Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedlinger, Johann Karl - Hedlund, Henrik - Hedlund, Sven Adolf - Hedninger - Hedningekristne - Hedningemission - Hedonal - Hedonisme - Hédouin, Edmond - Hedrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Virksomhed fik stor Indflydelse, paa hele
Nordeuropa’s MedaillørkuLst i den flg. Tid.
(A. Ls.). S. M.
Hedlund [’he.dlund], Henrik, sv.
Politiker, f. 18. Apr. 1841, nedenn. S. A. H.’s
Brodersøn. Efter at være bleven Student 1870,
blev H. 1873 Medarbejder ved »Göteborgs
Handels- och Sjöfartstidning«, hvis Udgiver han
hlev 1896, og hvor han efter sin Farbroders Død
1900 blev Hovedredaktør. Han fortsatte Bladets
frisindiede Overlevering; særlig interesserede
han sig for sociale Spørgsmaal og var i mange
Aar Formand for »Göteborgs Arbetarförening«.
1891—93 sad han i Andet Kammer som Medlem
af det frihandelsvenlige »Gamla
lantmannapartiet«, men da han paany tog Sæde i Kammeret
1900—05, gik han snart over i det nystiftede
»Liberala samlingspartiet«. H. har endvidere
været Næstformand i Venstrevælgerforeningens
Tillidsraad samt i Venstres Presseforening. H.
har altid nydt stor Anseelse i sv.
Publicistkredse.
A. M. D.
Hedlund [’he.dlund], Sven Adolf, sv.
Rigsdagsmand, f. 24. Febr 1821, d. 16. Septbr
1900. H. blev Student 1839, fil. Kand. 1845. H.
blev 1849 Redaktør af »Örebro tidning«,
indtraadte 1851 i »Aftonbladet«’s Redaktion og
ansattes 1852 som Hovedredaktør for »Göteborgs
Handels- och Sjöfartstidning«, som han ledede
til sin Død. I dette Organ har han virket for
Repræsentationsre formens Gennemførelse, for
Trosfrihed, for Folkedannelsens Fremme, for
det sv. Sprogs Renhed, for alm. Værnepligt
efter det schweiziske Militssystems Mønster
m. m. Under Krigen 1870—71 var »G. H. T.«
et af de faa Blade, som ikke nærede Sympati
for Frankrig. H. har været Medlem af
Rigsdagens andet Kammer 1867—69 og 1879—83
samt af Rigsdagens første Kammer 1875—76
og 1885—89 samt tilhørte i denne Egenskab
forskellige Udvalg; 1880—82 var han Medlem af
Komiteen for Landsforsvaret. 1886 indbragte
han Forslag til Lov om Foranstaltninger til
Tilvejebringelsen af sunde og billige
Arbejderboliger samt om Minimalløn og
Normalarbejdsdag i toldbeskyttede Næringer. I sin sidste
Rigsdagsperiode var han en af de mest
slagfærdige Forkæmpere for Frihandelssystemet.
1862—91 tilhørte H. Göteborgs Byraad. 1896
ophørte H. at være ansvarlig Udgiver af sit
Blad.
A. M. D.
Hedninger, se Hedenskab.
Hedningekristne betegner i Alm. dem, der
fra Hedenskabet træder over til
Kristendommen. Men særlig bruges det i Modsætning til
Jødekristne om dem, der i Kirkens ældste Tider,
særlig ved Apostelen Paulus’ Virksomhed, fra
Hedenskabet gik over til Kristendommen uden
at lade sig omskære. Denne Modsætning
medførte adskillige Vanskeligheder og megen Strid,
indtil de H. voksede saadan i Tal, at de
Jødekristne enten maatte smelte sammen med dem
ell. gaa ud af Kirken.
(J. P. B.). Edv. L.
Hedningemission, se Ydre-Mission.
