Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helligdagslovgivning - Helligdommen - Hellige, de sidste Dages - hellige Alliance - hellige Bjerg - hellige Familie, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helligdags Aften Kl. 10 maa Arbejdere ikke
beskæftiges. Bestemmelsen finder dog ikke
Anvendelse paa Arbejdere over 16 Aar, som
udfører visse nærmere uundgaaelig nødvendige
Arbejder. Af L.’s Dispensationsbestemmelser
kan nævnes: Med Samtykke af
Socialdepartementet kan Søndagsarbejde tillades for
Arbejdere over 16 Aar til Udførelse af Arbejder,
som af Hensyn til offentlige ell. almene
Interesser maa foregaa i det forannævnte Tidsrum,
ell. naar andre Hensyn gør det særlig
paakrævet. I Henhold hertil har Avistrykkerier
ved kgl. Resol. 14. Apr. 1919 faaet alm.
Dispensation til Arbejde efter Kl. 8 Aften Søn- og
Helligdage ell., hvor fl. Helligdage følger efter
hverandre, sidste Helligdag. Dispensationen
gælder kun i den Udstrækning, hvori Arbejde
i det nævnte Tidsrum kræves for Udgivelsen
af en Avis om Morgenen Dagen efter
Helligdage. I Resol., som traadte i Kraft straks,
hedder det videre: »Yderligere Dispensation til
Arbejde i Søn- og Helligdagsdøgnet indvilges
ikke«. Dette bevirkede, at Udgivelsen af Aviser
Søndag Morgen maatte standse fra 14. Apr. 1919.
Den, som overtræder de ang.
Helligdagsfreden gældende Bestemmelser, straffes med
Bøder, Straffel. § 348.
K. Ø.
Helligdommen, se Bornholm, S. 718.
Hellige, de sidste Dages, se
Mormoner.
hellige Alliance [-’aŋsə]. Da de allierede
Magters Hære efter Slaget ved Waterloo og
Napoleons endelig Fald havde besat Paris,
sluttedes af de der forsamlede Monarker, Kong
Frederik Vilhelm IV af Preussen, Kejser Frants II
af Østerrig og Kejser Alexander I af Rusland
den saakaldte h. A. Sidstnævnte Monark, der
af Naturen var overspændt og romantisk
anlagt, og som paa den Tid var under stærk
Paavirkning af Baronesse Krüdener, der efter et
bevæget Ungdomsliv havde kastet sig i
Mysticismens Arme, var Sjælen i dette Værk, men
mødte i øvrigt redebon Tilslutning hos sine
tvende Forbundsfæller, hvem Datidens mægtige i
Begivenheder dybt havde rystet. Det hedder i
Alliancetraktaten, der er dateret 26. Septbr
1815, og hvis Tekst blev redigeret af Grev
Capodistrias, som dengang stod i russ. Tjeneste,
men senere kom til at spille en fremtrædende
Rolle i den gr. Frihedskrig, bl. a., at de
deltagende Magter vilde betragte sig som
Landsmænd og som deres Folks og Undersaatters
Familiefædre styre dem i broderlig Aand for
at værne om Religion, Fred og Retfærdighed,
medens Undersaatterne opfordredes til gensidig
at yde hinanden broderlig Bistand og føle sig
som Medlemmer af eet og samme kristelige
Samfund. Tiltrædelsesindbydelse blev omsendt
til samtlige europæiske Statsoverhoveder —
dog med Undtagelse af Paven, som staaende
over, og Sultanen, som staaende uden for de
forsk., kristelige Trosbekendelser — og
Forbundet efterhaanden tiltraadt af Magterne,
saaledes af Danmark under 21. Oktbr 1816, af
Frankrig dog først 1818, efter at Landets
Okkupation af de Allierede var i Færd med at
ophøre, og kun Prinsregenten i England nægtede
sin Tilslutning under Henvisning til, at
Traktaten indeholdt hemmelige Bestemmelser,
hvilket var uforeneligt med den engelske
Statsforfatning. Ogsaa af Folkene, som var trætte af
de napoleonske Krige, hilsedes Alliancen i dens
Tilblivelse med Tillid og Glæde; men hvor god
end Fyrsternes Mening opr. har været, saa blev
det dog Mænd som, Metternich og Nesselrode,
der fortrinsvis kom til at føre den ud i Livet,
og det varede ikke mange Aar, før man trindt
i Europa under Indtrykket af de paa
Kongresserne i Troppau, Laybach, Aachen o. fl. S.
tagne Beslutninger fik Øjnene op for, at den
h. A. ikke saa meget var en Fredsforsikring
for Staterne som en Enevældens og
Absolutismens Forsikring for Magthaverne. Sin sidste
Prestige tabte Alliancen ved dens ubegribelige
og længe fortsatte Ligegyldighed lige over for
de tyrkiske Grusomheder under Grækernes
Uafhængighedsrejsning, og efter 1830 døde den
omsider Straadøden uden at efterlade noget
Savn.
(C. V. N.).
hellige Bjerg (mons sácer), omtr. 4 km NØ.
f. Rom paa den anden Side af Anio, ved Via
Nomentana. Efter Sagnet var det her, den rom.
Almue satte sig fast 494 f. Kr., da den aftvang
Patricierne Almuetribunatet; ligeledes skal den
være udvandret hertil 449, da den styrtede
Decemviralregeringen.
A. B. D.
hellige Familie, den ɔ: Kristus-Barnet med
Maria og Paarørende, et Emne, snart
fremstillet i den kristne Kunst som rent
Andagtsbillede, snart mere genremæssig. Indskrænker
Fremstillingen sig til Barnet og Maria, som det
gerne er Tilfældet i ældre middelalderlig Kunst,
har man dog ikke, hvad man i Ordets snævert
tekn. Bet. forstaar ved den h. F.; hertil hører
en tredie Figur, Josef, der efter den
middelalderlige Overlevering gerne gengives som en
gl Mand i skarp Modsætning til Madonnas
Ungdomsfylde; andre Skikkelser, der optræder som
Led i den h. F., efterhaanden som Kunsten
særlig fra 15. Aarh. at regne søger at gøre Emnet
rigere, er: Johannes-Barnet, Elisabeth, Anna
m. fl. Fremfor alle andre har Rafael gjort den
h. F. til Genstand for sin Kunst, og hans
Behandling af Emnet i dets mange Nuancer har
saa at sige skabt Typer for disse
Fremstillinger (f. Eks. den h. F. i Münchens Pinakotek
med Jesus, Johannes, de to Mødre og Josef).
En særlig Gruppe inden for Kunstens
Skildringer af den h. F. er den, der blot holder sig
til Anna, Datteren Maria og Kristus-Barnet (i
tysk Kunstterminologi kaldet »Anna Selbdritt«;
f. Eks. Lionardo’s berømte Billede i Louvre, et
Billede af L. Granach i Berlins Mus.); en anden
ejendommelig Gruppe er den, der oftest
betegnes med det tyske Udtryk: d. heil. »Sippe«
ɔ: Fremstillingen af Maria’s hele Familie, idet
Moderen Anna gøres til Udgangspunkt, et
Emne, der især træffes ved Middelalderens Slutn.
og i 16. Aarh.’s Beg., og som er uddraget af
legendariske Kilder og apokryfe Skr (Historien
om Jesu Barndom. Jacobus’ Protevangelium).
De Skikkelser, man der møder, er da Anna
med hendes Mand Joachim og Datteren Maria,
Josef, Maria’s Halvsøstre Maria Kleofas og
Maria Salome og disses Mænd, henh. Alfæus og
Zebedæus. Som et Eksempel paa denne Art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
