Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedrum - Hedschas - Hedschas-Banen - Hedschra - Hedspore - Hedvig - Hedvig, Eleonora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes i Sidedalene og langs Farisvandets
Strand, for øvrigt mellem Aasene kun Sætre.
Skov dækker en stor Del af Herredet, og H. H.
har tidligere været en af Fylkets bedste
Skovbygder; nu er Skoven vistnok for en Del
udhugget, men Skovdriften er endnu betydelig.
De vigtigste Næringsveje er Jordbrug og
Skovdrift. Der er fl. Ysterier, Sav- og Møllebrug
samt Stenbrud og Stenhuggeri. H. H.
indbefatter 3 Sogne, Hedrum Hovedsogn
sydligst, Kvelde Anneks i Midten og
Hvarnæs Anneks nordligst, samtlige i
Hoveddalen. Af større Gaarde ligger Fritsø,
Undersbo, Hovland, Torstvet, Nanset
samtlige omkr. Larvik By, Løve, Rolighed
— tidligere Bolig for den sidste Greve af
Danneskjold — Fjære, Melø — gammel adelig
Sædegaard — længere mod N. i Hovedsognet.
Hovedvej fører fra Larvik langs Laagen.
Jarlsbergbanen gennemskærer H. H.’s sydligste
Spids med Station i Larvik By. Herredets Areal
er 299 km2, hvoraf 22 km2 Indsøer og 190 km2
Skov. Antagen Formue (1910) 4948860 Kr,
Indtægt 749970 Kr, og i 1917 resp. 10,5 Mill. Kr og
Indtægt 1671945 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hedschas [-’∫a.s], se Arabien.
Hedschas-Banen [-’∫a.s-], hyppig kaldet
Mekka-Banen, Jernbane, der skal forbinde
Mekka med Damaskus og dermed tillige med
Havnestaden Beirut, og som, naar Bagdad-Banen
med tilhørende Sidelinier bliver fuldført, vil
bringe Mekka, den muhammedanske Verdens
religiøse Centrum, i Jernvejsforbindelse med
Konstantinopel, Bagdad, Basra o. s. v. Planen
til dette Kæmpeforetagende skyldes Ahmed
Izzet Pasha, Sultan Abd-ul-Hamid’s 2. Sekretær.
Han forstod at vinde Sultanen for Tanken, og
Abd-ul-Hamid vedblev, saa længe han sad paa
Tronen, at vise Sagen den største Interesse.
En betydelig Del af Omkostningerne skaffedes
til Veje ved Indsamlinger fra hele den
islamitiske Verden. Banen vil have en tredobbelt Bet.,
religiøs, militær og økonomisk-kulturel; den
vil i mægtig Grad lette de Troende den dem
paahvilende religiøse Pligt til mindst een Gang
i Livet at foretage en Pilgrimsfærd til Mekka;
den vil gøre det lettere for Centralmagten i
Konstantinopel at faa Haand i Hanke med
Beduinerne, og den vil blive et vigtigt Led i
Bestræbelserne for at fremme Forasiens
økonomiske Udvikling. Planen om H. kom frem 1900,
og Forberedelserne blev straks paabegyndte.
