Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 201 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helligaandskirken og -Kapellet - Helligaandsordenen - Helligbrøde - Helligbæk - Helligdag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et antikvarisk Synspunkt dog lidet heldig
Reparation; ved denne Lejlighed bl. a. indsattes
spidsbuede Vinduer. Først ved en 1894—96
foregaaet Restaurering (ved Storck) er Kapellet saa
vidt muligt ført tilbage til sin opr. Skikkelse.
Det bruges nu som Forsamlingshus. (Litt.: W.
Mollerup, »Helligaandskirken i Kbhvn«
[1892]; V. Lorenzen, »De danske
Helligaandsklostres Bygningshistorie« [1912]).
C. Ngd.

Helligaandsordenen har sin Oprindelse fra
det Hospital, som Guido af Montpellier
oprettede i sin Fødeby c. 1175. Snart fik det
Aflæggere i andre sydfranske Byer og i Rom.
Gerningen varetoges af en borgerlig Kongregation,
som Guido gav Love i Tilslutning til
Johanniterreglen, saa H. blev »en Overs. i borgerligt
Sprog«. Innocens III stadfæstede det ny
Samfund (1198), og han blev Ordenens anden
Stifter. 1204 grundlagde han nemlig i Rom den
store Stiftelse S. Spirito in Sassia (herved
fornyedes Mindet om den angelsachsiske Kong
Inas’ rom. Gæstehjem fra 727), der tillige tog
sig af Hittebørn, og kaldte Guido fra
Montpellier til Forstander. Efter Guido’s Død (1209)
blev S. Spirito trods Modstand fra Montpellier
Ordenens Moderkloster, Sædet for dens
fornemme Stormester. Det borgerlige Samfund blev
hermed mere præsteligt og paveligt, ved
rundelige Privilegier efterhaanden undtaget fra
Bispernes Myndighed og rigt udstyret med Aflad
og udbredtes stærkt i Sydfrankrig og Italien,
men derudover foreløbig kun spredt. Eugenius
IV (1431—47) reformerede Ordenen, hvorved
Augustinerreglen blev bindende for dens
præstelige Medlemmer, og nu tog den Opsving og
trængte videre ud, saa der til sidst var over
150 Klostre. Mod Reglen havde der dannet sig
Ordensprovjnser med særlige Møder (Kapitler),
men nu søgte man paa ny at centralisere; i de
fjernere Egne var det dog ikke muligt;
Danmark godkendtes som Ordensprovins 1499. I
Spidsen for hvert Kloster stod en Forstander,
i Syden ofte med en Prior ved sin Side til
Varetagelsen af det aandelige; i Norden kaldtes
Forstanderen selv i Reglen Prior. I Seglet og
paa Ordensdragten førte H. et Dobbeltkors, ofte
12-fliget. Til Danmark kom H. i 15. Aarh.
Anders Bork i Aalborg havde 1431 stiftet et
Helligaandshus og var selv dets Forstander, men
fik det 1451 udvidet til et Kloster og blev nu
Prior. H. støttedes af Kristjern I og den
adelige Helligaandsbroder Jens Mathiesen Brun (d.
1483) og fik Klostre i Nakskov (1470), Kbhvn
(1474), Faaborg (1478), Malmö (1480) og snart
efter Randers, oftest paa Grundlag af et ældre
Helligaandshus. Aalborg Helligaandskloster
staar endnu, det bedst bevarede N. f. Alperne
Andre smukke Minder om H. er
Helligaandshuset i Kbhvn, vistnok ogsaa det i Randers,
samt Skt Mortens statelige Kirke i Randers,
skønt den var Sognekirke, inden den blev
Klosterkirke. Sverige havde kun 1 Kloster af
H. (Söderköping), Norge ingen. (Litt.: G.
Brune, Histoire de l’ordre hospitalier du
Saint-Esprit [Paris 1892]; L. Delisle i
Journal des Savants [1893]; G. Uhlhorn, »Die
christliche Liebesthätigkeit im Mittelalter«, II
[Stuttgart 1884]; J. Lindbæk og G.
Stemann, »De danske Helligaandsklostre« [Kbhvn
1906]; V. Lorenzen, »De danske
Helligaandsklostres Bygningshistorie« [Kbhvn 1912]).
H. O.

Aalborg Helligaandskloster.

Helligbrøde, Krænkelse af Helligdagens
Fred, se Helligdagslovgivning.

Helligbæk, mindre Vandløb i Sønderjylland,
der N. f. Isted, overskærende
Flensborg-Slesvig-Vejen, fra Ø. falder i Bollingsted Aa (Tilløb
til Trenen). 24. Juli 1850 udkæmpedes der her
en partiel Kamp, der dannede Indledningen til
Isted-Slaget, imellem de danske og
slesvig-holstenske Tropper. I Henhold til den for
Isted-Slaget lagte Plan skulde 1. Division ad
Flensborg-Vejen og 2. Division ad Mysunde-Vejen
24. Juli indtage Stillinger henh. ved Siversted
og Hostrup, medens 3. Brigade rykkede frem til
Sollerup, hvorfra den omgaaende Bevægelse
den flg. Dag skulde fortsættes. Da 1. Division
havde naaet sit Maal, besluttede den endnu
s. D. at sætte sig i Besiddelse af Skovene N.
f. H., som den fandt det misligt at lade i
Fjendens Besiddelse om Natten, og hvis Erobring
den næste Dag mulig kunde forsinke
Fremrykningen og dermed influere paa Resultatet af 3.
Brigades omgaaende Bevægelse. 4. Brigade
beordredes til at rense Skovene og derefter
indtage Stilling i den sydlige Udkant af Elmskov,
og 6. Brigade skulde være parat til
Understøttelse. Efter et Par Timers Forløb var Maalet
naaet, men under Udstilling af Forposter
angrebes Brigaden overraskende og omfattende af
den slesvig-holstenske Avantgarde-Brigade.
Kampen antog snart saa store Dimensioner, at
Divisionen efterhaanden maatte udvikle største
Delen af sin Styrke, nemlig 8 Batailloner, mod
Fjendens underlegne Kræfter (4 1/2 Bataillon,
hvoraf kun 3 1/2 kom i Ilden). Kl. 6 1/2 Efterm.
var Fjenden kastet tilbage over H. og forfulgt
et Stykke S. f. denne. 5. Brigade overtog nu
Forposttjenesten langs H. og Elmskovs sydlige
Udkant, da det formentes nødvendigt at skaffe
de af 1. Divisions Afdelinger, der havde
deltaget i Kampen, Hvile af Hensyn til den
forestaaende store Kamp næste Dag. Tabene kan
vanskelig angives, da Optegnelserne om disse
er holdte sammen med Tabene 25. Juli. For de
Danskes Vedk. kan Tabet ansættes til c. 430
Døde og Saarede, henimod 130 Fanger faldt i
de Danskes Hænder.
B. P. B.

Helligdag, se Fester og
Helligdagslovgivning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>