Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgason, Jón - Helgason, Jónas - Helgbrud - Helge (nord. Mandsnavn) - Helge (norsk Kongesøn) - Helgeaa - Helgeandsholmen - Helge-Digtene - Helge Haddingskade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som første Docent ved Præsteskolen i
Reykjavik, fra 1908 som dens Forstander og Lektor.
Ved: Oprettelsen af Univ. i Reykjavik (1911)
blev H. Prof. i Teologi, hvilken Stilling han
opgav, da han 1917 blev kaldt til Biskop over
Island. H.’s Specialitet er nytestamentlig
Eksegese og Kirkehistorie, og han har vist stor
Nidkærhed som Lærer i disse Fag. Han har ogsaa
været en ivrig og indsigtsfuld Deltager i den
ny Oversættelse af Bibelen Han har, foruden
at udgive nogle af sin Faders efterladte Skr,
offentliggjort en særdeles velskreven Bog om
det ny Testamentes hist. Oprindelse
(»Sögulegur uppruni nýja testamentisins«, 1904), hvor
han gør sig til en dygtig og veltalende Tolk for
den ny Bibelkritiks Resultater. Han har udg.
»Almenn Kristnisaga« (Alm. Kirkehistorie),
endnu ikke fuldendt; udk. er Bd I—III (Oldtid,
Middelalder og Reformationen 1912, 1914, 1917).
I en Rk. af Aar udgav han et vækkende
kirkeligt Tidsskrift »Verdi Ljós«, hvor han selv
forfattede det meste af Indholdet; senere var han
i nogen Tid Medudgiver af »Nýtt kirkjublað«
(sammen med Lektor Bjarnarson). Endelig har
han pietetsfuldt udgivet sin Bedstefader Tomas
Sæmundsson’s Breve i Anledning af
Hundredaarsdagen for dennes Fødsel (1907); jfr
»Timarit hins isl. Bókm. fjel.« 1896. H. er en af den
isl. Kirkes ypperste, besjælet af Iver for den
sande Kristendoms Udbredelse og Forkyndelse
og fri for al Overspændthed og Obskurantisme.
Han er Dr. theol. h. c. ved Kbhvn’s Univ. 1917.
F. J.
Helgason, Jónas, isl. Sanglærer og
Organist, f. 28. Febr 1839, d. 2. Septbr 1903. Efter
P. Gudjonsson’s Død blev H. hans Efterflg. som
Organist. H. arbejdede med Flid og Energi for
Sangens Fremme hos den isl. Almue. I dette
Øjemed udgav han fl. mindre Lærebøger og
en Rk. Sanghefter: »Söngvar og kvæði«
1875—88, »Söngkennslubók fyrir byrjendur« 1.—8.
Hefte (1882—1900), samt en Koralbog,
»Kirkjusöngsbók« (1885 og Tillæg 1889). (Litt.:
»Isafold« Septbr 1903).
B. Th. M.
Helgbrud, Brud paa den særlige Fred, der
gjaldt i Helgtiderne, altsaa dels
Voldshandlinger, begaaede i Helg, dels Arbejde paa
Helligdage (se nærmere under Helg). I Tiden efter
Reformationen bruges i St. f. Ordet
Helligbrøde.
P. J. J.
Helge, nord. Mandsnavn (betyder den
hellige, gudindviede), forekommer bl. a. fl. Gange
i den danske Skjoldungslægt (H. Halvdansøn
og Hrørik’s Broder H.), i senere Dansk gaaet
over til Formen Helle og i nyere Tid laant fra
Oldsproget i sin opr. Form.
(A. O.). H. El.
Helge, norsk Kongesøn, der bejler til den
danske Kongedatter Helga.
(A. O.). H. El.
