Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helge Haddingskade - Helge Halvdansøn - Helge Hjørvardsøn - Helge Hundingsbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og strider mod den norske Olaf
Lidsmannakonge og hans Kæmpe Hromund, medens Kaara
flyver over ham i Svaneham og værner ham,
men (efter Sagaens Fremstilling) saarer H.
selv sin Hjælperske og bliver straks derefter
nedhugget af Hromund.
De »to Haddinger«, der forekommer her, er
v:stnok et gl. mytisk Tvillingpar, hvis opr.
Sagn er glemte, og som nu giver Gæsterolle det
ene og det andet St. Rimeligvis svarer de til
de af Tacitus omtalte Dioskur-Guddomme hos
de gl. Germaner. Navnet »Haddinger« betyder
»de langhaarede«. (Litt.: Hrómundarsaga i
Rafn »Fornaldarsögur« II [1829], S. 363;
Jiriczek, »Die deutsche Heldensage« [1913],
S. 178).
(A. O.). H. El.
Helge Halvdansøn, dansk Sagnkonge,
Broder til Kong Hroar og Fader til Rolf Krake.
I den ældste Overlevering (Beovulfs-Kvadet)
træder han kun lidt frem og overskygges af sin
sejrsæle og mægtige Broder Hroar; han er død
tidlig og har efterladt sig Sønnen Rolf, der
vokser op i sin Farbroder Hroar’s Kongsgaard
og bliver Danernes ypperste Kæmpe og siden
Konge. Men da Rolf hævedes til
Hovedskikkelsen i den danske Heltedigtning, skabtes der
ogsaa en ikke hist., men rent poetisk Skildring
af hans Faders Livsløb. Han opfattedes som
den krigerske Søkonge, der længe havde staaet
ved den fredsæle Hroar’s Side og hævnet hans
Død paa Hrørik. H. H. er ikke blot Vikingen;
han er Helten med den voldsomme og ustadige
Elskov; hans Vold imod en Kvinde, han træffer
raa sin Søfærd (Dronning Olov af Saksland ell.
Jarledatteren Thora fra Turø ell. Laaland),
gengældes af Skæbnen, ved at han senere ægter
sin egen Datter med hende, Yrsa. Denne
Digtning synes at have sit Udspring, ikke saa meget
i H. H.’s Historie som i hans Søns: Rolf tænktes
som Slægtens sidste og ypperste Led at være
fremgaaet af Skjoldungættens forenede Kraft
paa baade fædrene og mødrene Side (ligesom
Sinfjøtle, Cuchulinn, Gavain og Roland), men
i denne Blodskam ligger tillige Forbandelsen,
der lader ham omkomme ved Svig og dø bort
uden Afkom. Navnet Yrsa er af fremmed Rod,
men kan meget vel tilhøre Folkevandringstiden,
hvorimod Navnene Olov og Thora peger paa en
langt senere Tid; den hist. Kerne i Sagnet turde
da være den, at H. H. paa sine Tog har hentet
sig en Brud fra fremmede Kyster. En senere
Overlevering i Hrólfssaga gør Rolf’s svigefulde
Søster Skuld til Barn af H. H.’s
Elskovsforbindelse med en Ellekvinde, og dette Sagntræk er
tydeligt af keltisk Oprindelse, det gæliske
Eventyr om Diarmaid og Havkongens Datter; men
de andre Kilder opfatter dog Skuld som Datter
af Yrsa og den troløse Adisl. Endelig digtedes
ved Oldtidens Overgang til Middelalder,
maaske uden for Danmark — Fortællingen om,
hvorledes Hroar og H. H. som Smaadrenge
skjules for deres Farbroder Frode’s
Efterstræbelser og til sidst indebrænder ham, — under
Paavirkning af Amledsagnet og muligvis
Tvillingbrødresagn som Romulus og Remus.
Danske Sagnoverleveringer om H. foreligger
i Lejre-Krøniken og i Sakse’s 2. Bog (her
bls>ndet med Helge Hundingsbane). Af de isl.
