Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herrera y Tordesillas, Antonio de - Herrera, Juan de - Herreros - Herrevadskloster - Herreyns, Willem Jacobsz - Herrfurth, Ernst Ludwig - Herrick, Robert (engelsk Digter) - Herrick, Robert (amer. Forfatter) - Herries, John Charles - Herrig, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. de las Casas’ dengang utrykte Crónica de
las Indias, og det paa en noget vel ugenert
Maade, hvilket nu kan ses, da Las Casas’ Værk•
endelig er udgivet i Trykken i 19. Aarh. Af
H.’s Værk kom der en nyere, god Udgave med
Titelen Decades de las Indias i 4 Foliobind
(1728—30), desuden en fr. og en eng.
Oversættelse. Han er desuden Forf. til mange andre,
omfangsrige historiske Skr, der for en stor
Del behandler Begivenheder, som ligger
temmelig nær op til hans egen Tid, og Upartiskhed
er derfor just ikke disse Arbejders Fortrin;
intet af dem har den Bet. som hans nys nævnte
Skildring af. Spaniernes oversøiske Erobringer.
I eet Værk fortæller han hele Verdenshistorien
1554—98, i andre Portugals Erobring af
Spanierne, Maria Stuart’s Historie, Frankrigs
Historie 1585—94 m. m.
E. G.
Herrera [æ’ræra], Juan de, sp. Arkitekt
fra 16. Aarh. Efter Juan de Toledo fuldførte
han for Filip II Slottet Escurial, som blev
færdigt 1581. Af hans andre Værker kan nævnes
Børsen (Lonja) i Sevilla, Slottet Aranjuez og
Katedralen i Valladolid. Hans
akademisk-italienske Retning beherskede Spaniens
Arkitektur i Tiden omkr. Aar 1600.
C. A. J.
Herreros [æ’rærås], se Breton de los H.
Herrevadskloster, Kongsgaard i Nærheden
af Rønneå i Riseberga Sogn, Norra Åsbo
Herred i Skaane. H. var et Kloster for Munke af
Cistercienserordenen, anlagt af Ærkebiskop
Eskil i Lund 1144 og indviedes 1150. 1565
inddroges Klosteret og forlenedes til Sten
Bille. Efter den svenske Erobring var H. en
kort Tid forlenet til Korfits Ulfeld, var senere
som Pantegods i Rigsraad Schlippenbach’s og
siden i Königsmarck’ernes Besiddelse. Det kom
derefter atter under Kronen og var senere
længe Bolig for militære Embedsmænd. H. er
nu under Opsyn af en Statholder. H.’s Slot
er bygget i Beg. af 19. Aarh., og af
Klosterbygningerne findes intet Spor. Paa H.’s Grund
findes forsk. Bygninger, der har været
benyttede for Regimenternes Øvelser paa de
tilgrænsende Bonarp’s Hede og Ljungby Hede.
A. S.
Herreyns [hæræ^ins?], Willem Jacobsz,
flamsk Maler, f. i Antwerpen 1743, d. smst.
1827. H., der var udgaaet fra en kendt
Malerslægt, var Elev af sin Fader og af Akademiet
i sin Fødeby, som han senere blev ansat ved.
Han malede dygtige Billeder i Ruben’sk Stil,
især bibelske (»Christus i Emaus« i
Antwerpens Kathedral, »Christi sidste Suk« i samme
Bys Mus.), ogsaa Portrætter og øvede ikke
ringe Indflydelse paa belgisk Kunst.
A. Hk.
Herrfurth [’hærfurt], Ernst Ludwig,
Preuss. Statsmand (1830—1900), indtraadte
tidlig i Statstjenesten og blev 1873 ansat i
Indenrigsministeriet. 1881 blev han
Ministerialdirektør og 1882 Understatssekretær samt Medlem
af Forbundsraadet og Formand for
Kommissionen imod Socialisterne. Juli 1888—Aug. 1892
var han Indenrigsminister og gennemførte 1891
en ny Landkommunallov imod det konservative
Partis Modstand. Som Medlem af Underhuset
(1888—93) optraadte han 1892 imod Miquel’s
Plan om Overførelse af Skatter fra Stat til
Kommune. Han har skrevet en Rk. Skr. om
Kommunernes Finans- og Skattevæsen, bl. a.
om Aktieselskabers Skattepligt.
