Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herrig, Hans - Herrlin, Per Axel Samuel - Herrmann, Emil - Herrmann, Hans - Herrmann, Ignát
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tageblatt« siden Bladets Stiftelse i 1881 og
udgav en Rk. Dramaer som f. Eks.:
»Jerusalem«, »Nero«, »Columbus«, »Christnacht«,
Værker, hvis poetiske Værd var større end
deres dramatiske Virkning. Mest Held havde
han med sit kirkelige Festspil »Martin Luther«,
i Anledning af Lutherjubilæet 1883 (oversat paa
Dansk 1889). Bl. hans Værker kan endnu
nævnes de humoristiske Digte »Die Schweine« og
»Der dicke König«, og teaterkritiske
Undersøgelser som »Die Meininger«, »Luxustheater
u. Volksbühne« og »Über christliche
Volksschauspiele«. Hans »Gesammelte Schriften«
udkom 1888 i 7 Bd.
C. B-s.
Herrlin, Per Axel Samuel, sv. Filosof
og Psykolog, f. 30. Marts 1870 i Östra
Wemmenhög i Skaane, Student i Lund 1887, hvor
han 1892 tog den filosofiske Doktorgrad med
et Arbejde om Nicolaus af Cues’ Filosofi,
H. var 1898—1901 konstitueret Prof. i
teoretisk Filosofi i Lund, 1906—11 Docent i Filosofi
ved Göteborg Højskole, og blev 1912 Prof. i
Psykologi og Pædagogik ved Universitetet i
Lund. Hans første Arbejder omhandlede
filosofiske Emner: »Renaissancens Etik« (2 Bd,
1898) og »Ändamålsbegreppets Historik« (1900),
men derefter beskæftigede han sig næsten
udelukkende med psykologiske Studier især
vedrørende Grænseomraadet mellem sundt og
sygt Sjæleliv. Sine Resultater nedlagde han i
en Rk. Arbejder, af hvilke kan fremhæves:
»Själslivets underjordiska verld« (1901, dansk
Oversættelse 1905), hvori en Del spiritistiske
Fænomener forklares ved det underbevidste
Sjæleliv, »Snille och själssjukdom« (1902), som
behandler Lighedspunkterne mellem Genialitet
og Sindssygdom, og »Tillräknelighet och
själssjukdom« (1904), der giver en Straffeteori paa
rent deterministisk Grundlag. Endelig er i
»Minnet och dess pedagogiske problem« (1909)
de talrige for Pædagogen væsentlige
Spørgsmaal Hukommelsen vedrørende behandlet.
Alfr. L.
Herrmann, Emil, tysk Retslærd, f. 9. Apr.
1812 i Dresden-Altstadt, d. 16. Apr. 1885 i
Gotha. 1834 Dr. jur. og Privatdocent i Leipzig,
1836 Prof. extraord. i Kiel, 1842 Prof. ord.
smst., 1847 i Göttingen, 1868 i Heidelberg,
1873—78 Præsident for det evangeliske
Overkirkeraad i Berlin. H. debuterede som Kriminalist,
Strafferetten blev altid hans Yndlingsfag, til
hvilket han ydede adskillige Bidrag, baade i
Tidsskrifter, saaledes i »Archiv des
Criminalrechts« — Medudgiver heraf fra 1852 — og
i selvstændige Skrifter, f. Eks. »Zur
Beurtheilung des Entwurfs eines
Criminalgesetzbuches für das Königreich Sachsen« (1836) og
den for sin Tid udmærkede Skildring af »Johann
Freiherr zu Schwarzenberg« (1841). Ved Siden
heraf bearbejdede han Codex i Brødrene Albert
og Moritz Kriegel’s Udgave af Corpus juris
civilis (1843), og sammen med 8 Kolleger —
N. Falck, Joh. Christiansen, C. O. Madai, J. G.
Droysen, G. Waitz, J. C. Ravit, L. Stein og M.