Kilder er den bedste »Hrólfs saga kraka« (de
to første Afsnit »Fróða Þáttr« og »Helga
Þáttr«). Sagaen er oversat i Winkel Horn,
»Nordiske Heltesagaer« (1876). I nyere
Digtning fik H. H. en saa forstaaende og aandfuld
Genfødelse som ingen anden Sagnskikkelse ved
Oehlenschlägers »H.« (1814). (Litt.: A.
Olrik, »Danmarks Heltedigtning« I [1903], 144 ff.]).
(A. O.). H. El.
Helge Hjørvardsøn, nord. Sagnhelt,
kendes i norske Kvad fra 10. Aarh., der er
samlede i den ældre Edda under Betegnelsen
Helgakviða Hjörvarðssonar; et enkelt
af dem, i et eget Versemaal, har man i nyere
Tid givet Navnet Hrímgerðarmál
(Jættemøen Hrimgerd bliver overlistet og forstenes
af den opgaaende Sol). Af de andre Kvad
handler det ene om, at Valkyrien Svaava
vækker den dvaske unge H. H. op til Stordaad, det
andet om hans Tvekamp for at besidde hende
og hendes Afsked med den døende H. H.; foran
dem findes et Kvad om Faderen Hjørvard’s
Bejlen til Sigrlinn. H. H.-Sagnet er
gennemgaaende yngre end det mere historiske
Helge-Hundingsbane-Sagn og til Dels skabt som
Efterligning af det; en Broder Hedin, der vil
frarane H. H. hans Brud, er paavirket fra
Hilde-Sagnet.
(A. O.). H. El.
Helge Hundingsbane (fuldstændig:
Hundings- og Hodbrodds-Bane), nord. (dansk)
Sagnhelt; i Helge-Kvadene i den ældre Edda (se
Helge-Digtene) er han paa en noget løs
Maade indlemmet i Völsunge-Slægten; i Sakse’s
danske Sagn er han blandet med Skjoldungen
Helge Halvdansøn; men H. tilhører egl. en
egen Slægt, Ylvingerne (ɔ: Ulf’s Ætlinge), der
allerede kendes i Beovulf som en selvstændig
Høvdingstamme, som stod Skjoldungkongerne
nær; i de senere Overleveringer er der en
Tilbøjelighed til at gøre ham til Konge i Danmark
og opfatte hans Kampe som Nationalkampe
imod Vender ell. Sachser. De ældste
Bestanddele i Sagnet er vistnok de Kampe, der har
skaffet ham hans Tilnavne: hans tidlige
Hævntog imod Hunding, som efter de ældste Kvad
gaar over Vesterhavet, og siden Sejren over
Kong Hodbrodd, Konge i Sverige ell. over et
sv. Rige ved Østersøens Kyst (af en enkelt
Vikingetids-Digter henlagt til Venden’s Kyst). I
denne sidste Kamp træder stærkere og
stærkere Elskovsmotivet frem; Striden gælder
Sigrun fra Sevafjeld, Kong Hogne’s Datter; Hogne
og hans Slægt indtager en større og større
Plads i Sagnet; og endelig falder H. H. som
Offer for den yngste Søns, Dag Hognesøn’s
Hævn. Digtningen fuldendes, idet Sigrun tillige
opfattes som hans værnende Valkyrie, der
usynlig er hos ham under Kampen og mødes
med ham efter Sejren, og efter hans Død
drager hun ham til Menneskeverdenen ved sin
stærke Sorg, og for en kort Tid forenes hun
med ham i Gravhøjen, indtil Daggryet kalder
ham tilbage til Valhal. — I nyere Tid har man
med tvivlsom Ret søgt at paavise stærk
Indflydelse af græsk og keltisk Sagnstof i H.
H.-Digtningen.
Den ældste Fremstilling af H. H.-Sagnet er
en Rk. ypperlige norske Kvad fra 10. Aarh.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
