Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herakles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
føler han sin Død nær og begiver sig til
Trachis, hvor han overgiver Iole til Hyllos. Paa
Oite opfører han et Baal, som han bestiger;
hans Ven Poias tænder Ild derpaa; i en Sky
ell. paa en Vogn, styret af Nike ell. Athena,
forlader H. Jorden for at forenes med Guderne.
29) H.’s Optagelse i de olympiske Guders
Kreds, der i Sagnene danner Afslutningen paa
hans jordiske Tilværelse og Beg. til hans
himmelske, er et Motiv, som den ældre gr. Kunst
med Forkærlighed har behandlet. Sædvanlig
er det Athena, der fører ham ind bl. Guderne;
ogsaa under hans Liv paa Jorden har hun,
baade efter Digtningens og efter
Billedkunstens Vidnesbyrd, stadig ledsaget ham og
staaet ham bi.
30) Ogsaa H.’s Bryllup med Hebe (se ovf.)
er jævnlig fremstillet i Vasebilleder og
Relieffer. Af dette Ægteskab fødtes, efter
Apolloderos, to Børn, Alexiares (»Ondtafværgende«)
og Aniketos (»Uovervindelig«); det er
utvivlsomt gl. Tilnavne til H., der har affødt denne
Forestilling.
Kultus. Den ovf. fremhævede Dobbelthed
i H.’s Væsen, at han opfattedes dels som Gud,
dels som Heros, ytrede sig paa fl. Maader i
hans Kultus; allerede Herodot anstillede
Betragtninger over dette Forhold. I den praktiske
Gudsdyrkelse voldte det dog ikke synderlig
Forstyrrelse i hist. Tid, idet man da paa hvert
Sted fulgte de for længst fastslaaede og
nedarvede Regler for H.’s Kultus; hvor begge
Kultusformer af en ell. anden Grund fandtes
jævnsides, kunde der udvikle sig Legender til
Forklaring heraf; saaledes fortaltes i Sikyon,
at Herakliden Faistos, der kom derhen fra
Kreta og forefandt en Dyrkelse af H. som
Heros, gav Anvisning paa at tilbede ham som
Gud. For de fleste Steders Vedk. haves kun
mangelfuld Underretning om H.-Dyrkelsens
Form.
Da H. fra den ældste Tid fortrinsvis
dyrkedes af den doriske Stamme, er det
naturligt, at der paa Peloponnes fandtes et stort
Antal Helligdomme for ham. I Argolis, hvortil
Sagnene fortrinsvis knyttede ham, traadte
hans Dyrkelse dog i Skygge for Hera’s. I
Lakonien og Messenien dyrkedes H. fl. St.
(Sparta, Gytheion, Eira); Kongeslægterne nedledte
deres Herkomst fra ham (jfr Heraklider).
Ansete Helligdomme fandtes fremdeles i
Arkadien; i Olympia gjaldt H. for Indstifter af
de hellige Lege; i Bura i Achaia raadspurgtes
han som Orakelgud. N. f. Isthmen tilbades H.
fra ældgammel Tid i Boiotien, særlig i Theben.
Ogsaa i Attike var hans Kultus udbredt
allerede i forhistorisk Tid; den var her knyttet
dels til Marathon, dels til selve Athen. Bl. de
Steder i det nordlige Grækenland, som
dyrkede H., kan fremhæves Egnen om Oite o. fl.
Byer i Thessalien. Ogsaa fl. af Øerne i
Archipelagos, særlig Thasos, var Sæde for gl
H.-Kultus. Endelig udbredte denne sig til
fjernere Egne med den gr. Kolonisation: ikke faa
af de gr. Nybygder i fremmede Lande fik
endog Navn efter H. (se Herakleia).
Det var fortrinsvis som Menneskenes
mægtige Beskytter og som den sejrrige Overvinder
af alt ondt, at H. tilbades; fl. St. tillagde man
ham Navnene Alexis ell. Alexikakos
(»Ondtafværger«) og Kallinikos (»Sejrvinder«). Ogsaa
som Afvender af enkelte, bestemte
Landeplager dyrkedes H., i Egnen ved Oite saaledes
som den, der friede Landet for de
ødelæggende Græshoppesværme. Fl. St. ansaas H. for
Ophavsmand til Foranstaltninger, der havde
gjort Landet beboeligt og frugtbart; han
havde inddæmmet Floder, ladet Kilder vælde frem
i tørre Egne o. s. v.; det er derfor
forstaaelig, at han ofte afbildedes med
»Overflødighedshornet«, et Udtryk for Jordens
Frugtbarhed (i Sagnene sammenknyttet med Kampen
med Acheloos). Men især var den kraftige,
stærke Gud dog den mandlige, idrætøvende
Ungdoms Beskytter; Gymnasierne
(Øvelsespladserne) stod derfor under hans særlige
Varetægt. I Sparta gjaldt han ogsaa for
Folkets Fører i Krigen. De Dyr, der fortrinsvis
ofredes ham, var Tyren, Vædderen og Svinet.
H. i Billedkunsten. I den homeriske
Digtning er Bue og Pil H.’s Vaaben. I
Overensstemmelse hermed fremstilles H. i de
ældste Kunstværker fortrinsvis som Bueskytte;
undertiden tilføjes Sværdet, senere ogsaa en
fuldstændig Rustning. Som fuldt rustet Kriger
(Hoplit) fremtraadte han i det hesiodeiske
Digt, der omhandler Kampen med Kyknos (se
ovf. 24). I den senere Oldtids Kunstværker
kæmper H. saa godt som altid med en Kølle,
og dette Vaaben findes allerede i hans Haand
i Vasebilleder fra 7. Aarh. f. Kr.; utvivlsomt
tillagdes det H. lige saa tidlig som Bue og
Pile, men fra først af i andre Egne end disse.
Fl. arkaiske Figurer forener begge Vaaben,
idet den højre Haand fører Køllen, den
venstre Buen. Løvehuden, der er H.’s sædvanlige
Værn i den senere Oldtids Fremstillinger,
bærer han endnu ikke i de ældste Kunstværker;
men i Løbet af den arkaiske Periode bliver
den efterhaanden mere og mere alm.
Dyrehuder anvendtes i den ældste Tid i Grækenland
som Dækvaaben i uforarbejdet Tilstand (se
Laiseion). Det er kun naturligt, at der
i Sagnene tidligt udviklede sig en Forbindelse
mellem Løvehuden som H.’s Værge og Kampen
med den nemeiske Løve (se ovf. 1). I arkaiske
Arbejder bærer H. som oftest Løvehuden oven
paa Chiton ell. Rustning, sædvanlig saaledes,
at Løvens Hovedhud dækker hans eget Hoved
som en Hjelm; yngre Kunstværker fremstiller
ham derimod nøgen, kun løselig dækket af
Huden.
Sædvanlig afbildedes H. med kort Haar,
hvorved han i den ældre arkaiske Periode
skiller sig fra andre Guder og Heroer. Som
oftest fremstilles han i denne Tid skægget;
skægløs fremtræder han derimod i de
etruriske Arbejder, der var stærkt paavirkede af
den ioniske Kunst, og i en Del gr., der dels
stammer fra det ioniske Lilleasien, dels kan
antages at være frembragte under Indflydelse
derfra. I Løbet af 5. Aarh. f. Kr. faar denne
Fremstillingsform mere og mere Overvægten,
uden dog at fortrænge den anden. I
Legemsbygning er H. i denne ældre Tid næppe forsk.
fra andre kraftige, atletisk udviklede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
