indskrifter
ell. blot enkelte hebr. Bogstaver paa Potteskaar,
Hanke af Lerkar o. l. I Jerusalem er nogle
saadanne fundne dybt nede i Jorden; de naar
vist op til Kongetiden. Man har ogsaa fundet
adskillige smaa Stene med indgraverede Navne.
De har rimeligvis tjent som Signeter,
indeholder gerne et Personnavn; men da ikke faa
Navne var fælles for Israelitter og deres
Nabofolk, Føniker, Filister, Moabitter o. s. v., er
det ofte vanskeligt at afgøre, om Stenen
stammer fra Israelitter ell. andre Folk. H. I. findes
ogsaa paa mange hebr. Mønter. Man har paa
fl. St. i Europa fundet h. I. paa jødiske
Gravminder fra Middelalderen og nyere Tider. I
vore Dage anbringes endnu ofte h. I. med hebr.
Skr paa jødiske Grave. Dog er Gravskrifter
med hebr. Skr ikke altid affattede paa Hebræisk.
Undertiden vil man, især i Tyskland, finde, at
det kun er Tysk med hebr. Bogstaver. Alle
ældre h. I. vil blive udgivne samlede i Corpus
Inscriptionum Semiticarum, som det fr.
Akademi udgiver fra 1881 i Paris.
V. S.
hebræiske Mønter med hebr. Sprog og
Skr. haves først fra Makkabæertiden. Hverken
de israelitiske Konger ell. Ypperstepræsterne
fra Perser- og Syrertiden ell. andre jødiske
Fyrster slog Mønt. Ja ikke engang de første
Makkabæere, der dog havde tilkæmpet sig
Uafhængighed, slog Mønt. Man vedblev at betale
efter Vægt (se Sekel) som i gl. Dage, ell.
ogsaa maatte man nøjes med de forhadte gr.
Herskeres Mønter. Da Simon forligede sig med
Syrerkongen Antiochos VII Sidetes, fik han af
denne c. 140 udtrykkelig indrømmet Ret til at
slaa Mønt. I Virkeligheden har vi h. M. fra
hans Tid, maaske endog fra 141 f. Kr., altsaa
fra Aaret, før den formelle Ret gaves ham.
Paa hans og nærmeste Efterfølgeres Mønter ses
kun hebr. Paaskrift. Længere hen i Tiden, da
Makkabæerne havde antaget Kongetitel, findes
der som oftest ved Siden af den hebr. ogsaa en
gr. Paaskrift. Herodes den Store og hans
Efterfølgere satte kun gr. Paaskrift paa deres
Mønter. Men under det jød. Oprør 67—70 e. Kr.
ligesom siden under Bar-Kochba (132—35)
sloges der af Jødernes Magthavere atter h. M.
med udelukkende hebr. Paaskrift. H. M. er dels
hele og halve Sølvsekler, dels Kobbermønter. —
Til Paaskrifterne paa de h. M. er uden
Undtagelse den ældre hebr. Skr. benyttet, uagtet
Kvadratskriften allerede var i Brug. (Litt.:
Om h. M. og i det hele om Mønter fra det
hellige Land se F. de Saulcy, Numismatique
Judaique [Paris 1854] og Numismatique de la
Terre-Sainte [Paris 1874]; M. A. Levy,
»Gesch. d. jüd. Münzen« [Breslau 1862]; F.
Madden, Jewish Coinage [London 1864] og
Coins of the Jews [London 1881]).
V. S.
hebræisk Litteratur. I. Indskrifter
af egl. hebr. (israelitisk) Oprindelse findes kun
i ringe Mængde. Fra de beslægtede Føniker
haves en ret anselig Samling, Moabitterne har
skænket os Mesaindskriften (9. Aarh. f. Kr.) og
Aramæerne Sendjirliindskrifterne (9. og 8. Aarh.),
hvis Sprog staar det hebr. meget nær. Fra
Israelitterne har vi kun faaet Siloahindskriften
(omkr. 700 f. Kr.), enkelte Ostraka fra Samaria
(9. Aarh.), omkr. 40 Segl, delvis fra Kongetiden,
og nogle Mønter fra Hasmonæertiden og de
efterkristelige Opstandes Tid. Enkelte
Gravindskrifter stammer fra 2. og 1. Aarh. f. Kr.,
nogle Synagoge- og Gravindskrifter fra de
nærmeste Aarhundreder e. Kr. (Litt.: M.
Lidzbarski, »Handbuch der nordsemitischen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
