Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helg - Helga (Kvindenavn) - Helga (Sagnkonge Ingjald's Søster) - Helgafell - Helgason, A. - Helgason, Árni - Helgason, Jón
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede i Beg. af 13. Aarh. i Fyn og Jylland, og der
findes ikke i Danmark noget Spor af, at
Gudsfreden saaledes som i de sydl. Lande har været
udstrakt til Tiden fra Onsdag Aften til
Mandag Morgen i hver Uge. I de nævnte Perioder
skulde der herske Fred, hvilket for det første
viste sig i, at Voldshandlinger foruden den
sædvanlige Straf paadrog en Bøde af tre Mark
til Biskoppen, hvilket dog var mildere end
efter den alm. Kirkeret, der paabød
Ekskommunikation. Men ikke blot voldelige Angreb
var forbudte i H. Ogsaa overfor Angreb, der
førtes ad Rettens Vej, skulde Folk nyde Fred,
og der gjaldt derfor den Regel, at i Alm. ingen
i H. behøvede at svare til noget Søgsmaal,
ligesom der ikke maatte aflægges Ed, en Regel,
hvorfra der dog altid gjordes visse
Undtagelser, dels overfor grove Forbrydere, dels m.
H. t. visse særlig paatrængende Sager. Endelig
gjaldt der paa Helligdage, men selvfølgelig
ikke indenfor de lange Helgtider, et Forbud
mod Arbejde, og ogsaa Overtrædelse heraf
straffedes med 3 Marks Bøder til Biskoppen.
Som under Gudsfred bemærket, tabte
Gudsfredsbestemmelserne siden 13. Aarh. en Del af
deres Bet., og det er derfor tvivlsomt, om de
ovenfor omtalte Regler er blevet fuldtud
overholdte gennem hele Middelalderen. Om særlig
Straf for Voldshandlinger, begaaede i H., tales
der ikke i den senere Lovgivning, og den
saakaldte Rigens Ret viser, at Forbudet mod
Anlæg af Søgsmaal ved Middelalderens Udgang
kun anerkendtes med store Indskrænkninger.
Rester af den ældre Ordning reddede sig dog
over i nyere Tid, dels i Forbudene mod
Helligdagsarbejde, dels i de indtil Retsplejeloven
gældende Regler om kortere Retsferier ved Jul og
Paaske (Reces 1551 § 1, D. L. 1—3—4). —
Foruden de med Gudsfreden sammenhængende
Helgtider omtaler Landskabslovene ogsaa en
Ledingshelg. Drab, begaaet i Leding
straffedes med høje Bøder, og medens
Ledingen stod paa, maatte Deltagerne ikke stævnes
for Retten. Reglerne herom maa antages at
være gaaede af Brug sammen med hele
Ledingsordningen. — H. kunde ogsaa betyde
personlig Sikkerhed og Ukrænkelighed i Alm. I
denne Bet. foreligger Ordet i Sammensætningen
Mandhelg (se Fred).
P. J. J.
Helga, nord. Kvindenavn (betyder den
hellige, gudindviede), i senere Dansk: Helle, men
nu atter optaget fra Oldsproget i den opr.
Form.
(A. O.). H. El.
Helga, den danske Sagnkonge Ingjald’s
Søster; Fortællingerne om hende findes i Sakse’s
6. Bog, deriblandt et Kvad, der lægges Starkad
i Munden (Helgakvadet). Som ganske ung lader
hun sig paavirke af en paatrængende
Guldsmeds Bejlen; men hendes Fosterfader
Starkad kommer til St., revser hende for dette
Frafald fra store Forfædres Eksempel og straffer
Guldsmeden ved at hugge Bagen af ham; siden
bejler den norske Kongesøn Helge til hende,
han udæskes til Tvekamp af sine Medbejlere,
Angantyr og hans Brødre, faar Kæmpen
Starkad til Hjælp; men Starkad fælder alene de 9
Bersærker og gaar saa til Brudekammeret,
hvor Helge paa sin Bruds Raad springer op
og hugger ham sit Sværd i Panden: Starkad
kan da se, det ikke er af Frygt, Helge er
udebleven fra Kampen. Helgakvadet synes at være
yngre end Ingjaldskvadet; af kulturhistoriske
Grunde, som Skildringen af Dragterne, maa
det nærmest tilhøre Slutn. af Harald Blaatand’s
Kongetid ell. Beg. af Svend Tveskæg’s. (Litt.:
Axel Olrik, »Danmarks Heltedigtning« II
[1910, 52]).