Tönsen — udgav han det bekendte lille Skr.:
»Staats- und Erbrecht des Herzogthums
Schleswig. Kritik des Commissionsbedenkens über die
Successionsverhältnisse des Herzogthums
Schleswig« (1846). Omtr, fra Midten af Fyrrerne viede
H. Kirkeretten og de kirkelige Spørgsmaal i
det hele sin væsentligste Kraft, hans talrige
herhenhørende Arbejder er for største Delen
skrevne med legislative Maal for Øje — »Ueber
die Stellung der Religionsgemeinschaften im
Staate, besonders nach dem Hannoverschen
Verfatssungsrecht und den Grundrechten« (1849),
»Die nothwendigen Grundlagen einer die
consistoriale und synodale Ordnung vereinigenden
Kirchenverfassung« (1862) o. a., — han var
den egl. Skaber af den ny preussiske
Kirkeforfatning. Under vanskelige Forhold stod H. i
Spidsen for den preussiske Kirkeforvaltning —
det Hossbach’ske Spørgsmaal o. m. a. —, han
var en fortrolig Ven af I. A. Dorner, i hvis
Brevveksling med H. Martensen han ofte
omtales, men blev betragtet som en Modstander
af de ortodokse Kirkemænd (Hegel, Hermes
o. a.), som ved deres hele Holdning, der fandt
Støtte hos Kejser Vilhelm, gav Anledning til,
at han søgte sin Afsked. I sine »Erindringer«
(Bd II, Kbhvn 1919, S. 11—12) omtaler Niels
Lassen H. med stor Sympati. (Litt.:
Hermann Frh. v. d. Goltz, »I. A. Dorner
und E. H.« [Gotha 1885]; Albert von
Bamberg, »D. Dr. E. H. Sein Eintritt in die
Leitung des Berliner Oberkirchenrats und sein
Austritt« [Halle a. S. 1906]; A. von
Kirchenheim, »E. H. und die preussische
Kirchenverfassung« [Berlin 1912]).
Fz. D.
Herrmann, Hans, tysk Landskabs- og
Genremaler, f. 8. Marts 1858 i Berlin, Elev af
Berlin-Akademiet. Bekendte Arbejder i Olie
ell. Vandfarve: »Fisketorvet i Amsterdam«
(Mus. i Breslau), »Hollandsk Fiskeauktion«,
»Amsterdams Jødekvarter«, »Gade i Chioggia«,
»Ved Garda-Søen« m. m.; endelig en Del
Hamburg-Prospekter (hvoraf fl. i
Harnburg-Kunsthalle) og »Kyst ved Helsingør«. Paa den
internationale Kunstudstilling i Kbhvn 1897
saas bl. a. hans dygtige »Gadescene i
Amsterdam«.
A. Hk.
Herrmann, Ignát, tschk. Forf., f. 1854.
H. var opr. uddannet til Handelen og havde
som saadan Beskæftigelse i en Rk. forsk.
Brancher, men supplerede saa sin Uddannelse og
kæmpede sig frem til en Stilling, hvori han
kunde hellige sig sine litterære Interesser. Han
grundlagde 1882 et humoristisk Tidsskrift, og
han har udgivet en Antologi af tschkk.
humoristisk Digtning (»Humor Parnassu českého«),
han er ligeledes Udgiver af Jan Nerudas
samlede Skr. Som Forf. dyrker han med Held i
Føljetoner, novellistiske Skildringer og
Romaner det sociale Genrebillede, især fra Prags
lavere Befolkningslag, som han gennem sit
omskiftende Liv har erhvervet sig et
Førstehaandskendskab til. I Gengivelsen af den prag’ske
Gadejargon og i smaa Figurtegninger fra
Gadelivet er han en Mester. Bl. hans humoristiske
Fortællinger kan nævnes: »Pražské figurky«,
»Drobni lidé« (»Smaafolk«), »Z pražského
zákouti« (»Fra Prags Krinkelkroge«), »Ztřeštěné
historky« (»Gale Historier«). Til hans bedste
Bøger hører Romanen »U snědeného krámu«
(»Ved den tomme Bod«), der behandler en
fattig Købmandsfamilies Opløsning, samt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
