Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heftye, Thomas Thomassen - Heg - Hegar, Alfred - Hegar, Friedrich - Hegel, Frederik Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afgang 21. Oktbr s. A. udnævnt til Oberstløjtnant
og blev milit. Konsulent ved den norske
Statsraadsafdeling i Sthlm. Efter Unionens
Opløsning blev han 1905 Generaldirektør for det
norske Telegraf- og Statstelefonvæsen. Ved
Dannelsen af Gunnar Knudsen’s Ministerium af 18.
Marts 1908 fulgte H. atter Kaldelse til at
overtage Forsvarsministeriet. Da imidlertid hans
Ønske om, at Regeringen som Garanti for dens
parlamentariske Stilling skulde afkræve
Stortinget et Tillidsvotum, ikke blev imødekommet,
traadte han allerede 10. Apr. tilbage til sit
Embede. Som Telegrafdirektør har H. indlagt sig
store Fortjenester. Landets Telegrafnet er
under hans Ledelse blevet stærkt udvidet, og det
skyldes hans Energi, at Norge staar saa langt
fremme i den traadløse Telegrafi (Forbindelse
med Spitsbergen over Ingø,
Kæmperadiostationen ved Stavanger for transatlantisk
Forbindelse og Tryvandshøjden Radio for Forbindelse
med det europ. Fastland). H. var Medlem af
Voldgiftsretten under den store Arbejdstvist
Juni 1916 og Medlem af den internationale
Kommission med Mandat at afgive Indstilling
til det høje Raad i Paris om det sønderjyske
Spørgsmaal. H., der er ivrig interesseret for
al Slags Idræt og Sport, var Formand for den
norske Komité og Norges Repræsentant ved de
internationale olympiske Lege i Athen 1906 og
i London 1908. Han er Formand i Direktionen
for den norske Turistforening.
(K. V. H.). K. F.
Heg, se Kirsebærtræ.
Hegar ’he.gar], Alfred, tysk Gynækolog,
f. 6. Jan. 1830 i Darmstadt, d. 6. Aug. 1914 i
Freiburg i Breisgau, blev Dr. med. 1852 og
kaldtes 1864 til Prof. i Obstetrik og Gynækologi i
Freiburg. H.’s Navn er knyttet til forsk.
Operationsmetoder (Kolporrhaphia, Amputatio uteri
supravaginalis), navnlig til Kastrationen af
Kvinder, der udførtes dels ved syge Æggestokke,
dels ogsaa naar disse var sunde, men
Livmoderen samtidigt var Sæde for Svulstdannelse
(Myom), der gav Anledning til stadige
voldsomme Blødninger. Kastrationen udførtes ogsaa for
at paavirke Lidelser i Centralnervesystemet,
men dette opgaves senere. Ogsaa forsk
plastiske Operationer angav H., ligesom en Metode
til total Fjernelse af Livmoderen, efter at
Korsbenet temporært var løsnet.
J. S. J.
Hegar [’he.gar], Friedrich, schweizisk
Musiker, f. 11. Oktbr 1841 i Basel, studerede
ved Leipzigs Konservatorium, tilbragte derefter
nogle Aar paa Rejser og har siden 1863 haft
Ophold i Zürich, for hvilken Bys Musikliv han
har virket meget. H., der indtager en førende
Stilling bl. Schweiz’ Musikere, har navnlig i de
senere Aar ogsaa vakt adskillig Opsigt i
Tyskland, særlig med sit Oratorium »Manasse«, sin
Violinkoncert og sine malende, tekn. raffinerede
Mandskor. (Biografi af A. Glück [1888]).
W. B.
Hegel [’he’gəl], Frederik Vilhelm,
dansk Boghandler, f. i Fredensborg 11. Maj
1817, d. 27. Decbr 1887, blev i 15 Aars Alderen
ansat i den Gyldendal’ske Boghandel. 1. Jan.
1846 overtog han Sortimentet med dets
betydelige Papirhandel, og s. A. blev han Bestyrer af
Forlaget, som han overtog for egen Regning
paa sin 33-aarige Fødselsdag 1850. Sortimentet
overdrog han igen 1. Jan. 1877 til sine
Medhjælpere D. Lehmann og C. Stage. Det er da
ogsaa væsentlig som Forlægger i stor Stil, at
H. har faaet Bet. for den danske og norske
Boghandel. Alt
under hans
Forgængere,
Søren
Gyldendal og Jakob
Deichmann,
var der lagt
solidt Grundlag
for det
videnskabelige
Forlag. Under H.
udviklede det
sig til alle
Grene af Litt. De
store no.
Digtere lod deres
Værker
udkomme hos ham;
Bjørnson
første Gang 1861,
Ibsen 1865 og Lie 1870, efterfulgt af Asbjørnsen,
Kielland og de bedste Navne i norsk Litt. Fra
1870’erne blev han Forlægger for Brødrene
Georg og Edv. Brandes, Drachmann, I. P.
Jacobsen o. m. a. 1885 paabegyndtes det
omfattende Værk »Biografisk Leksikon« (19 Bd). H.
udgav en Mængde Skolebøger, Ordbøger og
Tidsskrifter, som yderligere fæstnede den
Gyldendal’ske Boghdls store Ry. Medens Reitzel’s
Forlag tidligere havde været det førende inden
for dansk Boghandel, var det nu Gyldendal, som
indtog Førstepladsen. H. sad inde med stor
Forretningsdygtighed og forstod den Kunst at
huse alle sine Forf. og Videnskabsmænd under
eet Tag. Stilfærdig optraadte han udadtil og
beklædte mange Tillidshverv; bl. a. var han
Kurator for Vajsenhuset og Meddirektør i
Kbhvn’s Sparekasse. 1855 blev han
Universitetsboghandler. Paa Hundredeaarsdagen for
Gyldendal’ske Boghandels Oprettelse, 30. Decbr
1870, udgav han paa egen Bekostning »Bidrag
til den danske Boghandels Historie« af C.
Nyrop (2 Bd, trykt som Manuskript). 1887, kort
før sin Død, udnævntes han til Æresmedlem af
Boghandlerforeningen. — Hans Søn, Jacob
Deichmann Frederik H., f. 16. Febr
1851, d. 20. Decbr 1918, fik sin Uddannelse hos
Faderen og optoges 1877 som Associé. Ved
Faderens Død 1887 blev han Eneejer af
Gyldendal’ske Boghandel, som han udvidede
betydeligt, bl. a. ved Købet (1896) af hele det
Reitzelske Forlag, som omfattede største Delen af
den danske klassiske Litt. Til Minde om sin
Fader oprettede J. H.. Rekonvalescenthjemmet
»F. V. H.’s Minde« i Fredensborg, og 1909
bekostede han det statelige 2-Bd’s Værk
»Frederik V. H., et Mindeskrift ved L. C. Nielsen«,
trykt som Manuskript. Ligesom Faderen var
han Kurator for Vajsenhuset og beklædte i
øvrigt forsk. Tillidshverv. Fra 1. Jan. 1903 —
efter Sammenslutningen med Det nordiske
Forlag — er Gyldendal’ske Boghandel (s. d.)
omdannet til et Aktieselskab, hvis Formand J. H.
var til sin Død. Han efterlod sig betydelige
 |
| F. V. Hegel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
