Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig (Digter) - Heiberg, Johan Ludvig (Filolog og Matematikhistoriker) - Heiberg, Johanne Luise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbagetrukkethed med Lystspillet »Valgerda«, i
hvilket han forsøger en Slags Mægling mellem
gl. og nyt, kom endnu en Gang i intim Berøring
med Teatret, ikke just til sin Lykke. I Kraft
af det ny Regeringsmaskineri skulde Teatret,
da det 1849 var blevet national Ejendom, ikke
mere sortere under Hoffet, men umiddelbart
under Kultusministeriet, og ikke mere ledes af
en samlet Direktion, men af en enkelt Mand.
Man fik H. til at modtage denne Post, som
han beklædte til 1856 under stadig voksende
Misfornøjelse fra Liberalismens Repræsentanter
i Publikum og Presse, der ved enhver mulig
Lejlighed søgte at gøre H. hans Hverv saa
brydsomt som muligt. Han satte paa sin Vis
haardt mod haardt og gjorde sig rigtignok
ogsaa oftere skyldig i Forsyndelser baade i
Repertoirevalg og over for Skuespillerne, hvad
der bragte en Del af disse til at »udvandre«
til Hofteatret. Da maatte H. bøje sig og begære
sin Afsked. Han var nu en brudt Mand, der
var kommet paa Kant med det Publikum, der
engang saa villigt havde bøjet sig for ham. I
hvilken Grad han foragtede hele den politiske
Presse, viste han ved at lade sit sidste
betydelige Digt, nogle skønne Mindevers over hans
Ungdomsveninde, Grevinde Bombelles (Ida
Brun), indrykke i »Adresseavisen«. Efter hans
Død udkom en samlet Udg. af hans Værker i
22 Bd (1861—62). (Litt.: J. L. H., »Autobiograf.
Fragmenter«, i »Pros. Skr«, XI; »Peter Andreas
H. og Thomasine Gyllembourg«, en Beretning
ved Johanne Luise H. [1882];
Johanne Luise H., »Et Liv genoplevet i
Erindringen« [4 Bd, 1891—92]; »Breve fra og til J. L.
H.« [1862]; P. Hansen, »Om J. L. H.« [1867];
G. Brandes, »Essays. Danske
Personligheder« [1889]; Jul. Clausen,
»Kulturhistoriske Studier over H.’s Vaudeviller« [1891]; E.
Gigas, »Litteratur og Historie« [1898]; O.
Schlichtkrull, »Indl. til Udg. af »En Sjæl
efter Døden« [1919]).
J. Cl.
Heiberg, Johan Ludvig, dansk Filolog
og Matematikhistoriker, f. 27. Novbr 1854 i
Aalborg. H. blev Student 1871, filologisk Kandidat
1876, Dr. phil. 1879, 1883 Medlem af
Videnskabernes Selskab; 1884—95 var han Bestyrer af
Borgerdydskolen i Kbhvn (1892 blev han
Titulærprofessor); fra 1896 Ussing’s Efterfølger
som Prof. i klassisk Filologi. H., der er en
Discipel af Madvig, har særlig syslet med de
gr. Matematikere og paa Grundlag af
omfattende Studier med fin og sikker Kritik udg. de
vigtigste af disse. Efter hans Disputats
Quæstiones Archimedeæ (1879) kom en Udg. af
Archimedes (3 Bd, Leipzig 1880—81, 2. Udg.
1910—15, suppleret med et af H. fundet hidtil ukendt
Skrift, udg. i »Hermes« XLII, og i Bibliotheca
mathematica, 1907), senere Udg. af Eukleides
(1.—5. Bd smst. 1883—88; 7. Bd, smst. 1895),
Apollonios Pergaios (2 Bd, smst. 1891—93),
Serenos (smst. 1896), Ptolemaios (I, smst. 1898,
2. Udg. 1903, II, 1907), Heron (IV smst. 1912,
V 1914, Forts. af W. Schmidt’s Udg.). Efter
Anmodning af Akademiet i Berlin har han udg.
Simplikios’ Kommentar til Aristoteles* Skrift De
coelo (Berlin 1894). Paa H.’s Initiativ har
Videnskabernes Selskab i Forening med
Akademiet i Berlin under Ledelse af Diels paabegyndt
Udgivelsen af Corpus medicorum Græcorum,
hvortil H. forbereder en Udg. af Paulos
Aiginetes. Af H.’s talrige mindre Arbejder, der
oftest behandler gr. Kultur i dens forsk.
Former og dens Overlevering ned til den nyere
Tid, og som alle vidner om en sjælden Lærdom
forenet med indtrængende Forstaaelse og stor
Fremstillingskunst, kan fremhæves foruden de
i »Studier for Sprog- og Oldtidsforskning«
optagne »Attiske Gravmæler« (1895),
»Naturwissenschaften und Mathematik im class. Altertum«
(1912, 2. Udg. 1920), »Sindssygdom i den klass.
Oldtid« (1913), »Af Lægemidlernes Historie i
den klassiske Oldtid« (1917) og navnlig »Liv og
Død i gr. Belysning« (Univ. Festskr., 1915);
desuden har han udg. »Breve fra P. A. H.« som
Indlæg i den ved Johanne Luise H.’s Skrift
om P. A. H. og Thomasine Gyllembourg
fremkaldte litterære Diskussion (1883). En Frugt
af omfattende kunsthistoriske Studier er det
monumentale Værk »Italien« (1904). I
»Illustreret Verdens-Litteraturhistorie«, I, har han
skrevet Afsnittene om gr. og rom. Litt.
(særskilt 1902), og i »Verdenskulturen«, II og III,
har han behandlet den gr. og byzantinske
Kultur (1906); sammen med A. B. Drachmann og
H. O. Lange har han deltaget i Udgivelsen af
Søren Kierkegaards Skr. I talrige Artikler,
mest i »Tilskueren«, har H. hævdet den
klassiske Dannelses, særlig Græskens Bet. i den
højere Skole som Grundlag for
Universitetsstudiet.
K. H.
Heiberg, Johanne Luise, f. Pätges,
dansk Skuespillerinde og Forfatterinde, f. 22.
Novbr 1812 i Kbhvn, d. smst. 21. Decbr 1890.
Faderen var en Katolik fra Köln, Moderen en
Jødinde fra
Frankfurt, og
de var lige saa
forskellige som
deres Tro: Han
var en lyrisk
Fantast,
forfængelig og lad,
hun et
Arbejdsmenneske,
djærv og
imponerende ved
den Energi,
hvormed hun
holdt Hjemmet
oppe. Ud af
disse
Kontraster fremstod
det Kaos af
Modsætninger,
som Fru H. var: Proletar af Æt, men Patricier
af Væsen, dansk af Sprog, men jød. af
Lidenskab, mere perfektibel end flittig, bly og
dristig, tungsindig og koket. Hun fødtes som sine
fattige Forældres 8. Barn i »Lille Ravnsborg«
paa Nørrebro, og da de 1816 flyttede til
Aalborg, modtog hun dér en Undervisning i Dans,
som — efter at Forældrene atter var flyttet til
Kbhvn med et Telt paa Dyrehavsbakken som
vigtigste Indtægtskilde — lettede hende
Optagelsen paa det kgl Teaters Balletskole, hvortil
 |
| J. L. Heiberg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