Hedonal, Metylpropylkarbinolurethan, NH2
COOCHCH3C3H7, fremstilles ved at opvarme
Alkoholen Metylpropylkarbinol med
salpetersurt Urinstof. Det er et hvidt Krystalpulver,
som er tungopløseligt i Vand, letopløseligt i
Vinaand og Æter. Det har i Medicinen faaet
Anvendelse som et Sovemiddel, der gives i
Doser paa 1—3 g.
E. K.
Hedonisme (gr.) betegner en moralfilosofisk
Lære, der søger Livets og Handlingernes
Formaal i Lysten og gør Handlingsprincippet til
en Beregning af, hvorledes og hvor den største
Sum af Lyst findes. I Oldtiden repræsenterede
Aristippos, i den nyere Tid Sensualismen,
særlig Helvetius, de reneste Former af H.
Etisk H. kan betegne etiske Opfattelser, der
betragter Lystfølelse og Frihed for Ulystfølelse
som det endelige og højeste Gode (se Etik).
Psykologisk H. kan betegne saadanne
psykologiske Teorier, der gør Lyst og Ulyst til
eneafgørende inden for Viljeslivet. Faktisk findes
etisk og psykologisk H. ofte sammen hos samme
Forf., men der er intet ulogisk i at være
Tilhænger af den ene Form for H. f. Eks. den
etiske H., der vedrører Vurderingen af
Emnerne, men ikke Tilhænger af den psykologiske
H., der vedrører Handlingernes Foraarsagelse.
Edg. R.
Hédouin [e’dwæ], Edmond, fr.
Genremaler og Raderer, f. 16. Juli 1820 i
Boulogne-sur-Mer, d. 12. Jan. 1889, i Paris. Han var Elev
af C. Nanteuil og Delaroche. I sine Billeder
fra Landet — enkle, jævne Motiver: en Mark
med et Par Bønder, e. l. — har han med
realistisk Blik og malerisk Forstaaelse skildret fr.
Agerland og Bondens Hverdagstilværelse:
»Sædemanden« og »Akssamlersker« (1857,
Luxembourg-Mus.); i sine Malerier fra Spanien m.
m., i 1840’erne og 1850’erne, stemmer han sin
jævne Kolorit op til kraftigere Effekter og faar
Sydens Lys og stærke Lokalfarver med paa
Paletten: »Brændehugger i Pyrenæerne«,
»Erindring om Spanien«, »Arabisk Kaffehus i
Konstantine«, »Mølle i Konstantine« o. s. fr. Hans
dekorative Værker bærer gennemgaaende et
andet Præg, saaledes de i Palais Royal, der
efterligner 18. Aarh.’s graciøse Kunst; for
Téâtre Français udførte han i 1860’erne fire
Kunstnerportrætter (Medaillons). Ved Siden af sin
Malervirksomhed dyrkede H., særlig i senere
Aar, Radererkunsten: stak 5 Blade efter Bida’s
Tegninger til Evangelierne, »Pieta« (efter
Delacroix), »Diana i Badet« (efter Boucher), 6 Blade
til en Udgave af Sterne’s Sentimental journey.
Manon Lescaut etc.
A. Hk.
Hedrum, Herred, Larvik Fogderi,
Vestfold Fylke, (1910) 4177 Indbyggere, indtager
en c. 30 km lang og 20 km bred Strækning
paa begge Sider af Laagen Elv, fra den
forlader Lardals Herred til dens Udløb i
Fjorden ved Larvik By. Elven flyder rolig i mange
Bugtninger gennem den brede, velbebyggede
Dal og er næsten overalt farbar med Baad.
Dalen er paa begge Sider omgivet af lave
skovbevoksede Aasstrækningcr. Kun enkelte
Toppe naar paa Østsiden over 150 m, saaledes
Gaasaasen 367 m, Tømmeraasen
længere mod S. Paa Vestsiden er Fjældene højere,
bl. de højeste Punkter er Furulifjæld 452
m. Jordbunden er mindre god, mest Sand, men
Hoveddalen er dog godt dyrket, og her ligger
næsten den hele Bebyggelse, enkelte Gaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