E. E.
Herrick [’herik], Robert, engelsk Digter
(1591—1674), var Søn af en Haandværker,
men kom til at studere i Cambridge og
fik senere et Præsteembede i Landsbyen
Dean Prior i Devonshire. Fra dette
Embede blev han forjaget 1647 som Royalist
og rejste derpaa til London, hvor han
levede sammen med Digtere og Skønaander.
Efter Restaurationen fik han dog sit Embede
igen og beholdt dertil sin Død. Under sit
Ophold i London udgav han to Samlinger Digte:
Noble Numbers; or, Pious Pieces (1647) og
Hesperides; or, Works both Humane and
Divine (1648). Det er lyriske Digte, for en stor
Del ganske korte; nogle af dem er religiøse,
men de fleste skildrer med melodiøs Ynde det
gammelengelske Landliv ell. synger om Vin
og Kærlighed. Efter at H. i lang Tid havde
været ganske forglemt, udkom der en samlet
Udg. af Digtene 1823. Den nyeste og
fuldstændigste Udgave er besørget af Grosart i 3 Bd
(London 1878).
(T. L.). I. O.
Herrick [’herik], Robert, amer. Forf.,
f. 26. Apr. 1868, studerede ved Harvard, blev
1893 Prof. i Engelsk ved Universitetet i
Chicago. Titlen paa hans første Bog: The Man who
Wins (1895) kan staa som Motto for største
Delen af hans Produktion. I hans Bøger The
Gospel of Freedom (1898), The Web of Life
(1900), The Real World (1901) og The Common
Lot (1904) vinder han mere Herredømme over
sit Stof, indtil han naar Mesterskabet i The
Memoirs of an American Citizen (1905, oversat
til Dansk af Holger Trautner). Hans senere
Bøger Together (1908), Life for a Life (1910)
og The Heater (1911) viser atter nogen
Nedgang. Ved sin konstruktive Sikkerhed, klare
koncise Stil og fine mandigtprægede
Menneskeopfattelse rager han op over det meste af sin
Samtids amerik. Litteratur. (Litt.: Harald
Nielsen, »R. H.« [»Tilskueren« 1907]).
I. O.
Herries [’heris], John Charles, engelsk
Statsmand (1778—1855), blev 1801
Privatsekretær for Vansittart og 1807 for Perceval.
1811—16 var han Generalkommissær for Hæren og
havde senere andre Finansembeder; blev 1823
Medlem af Underhuset (indtil 1841) og
Skatkammersekretær; var Aug. 1827—Jan. 1828
Skatkammerkansler under Lord Goderich, gik
derefter over i Wellington’s Ministerium som
Møntdirektør og Febr—Novbr 1830 som
Handelsminister. 1834—35 var han Statssekretær
for Krigsministeriet under R. Peel. 1841 faldt
han igennem ved Valgene, men valgtes paany
1847 og var en bestemt Modstander af
Navigationsaktens Ophævelse, ligesom han i hele sit
offentlige Liv var udpræget konservativ. 1852
var han Præsident for det indiske Raad.
(Litt.: J. C. H., Memoirs of his life [2 Bd,
Lond. 1850]).
E. E.
Herrig [’hæreK], Hans, tysk Forf., f.
Braunschweig 10. Decbr 1845, d. i Weimar 4.
Maj 1892. Han studerede Jura, blev Dr. Jur.
1868 og ansat ved Stadsretten i Berlin, men
opgav 1872 sin Stilling for at blive Litterat.
Han ledede Føljetonafdelingen i »Deutsches
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