Helgeaa, i det østlige Skaane, bekendt af
den Kamp, som stod her 1026 mellem Knud
den Store og de forbundne Konger Olaf Digre
af Norge og Anund Jakob af Sverige. Disse
overfaldt Danmark, medens Knud var i
England; da Knud nærmede sig, lagde de ind i H.’s
Munding; da Knud her angreb den
norsk-svenske Flaade, led han et betydeligt
Nederlag, iflg. Sakse, fordi de Træflaader, hvorpaa de
Danske vilde sætte over til Holmene, ved hvilke
den fjendtlige Flaade laa, blev overfyldte og
sank; Sagaerne fortæller, at Aaen var
opdæmmet, og at Diget blev gennembrudt under
Kampen. Mange Danske druknede. Slaget fik dog
ingen videre Følger; Knud drog tilbage til
Øresund, og Olaf vovede sig ikke gennem dette
Farvand, men drog hjem over Land. De senere
Traditioner, som lader Ulf Jarl spille en
betydelig Rolle i Kampen, er ikke paalidelige.
J. O.
Helgeandsholmen, en af de Holme, paa
hvilke Sthlm er bygget, ligger i Norrström
(Mälarens Udløb i Østersøen) mellem Bydelen
Norrmalm og Staden, opkaldt efter det
saakaldte Helgeandshus (ɔ: Helligaandshus),
et nu forsvundet Hospital, der omtales allerede
i den ældre Middelalder.
Helge-Digtene i den ældre Edda bestaar af
3 Sange, hvoraf to om Helge Hundingsbane, eet
om Helge Hjørvardsøn. Det første om Helge
Hundingsbane er det yngste, fra c. 1025.
Det er et Oversigtskvad, hvis længste
Afsnit handler om Helge’s Søtog og Kamp med
Granmars-Sønnerne. En af disse havde bejlet
til Helge’s Elskede, Valkyrien Sigrun, der ogsaa
optræder i Digtet. Dette indeholder bl. a. en
kraftig Skændescene mellem Sinfjötle og
Gudmund. Det sidste Kvad om Helge
Hundingsbane er meget fragmentarisk overleveret; det
indeholder nogle Paralleller til det første, men
er ældre (fra 10. Aarh. og forfattet i Norge) og
kraftigere samt ædlere i Tone og Fremstilling.
Her fortælles bl. a. om Helge’s Drab for
Sigrun’s Broders Haand; Slutn., Sigrun’s
lidenskabelige Forbandelse af sin Broder og hendes
Ophold i Højen hos den afdøde Helge med
deres Samtale, hører til de berømteste og
skønneste St. i Eddadigtene overhovedet p. Gr. a.
den ædle Følelse og storslaaede Patos, og dog
er det hele saa gribende simpelt fremstillet.
Kvadet om Helge Hjørvardsøn og Valkyrien
Svaava er ogsaa kun et Brudstykke; Helge
fældes ung i Kamp, og Svaava hentes til den
døende Helge. Samtalen mellem dem er gribende
skøn. Det tragiske i Optrinnet forhøjes ved, at
Hedin, Helge’s Broder, i Ubesindighed har
aflagt Løfte om at ville ægte Svaava; nu
opfordrer Helge hende til at ægte Hedin, der vil
hævne ham. Ind i dette Digt er der skudt en
selvstændig Sang, der bestaar af en
Skændescene mellem Helge’s Stavnbo, Atle, og en
Søjættekvinde, Hrímgerd; hun »dages oppe« og
bliver til Sten. Digtet er humoristisk, men
temmelig groft. (Litt.: . F. Jónsson, »Oldn.-isl.
Litt.-Hist.« I; Rosenberg, »Nordb.
Aandsliv« I; Bugge, »Helgedigtene« [Kbhvn 1896];
H. Ussing, »Heltekvadene i ældre Edda«
[1910]).
F. J.
Helge Haddingskade (Helgi Haddingjaskaði
ell. -skati, »Haddingernes Værner« ell.
»Haddingernes ypperlige Kæmpe«), norsk Sagnhelt;
han og hans Elskede, Kaara siges at være
genfødte af Helge Hundingsbane og Sigrun, og de
er sikkert opstaaede ved Efterligning af disse
Skikkelser. Deres Elskov har været fremstillet
i et tabt »Kaarakvad« (»Káruljód«); nu kender
vi dem kun i den stærkt moderniserede Saga
om Hromund Gripssøn, digtet i 12. Aarh. Her
tjener H. hos to svenske Konger, Haddingerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
