- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
121

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heftalitter - Heftye, Johannes Georg - Heftye, Thomas Johannessen - Heftye, Thomas Thomassen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indo-Skytherne (»de store Kushan«) og tog 430
deres Land i Besiddelse, som de beholdt til
559, da det lykkedes Perserkongerne ved Hjælp
af andre tyrk. Stammer at knuse dem. Af H.
haves ingen Mønter, men de var alligevel
ingenlunde noget helt uciviliseret Folk; de levede
ikke som Nomader, men havde faste Boliger.
— En Del Oplysninger om H. kan hentes fra
Kinesernes hist. Skr; de kaldes af Kineserne
Je-tha. (Litt.: Saint-Martin, Les Huns
blancs
[Paris 1850]; E. Specht i Journal
Asiatique
[1883]; E. Drouin i Le Muséon,
XIV [Louvain 1895]).
V. S.

Heftye, Johannes Georg, norsk
Bankier, f. i Kria 16. Febr 1857, cand. jur. 1880,
gik over i det praktiske Forretningsliv, og
indtraadte 1885 i Faderens Forretning,
Bankfirmaet Tho. Joh. H. & Søn, af hvilket han blev
Medindehaver fra 1889. Han deltog i dets
Ledelse, indtil det 1900 gik ind i det Konsortium
af Banker og Bankfirmaer, der i Forening
oprettede »Centralbanken for Norge«, hvorefter
H. tiltraadte dennes Direktion. Han er desuden
interesseret i og deltager i Ledelsen af en hel
Række betydelige Industriforetagender og har
med stor Gavmildhed støttet humanitære o. a.
Foretagender.
(K. V. H.)

