Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik VI (Konge af England) - Henrik VII (Konge af England) - Henrik VIII (Konge af England)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorefter Dronningen og H. flygtede til
Skotland, medens Edvard blev kronet til Konge
1461. Kampen fortsattes, og da Edvard blev
uenig med Warwick, kom H. endnu en Gang
paa Tronen 1470. Edvard maatte forlade
Landet, men vendte n. A. tilbage og overvandt sine
Fjender ved Barnet og Tewkesbury, hvor
Warwick og H.’s Søn Edvard faldt, og kort efter
blev H. myrdet. Af Huset Lancaster var kun
Henrik Tudor tilbage, som paa mødrene Side
var en Beaufort. Han maatte foreløbig forlade
Landet. (Litt.: Se Henrik IV, dog
Ramsay tillige II).
C. S. C.
Henrik VII, Konge af England
(1485—1509), Søn af Edmund Tudor og Margrete
Beaufort, f. 21. Jan. 1456, d. 22. Apr. 1509. Da
Richard III var blevet forhadt ved Mordet
paa sine Brodersønner, landede H. i England
og overvandt ham ved Bosworth 1485, hvor
han faldt. Derefter blev H. Konge, og ved at
ægte Edvard IV’s Datter Elisabeth og forene
de to Roser i sit Vaaben forsonede han
Partierne. For at sikre sig fængslede han Jarlen
af Warwick, en Ætling af Edvard III, og da
han ikke kunde holde sig paa Tronen ved Hjælp
af Adelen alene, søgte han Støtte i
Middelstanden, der ikke spurgte efter Kongens mulige
Ret, naar han blot skaffede Fred og Orden.
Han maatte kæmpe mod fl. Oprør. En af
Richard’s Raadgivere, Lord Lovel, rejste sig
1486 mod ham, men blev slaaet og maatte flygte
til Flandern. Den næste Fare kom fra Irland,
hvor Yorkisterne opstillede en Dreng, Lambert
Simnel, som Tronkræver og lod ham give sig
ud for Warwick. Til ham sluttede sig Lord
Lovel og Jarlen af Lincoln, en Dattersøn af
Richard af York. De landede i Lancashire med
en Hær af Irlændere og tyske Lejetropper,
men ingen Englænder sluttede sig til dem, og
ved Stoke 1487 vandt H. en fuldstændig Sejr.
Lincoln faldt, og Lovel omkom kort efter;
Simnel blev H.’s Køkkendreng. Senere opstod
en ny Tronkræver, Perkin Warbeck, der gav
sig ud for Richard af York, Edvard IV’s yngste
Søn. Han forsøgte 1495 at lande i England,
men maatte flygte til Skotland, hvor Jakob IV
anerkendte ham som Richard. To Aar efter
gjorde han Landgang i Cornwall, hvor der var
Oprør i Anledning af et Skattepaalæg, men
Oprørerne blev slaaede, og han blev fængslet. Da
han overtalte Warwick, der ogsaa sad i Tower,
til at forsøge Flugt, blev de begge grebne og
henrettede 1499. Udadtil deltog H. i Krigene
for at standse Frankrigs Udvidelseslyst. 1489
sendte han Tropper over til Bretagne for at
hjælpe Hertuginde Anna mod Karl VIII.
Ærkehertug Maximilian sluttede et formelt
Ægteskab med hende og søgte 1491 H.’s Hjælp.
Denne var villig, men for at skaffe Penge maatte
han tage sin Tilflugt til Bøder, Tvangslaan og
»frivillige« Gaver. Men inden han fik Brug for
dem, havde Anna opgivet Maximilian og ægtet
Karl VIII. Englænderne kom i Bevægelse og
bevilgede Penge til en Krig, og H. landede 1492
i Calais; inden det kom til Kamp, afstod han
imidlertid sine Fordringer mod en Sum
Penge. Da Frankrig havde erobret en Del af
Italien, sluttede Spanien Forbund med England,
og Forblindet besegledes 1501 ved et
Giftermaal mellem Ferdinand’s Datter Katharine og
Arthur, Prins af Wales. Aaret efter døde
Arthur, og Ferdinand foreslog saa, at Katharine
skulde ægte Henrik, der nu var Tronarving.
Man opnaaede den fornødne Dispensation af
Pave Julius II; men da 1505, Tiden for
Trolovelsen kom, protesterede Henrik, vistnok
efter sin Faders Tilskyndelse. I Mellemtiden
havde et andet vigtigt Ægteskab fundet Sted, idet
H.’s Datter Margrete 1503 havde ægtet Jakob
IV af Skotland. I Slutn. af H.’s Levetid var
der igen Tale om Katharine’s Giftermaal, men
nu skulde hun ægte den gl. Konge, der var
blevet Enkemand. Førend dette skete, døde
han 1509. Han havde regeret meget
uindskrænket og med stor Sparsommelighed og
efterlod sig et fyldt Skatkammer. (Litt.:
Pauli, »Gesch. v. Engl.«, V [Gotha 1858];
Gairdner, Henry VII [London 1913];
Green, History of the english people, II).
C. S. C.
Henrik VIII, Konge af England
(1509—47), foreg.’s Søn, f. 28. Juni 1491, d. 28. Jan.
1547. Han havde faaet en lærd Opdragelse,
hvorfor Humanismen, der ogsaa var kommet
til England,
ventede sig
meget af ham,
men blev
skuffet. Han
ægtede straks
Katharine (se
ovf.) og tog
Del i den
hellige Liga mod
Frankrig. 1512
var han med i
Angrebet paa
Navarra, og
1513 overvandt
han
Franskmændene ved
Guinegatte,
medens Jarlen af
Surrey
overvandt Skotterne ved Flodden, hvor Jakob IV
faldt. H. mærkede snart, at hans
Forbundsfæller kun brugte ham til egen Fordel, og
sluttede derfor Fred 1514. Ludvig XII afstod
Tournay og ægtede H.’s Søster Marie. Paa
denne Tid begyndte Thomas Wolsey’s glimrende
Løbebane. Han blev Ærkebiskop af York,
Kardinal og Kansler, og hele Styrelsen gik
igennem ham. Han holdt stadig paa Freden, men
maatte give efter for H.’s Krigslyst. Denne
angreb paa ny Frankrig og tabte Tournay 1516.
Wolsey optraadte stadig som Fredens Vogter,
men havde ikke Held med sig i Længden. 1521
begyndte Karl V’s og Frants I’s Krig om
Milano, og 1522 var H. med paa Karl’s Side, men
der udrettedes intet af Bet. Aaret efter var der
store Planer oppe om et forenet Angreb paa
Frankrig, men de blev ikke til noget. Straks
efter Slaget ved Pavia 1525 troede H., at han
kunde blive Frankrigs Konge; kort efter
foretog han en Svingning mod Frankrig, og
Efteraaret 1525 blev der sluttet Fred; i den flg.
 |
| Henrik VIII. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