(A. O.). H. El.
Helgafell [’hælgafædl], et lille enkeltstaaende
Fjeld i Nærheden af Bredebugten paa Island
paa Thorsnæs S. f. Stykkishólmur. I Sagatiden
vistes der dette Fjeld af de nærmest boende
en saa stor Tilbedelse, at intet levende maatte
dræbes, saa længe det opholdt sig paa Fjeldet,
og ingen maatte uvasket kaste sine Øjne paa
det (Eyrbyggja saga). Ogsaa efter
Kristendommens Indførelse beholdt Fjeldet sin Hellighed;
Eneboere levede der, og paa en Gaard af
samme Navn under Fjeldets Sydside byggedes
en Kirke; i Slutn. af 12. Aarh. oprettedes her
ogsaa et Kloster. Senere nævnes H. ofte i
udenlandske Kosmografier og geografiske Skr
sammen med Hekla og et mystisk Korsfjeld som
en isl. Vulkan, skønt Bjerget aldrig har vist
nogen vulkansk Virksomhed. Andre St. paa
Island findes Bjerge af samme Navn, f. Eks. paa
Reykjanes-Halvøen S. f. Hafnarfjörður.
Th. Th.
Helgason, A., se Árni Helgason.
Helgason, Árni, isl. Præst og Forf., f. 27.
Oktbr 1777, d. 14. Decbr 1869. H. blev Student
1799, cand. theol. 1807. vandt s. A.
Guldmedaillen og blev 1808 Præst i Vatnsfjörður paa det
nordvestlige Island. Han kom imidlertid ikke
selv til at betjene dette Kald, men tilbragte
efter sin Hjemkomst 1809 hele sit Liv paa
Sydlandet, hvor han først blev Præst i Reynivellir
i Kjósarsyssel 1811, dernæst i Reykjavik 1814
og endelig i Gard ar paa Álptanes 1825. H. var
i en Aarrække Provst og Stiftsprovst, og ved
sin Afsked 1858 fik han Rang med Biskopper.
H. var en begavet og gennemdannet Mand,
human i sine Anskuelser og mild i sin Optræden.
Han var en udmærket Lærer og havde jævnlig
unge Mennesker i sit Hus, som han underviste
(han dimitterede omtr. 30 som Studenter), men
alligevel fik han Tid til at udfolde en betydelig
Forfattervirksomhed. Hans Hovedværker er
hans Helligdagsprædikener
(»Helgidaga-Predikanir« 1822, 2. Udg. 1839) og hans Deltagelse i
Revisionen af den isl. Oversættelse af Bibelen
(udg. 1845). Endvidere skrev han nogle Afh.
af almen oplysende Indhold og fl. mindre
Lejlighedsskrifter. I religiøs Henseende var H. en
human og intelligent Rationalist, og som
saadan fremtræder han i sine Prædikener; iøvrigt,
navnlig i politisk Henseende, var han
konservativ. Sammen med Rask, der boede hos H.
paa Reynivellir Vinteren 1813—14, og fl.
Venner stiftede han det isl., litterære Selskab
(»Bókmentafjelag«) og var Formand for
Afdelingen i Reykjavik 1816—50. (Litt.:
»Æfiminning Árna byskups Helgasonar« [Reykjavik
1877]).
B. Th. M.
Helgason, Jón, isl. Teolog, Søn af H.
Hálfdánarson, f. 21. Juni 1866, Student 1886, cand.
theol. 1892. Efter et Ophold i Danmark og
Studierejser til Tyskland blev han 1894 ansat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
