Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herdferskning - Herdla - Herðubreið
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes opstille, at H. af 5000 kg Raajern
tager 1 1/2 Uge, medens det samme Kvantum
kan pudles paa 1 1/2 Dag og bessemeres i
mindre end 1 1/2 Kvarter, endelig stiller H. store
Krav til Arbejdernes manuelle Dygtighed og
Udholdenhed og maa læres fra Fader til Søn.
Det er nu engang ikke et behageligt Arbejde,
bogstavelig i bar Skjorte at staa timevis og
arbejde foran en mægtig Ild, og hvor derfor
en »Smedje«, som Herdferskningshytten kaldes,
er nedlagt, vil den næppe blive kaldet til Live
igen. H. har nu sit Hovedsæde i Sverige og
drives ogsaa endnu lidt i Østerrig, ellers er den
en stor Sjældenhed.
Processen ledes paa mange Maader; ens for
dem alle er Raajernets draabevise
Nedsmeltning ved Trækulild foran den iltende og
derved afkullende ɔ: ferskende Blæst fra en Bælg
ell. et Blæseværk.
Det gl. tyske »Dreimalschmelzerei« vælges
gerne som Type for H. Herden har her en
Ildgrube, beklædt med Støbejernsplader.
Vindpiben rager frem fra den ene Side, over
Herden er et Røgfang; helt overdækkede Herder
ses ogsaa. Naar Trækulilden er godt i Brand,
skydes en Stang af graat Raajern frem mod
Blæsten, og idet den draabevis smelter ned,
forslagges dens Kiselindhold; Jernet, som nu
er raffineret, ligger som en Kage paa
Bunden af Herden. Naar Portionen, Chargen,
er smeltet, stikkes Slaggen af, udtages Kullene
og Jernkagen, efter at den er størknet.
Jernkagen slaas itu, der gøres et nyt Fyr,
Stykkerne lægges oven paa Ilden, saa at Jernet
atter draabevis flyder forbi Formen. Ved denne
anden Smeltning, Raaferskningen, kan
man, hvis alt Kisel var blevet forslagget ved
Raffineringen (1. Smeltning), faa
Raajernets Fosforindhold forslagget. Efter anden
Smeltning ligger der en Staalklump paa
Bunden af Herden: efter at den er taget op, og
der er gjort nyt Fyr, smeltes den uden at slaas
itu for tredje Gang, idet man nu ved
Garferskningen fremmer Afkulningen ved
Tilsætning af Garslagge fra en tidligere Charge
og faar Smedejern med højst 0,4 % Kulstof,
i Form af en ikke smeltet, men dejagtig og
svampet slaggefyldt Masse, Smelten eller
Lupen, som maa befris for sin Slagge ved
Hamring, idet man enten tager hele Klumpen
ell. deler den i Boller. En Hede ell. Charge
ved Dreimalschmelzerei tager 4—6 Timer og
udføres med højst 300 kg Raajern; der gaar
22—25 % Jern tabt i Slagge, og for hver 100
kg udsmedet Stangjern bruges 1 m3 (c. 140 kg)
Trækul. Arbejdet gaar, idet der er 2 Skifter,
Dag og Nat i de 6 Ugedage. Søndag hviles.
Franchecomté-Herd og Sulu-Herd
er Benævnelser for Variationer af Herden med
tilhørende Modifikationer af den tredobbelte
Smeltning. Efterhaanden har man indført
Udnyttelse af Herdens Spildevarme til at forvarme
Blæsten og til Fyr under Dampkedler, hvor
man mangler Vandkraft til at drive Hamrene,
endvidere dobbelte Herder, fl. Vindpiber til
samme Herd o. s. v. Hvidt Raajern, som er
alm. i Sverige, skal som kiselfrit ikke
raffineres, det ferskes derfor i 2 Smeltninger,
sædvanlig paa Lancashire-Herden, hvis
Charger er fra 70—150 kg med 12—16 %
Jerntab og tager 1—1 1/4 Time, og som ofte er
dobbelte, sjældnere paa Vallonherden.
Undtagelsesvis, hvor Materialet var staalagtigt
Raajern, har man endog kun anvendt een
Smeltning (Schwalarbeit).
Ved H. kan fremstilles ikke alene blødt
Smedejern, men ogsaa Staal. Herden bygges da
med Sandstensbund, og den afkøles ikke som
ved sædvanlig H.; Processen ledes i det hele
noget anderledes, navnlig forhales den, og der
arbejdes med stærk Varme hele Tiden; da
derfor Fosfor ikke kan forslagges her, maa
Materialet være fosforfrit; alt efter som det er
graat ell. hvidt Raajern, gøres 2 ell. 1
Smeltning, Lupen deles altid i Boller, og
Trækulforbruget er stort. H. paa Staal er derfor langt
sjældnere end paa Jern og mulig alt helt
forsvunden.
F. W.
Herdla, Herred, Nordhordlands Fogderi,
Hordsland Fylke, (1910) 3785 Indb., NV. for
Bergens By, bestaar af fl. parallelt med
hinanden fra N. mod S. liggende Grupper af
nøgne Holmer og Øer. Inderst ligger den store
Holsenø, hvoraf en Del falder i H., samt Askø.
Yderst mod Havet ligger adskilt fra disse Øer
ved den brede Hjeltefjord en Række mindre
Øer som et Bolværk. Herredet hed før Herlø
efter den lille Ø, hvorpaa Kirken ligger.
Her stod tidligere en Stenkirke, opført før
1145, nedrevet 1861. Herløgaard var allerede i
12. Aarh. et Høvdingsæde. Øerne er opfyldte
af træbare temmelig lave Fjeldknauser, der i
Elsfjeldet paa Holsnø naar op i 315 m.
Agerbrug og Fiskeri er Hovednæringen for
Befolkningen, der skal være stærkt opblandet ved
Indvandring fra Orkn Øerne og Shetland og
kaldes Striler. Udbyttet af Fiskerierne var for
1908 84020 Kr, hvoraf over Halvparten falder
paa Fiske med daglig Omsætning i Bergen.
Herredet danner et Præstegæld og et Sogn.
Landeveje findes ikke i H. Al Kommunikation
foregaar til Baads. Herredets Areal er 112,3
km2. Af Arealet er 7,8 km2 Ager og Eng, 1 km2
Skov og 4,8 Ferskvand. Der er mange
Torvmyrer, men for øvrigt er Jordsmonnet karrigt.
Der er et mindre Møllebrug. Der er gjort en
Del Oldfund fra den yngre og ældre Jernalder.
I Herlø er Sparebank. Antagen Formue 1910
var 1061200 Kr og Indtægt 342600 Kr, og 1917
respektive 2,28 Mill. og 744625 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Herðubreið [’hærðøbræ^ið], et enkeltstaaende,
ejendommelig formet, 1660 m højt Tuffjæld paa
Islands indre Højland Ø. f. Lavaørkenen
Odáðahraun; Bjergets Top omgives af et Bælte af
stejle Klipper, og oven over dette er der
en spids Kalot af Sne, som dog i de senere
milde Aar er smeltet meget. I isl. Annaler
nævnes fl. Gange Udbrud af H., saaledes 1341
og 1510, men dette maa bero paa en
Forveksling med andre Vulkaner, da H. ikke synes
at have vist nogen vulkansk Virksomhed efter
Istiden; derimod findes fl. store Vulkaner og
mindre Kraterrækker i Nærheden; de vilde
Egne i det indre Højland har ogsaa indtil
fornylig været meget lidt kendte. H., der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