Den sachsiske Ingeniør Heinrich Meissner
(Pasha) blev sat til at lede Foretagendet;
Personellet var i øvrigt mest tyrkisk; der
anvendtes bl. a. 7000 Mand tyrk. Soldater og 400
Kameler. Anlægget af Banen, der i det hele
fulgte den gl. Karavanvej, frembød baade
betydelige tekn. Opgaver og ikke ringe
Vanskeligheder p. Gr. a. Klimaet og Vandmangelen,
da Linien for en stor Del gaar igennem
fuldstændigt Ørkenland; særlig vanskelig var
Strækningen Maan—El Ula, der er den vandfattigste
af hele Banen. Bygningen af Sidelinien fra
Deraa, 123 km S. f. Damaskus, til den syriske
Havnestad Haifa lettede Fortsættelsen af
Banens Bygning, idet alt Byggemateriale herefter
landsattes i sidstnævnte By. Den første
Strækning af H., Damaskus-Maan (459 km) aabnedes
1. Septbr 1904, den anden Strækning,
Maan—El Ula (521 km) 1. Septbr 1907, Strækningen
El Ula—Medina (1300 km) 1. Septbr 1908. Som
Følge af Anvendelsen af Tropper er Udgifterne
til Banens Bygning forholdsvis ringe,
gennemsnitlig c. 36600 Kr pr km. Hovedstationen i
Medina — opført ved særlige Bidrag fra
fromme Muhammedanere — ligger 3 km N. f. Byen,
og en Irade har bestemt, at
Ikke-Muhammedanere maatte befordres dertil, men ikke
længere. Den sidste Strækning, Medina—Mekka
(450 km), der endnu ikke ved Verdenskrigens
Beg. 1914 var færdigbygget, skal føres til Dels
langs Kysten og berøre Havnen
Scherm-Rabigk; endvidere skal Mekka forbindes med
Havnen Dschidda. Foruden forannævnte
Strækninger har Banens Forvaltning senere faaet
Koncession paa en Sidelinie gennem Palæstina til
Ægypten; 1917 var allerede 230 km af denne
Strækning anlagt. H.’s Bygningshistorie indtil
El Ula er skildret udførlig i »Petermanns
Mitteilungen«, Ergänzungsheft 154 (1906) og 161
(1908) af den tyskfødte Generalløjtnant Auler
Pasha, der i særlig Mission fra Sultanen har
overværet den højtidelige Indvielse af de
forskellige Strækninger. (Se ogsaa Hartmann
i »Orient. Litt.-Zeitung« 15. Jan. 1908).
(A. C.). G. K.
Hedschra [’hedзra] (arab., afkortet af
hedschirat-en-nebi, Profetens Bortgang, i fr.
Transskription urigtig omskrevet Hegira) er det
alm. Udtryk for Muhammed’s Flugt fra Mekka
til Medina, hvilken Begivenhed er
Udgangspunktet for den muhammedanske Tidsregning.
Denne Flugt fandt St. i Sommeren ell. Efteraaret
622; Kalifen Omar fastsatte senere den 16. Juli
622 til at være den første Dag i det første Aar
efter H. Da det muhammedanske Aar er et
Maaneaar paa 354 Dage, svarer 33 af disse
omtrent til 32 af vore Aar; for at overføre et
Aarstal dateret efter H. til vor Kalender, skal
man derfra trække en Treogtredivtedel fra
Aarstallets Sum og derpaa addere 622.
Nøjagtige Tabeller er udarbejdede af Wüstenfeld,
»Vergleichungstabellen der muh. und christ.
Zeitrechnung« (Leipzig 1854).
J. Ø.
Hedspore, se Percy, H.
Hedvig, Helgeninde, Datter af Markgrev
Berthold IV af Meran. 12 Aar gl blev hun gift
med Hertug Henrik I af Schlesien og Polen og
blev Moder til 7 Børn. Efter at være bleven
Enke trak hun sig 1238 tilbage til det af hende
stiftede Cisterciensernonnekloster Trebnitz ved
Breslau, hvor hun døde 13. Oktbr 1243. Hun
blev helligdømt 1268, er Schlesien’s Skytspatron.
(Litt.: Becker, »Die heil. H.« [Freiburg
1872]).
L. M.
Hedvig Eleonora, sv. Dronning, f. 23.
Oktbr 1636 paa Gottorp, d. 24. Novbr 1715 i
Sthlm, Datter af Hertug Frederik III af
Holsten-Gottorp og Maria Elisabeth, Datter af
Johan Georg I af Sachsen. Hun blev 24. Oktbr
1654 formælet med Karl Gustaf af Sverige, efter
at hendes tidligere Trolovelse med en
mecklenburgsk Fyrste var blevet hævet. Efter Karl
Gustaf’s Død blev H. Præsident i
Formynderregeringen under Karl XI (1660—72). Nogen større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