Heftye, Thomas Johannessen, norsk
Bankier og nationaløkonomisk Publicist, f. 29.
Oktbr 1822 i Kria, d. 4. Oktbr 1886 smst.
Slægten stammede fra Kanton Glarus i Schweiz,
hvorfra hans Bedstefader af s. N. (d. 1827)
indvandrede til Norge (1777), hvor han i Kria
Nytaarsdag 1818 aabnede det efterhaanden meget
betydelige Handels- og Bankierhus Tho. Joh. H.
& Søn. Til en efter nordiske Forhold storartet
Blomstring og vidt udbredt Anseelse naaede
dette Firma navnlig under H. Tidlig lagde H.
et finansielt og administrativt Talent af
fremragende Rang for Dagen. Sine første Sporer i
sit Firmas Tjeneste vandt han, da det under en
Krise 1848, trykket af Øjeblikkets
Vanskeligheder, havde overgivet sit for øvrigt fuldt
solvente Bo til Skifterettens Behandling. Den unge
H. fik dette Skridt omgjort og reddede ved sin
Snarraadighed, Energi og kloge Udnyttelse af
forhaandenværende Hjælpekilder det allerede
temmelig omfangsrige Handelshus fra en
Betalingsindstilling, der kunde have faaet
vidtrækkende Følger for den norske
Handelsverden. Fra 1851 blev han optaget som Chef i
Firmaet, hvis mangesidige Virksomhed nu skød
stærk Fart. Foruden at varetage denne deltog
H. ogsaa i Grundlæggelsen af Bestyrelsen af en
hel Mængde andre Foretagender paa
Forretningslivets og Associationsvæsenets Omraader.
Hans rastløse Virksomhedstrang, rige Initiativ,
omfattende Indsigt og vidtskuende Skarpblik
blev stadig taget i ny, økonomiske og
administrative Opgavers Tjeneste; han kom saaledes
til at bidrage til Landets materielle Fremvækst
i en Udstrækning som næppe nogen enkelt Mand
før ham. Under Handelskrisen 1857 indvalgtes
han i en Komité til Oprettelse af en
midlertidig Laaneindretning til Afvendelse af den
truende Panik. Han var Medlem af Direktionerne
for den norske Livrenteforening, for det
norske Fiskeguanoselskab, for det norsk-britiske
Telegrafkompagni, for Assuranceselskaberne
»Storebrand« og »Idun«, for den norske
Kreditbank, Akers Sparebank, Arendals Privatbank.
Hans administrative og repræsentative Evner
gjorde sig ogsaa fortrinlig bemærkede i hans
Funktion som Formand i Kria Handelsstands
Forenings Femtimandsudvalg, som Stifter (1868)
af og indtil sin Død Formand i »Den norske
Turistforening«, i Bestyrelserne for den
statsøkonomiske Forening, den norske Afdeling af
»Letterstedske Foreningen« og »Karl Johans
Forbundet« foruden i en hel Del andre
Foreninger og Komiteer af privat ell. offentlig Natur.
1855—60 var H. Medlem af Hovedjernbanens
Direktion, 1869 blev han Medlem af
Anlægsbestyrelsen for Kria—Drammen-Jernbanen, 1874
af den kgl. Jernbanekommission, ligesom hans
Sagkundskab paa alle merkantile Omraader i
det hele blev stærkt udnyttet i Offentlighedens
Tjeneste, f. Eks. som Medlem af den
skandinaviske Veksellovkommission af 20. Jan. 1877, af
den skandinaviske Firmalovkommission af 9.
Septbr 1881, af den skandinaviske
Søfartslovkommission af 9. December 1882 og af den
kongelige Bankkommission af 6. December
1884. Politisk kom H. aldrig til at spille nogen
mere fremtrædende Rolle, væsentlig fordi
hans Personlighed var for stærkt
individuelt udpræget og uafhængig til at lade sig
indsnævre i Partipolitikkens Baand; nærmest
var han imidlertid konservativ. I Betragtning
af, i hvilken overordentlig Udstrækning en
Mand i H.’s Stilling maatte være optaget,
udfoldede han en sjælden omfangsrig publicistisk
Virksomhed. Navnlig nedlagde han sine
Tanker om finansielle og merkantile Spørgsmaal i
talrige Avisartikler, især efter 1863; af hans
Brochurer er de betydeligste: »Norges
Myntcirkulation« (1873), »De skandinaviske Banker,
og deres Pengesedler« (1877) med
Fortsættelsen »De sv. Seddelbanker« (1878). H. var en
Mand med en levende Følelse af Rigdommens
sociale Forpligtelser. Foruden en stor
Velgørenhed i det skjulte udfoldede han en
repræsentativ Gæstfrihed i stor Stil saavel i sit Hjem i
Kria som paa sine naturskønne Ejendomme
»Frognersæteren« og »Sarabraaten«, hvor han
vistnok yndede at færdes i Ensomhed, men som
han aabnede for enhver Tilrejsende og for
Almenheden i det hele. I taknemlig Anerkendelse
heraf rejste Kria sportsdyrkende Ungdom Jan.
1888 en Bautasten over ham i Nærheden af
Frognersæteren.
(K. V. H.).

Heftye, Thomas Thomassen, norsk
Telegrafdirektør og Politiker, f. 10. Apr. 1860
i Vestre Aker ved Kria. Han blev værnepligtig
Officer 1879 og opholdt sig derefter længere
Tid i Udlandet for at studere Sprog og
Handelsvidenskab. 1885 traadte han imidlertid ind
paa Krigsskolen, blev fast Officer 1887,
Premierløjtnant 1889, tog derefter Højskoleeksamen
1891, gennemgik Rigstelegrafens Lærekursus
1892 og blev 1895 Kaptajn i Ingeniørvaabenet.
1898—99 var han Leder af Tønsbergfjordens
Befæstningsanlæg og gik derefter til Paris som
Militærattaché ved de forenede Rigers
Legation. 9. Juni 1903 afløste H. Georg Stang i det
Blehr’ske Ministerium og blev ved dettes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free