Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hersleb, Peder - Hersleb, Svend Borchmann - Herslow, Carl Christian Peter - Hersom Aa - Herstal - Herteit - Hertel, Albert - Hertel, Hans Axel Valdemar Ib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embedet. H. var en sjælden helstøbt Personlighed,
der paa en ejendommelig Maade tilegnede sig
den spenerske Pietisme. Han er en af den
dansk-norske Kirkes største Prædikanter, og
som saadan har han haft en vidtrækkende
Betydning; endnu er hans Opbyggelsesbøger i
Brug i Norge og Sverige. Mest udrettede han
maaske nok som praktisk Embedsmand. Han
gav Stødet til Oprettelsen af de 240 Skoler paa
Rytterdistrikterne, udkastede Planer til en
bedre Fattigpleje, oprettede Hospitaler,
Arbejdshuse, Enkekasser o. s. v., han satte Fart i
Præsterne og søgte at vække deres hist. Sans.
Mest udrettede han i Norge, som Sjællands
Biskop hemmedes han af
Generalkirkeinspektionskollegiet.
L. M.
Hersleb, Svend Borchmann, norsk
Teolog, f. paa Helgeland 7. Marts 1784, d. i
Kria 12. Septbr 1836, blev Student 1802, cand.
teol. 1807; s. A. ansattes han ved det kgl.
Bibliotek, men allerede 1808 blev han
Religionslærer og 1810 Adjunkt ved
Metropolitanskolen. 1808—11 var han tillige Alumne paa
Valkendorf’s Kollegium og droges under haarde
Sjælekampe fra Rationalismen tilbage til en
dybere Kristendomsopfattelse; han knyttede
ogsaa her et Venskabsforhold med Grundtvig,
som blev varende, selv da han senere ikke
kunde følge den grundtvigske Bevægelses
Udvikling. 1813 udnævntes H. til Lektor og det
flg. Aar til Prof. i Teologi ved det nylig
oprettede Univ. i Kria, og i denne Stilling forblev
han til sin Død; han underviste baade i de
gammeltestamentlige og i de systematiske Fag
og udøvede en meget betydelig Indflydelse paa
Studenterne; hans Forelæsninger var
udarbejdede med stor Omhu, men han udgav dog
aldrig noget egl. teol. Værk. Forinden han
forlod Kbhvn, havde han imidlertid skrevet sine to
Lærebøger i Bibelhistorie, en større og en
mindre »Udsigt«, som begge udkom i mange
Opl., og i Arbejdet for den norske
Bibeloversættelse deltog han med stor Iver;
Oprettelsen af det norske Bibelselskab 1816 skyldtes
saaledes for en væsentlig Del hans Initiativ,
og han var en virksom Medarbejder ved den
nytestamentlige Revision af 1830. Skønt af
Natur en stille Stuelærd deltog han dog ogsaa
i det politiske Liv; 1827 og 28 var han
Medlem af Stortinget, og som Formand for
Kirkekomiteen fik han en betydelig Indflydelse paa
Skoleloven af 1827. Sin Kærlighed til Danmark
viste han ved at tage til Genmæle mod Præsten
N. Wergeland’s Skrift om »Danmarks politiske
Forbrydelser mod Norge« (1816). H. var ugift
og havde personlig kun smaa Fornødenheder;
sine overskydende Indtægter anvendte han til
Godgørenhed. Ved hans Død følte hans Disciple,
at en af den norske Kirkes bedste Mænd var
gaaet bort. (Litt.: »S. B. Hersleb. Mindekrans
fra hans sørgende Disciple« [Kria 1836]).
H. M.
Herslow, Carl Christian Peter, sv.
Journalist og Politiker, f. 3. Apr 1836 i
Karlskrona, blev Student 1853, Dr. phil. 1859,
overtog 1862 den af C. J. Meijerberg grundlagte
Skole i Göteborg og var 1865—74 Lektor i
moderne Sprog og Modersmaalet ved »Malmö
högre elementarläroverk«. 1870—1907
redigerede han i nævnte By »Sydsvenska Dagbladet«,
som blev et af de mest fremragende i Sverige,
ikke mindst ved H.’s egne velskrevne Artikler.
H. var Medlem af Rigsdagens andet Kammer
1877—86 og 1888—93. I hele sin Rigsdagstid
tilhørte H. det frihandelsvenlige Centrum og
indtog inden for dette Parti en ledende
Stilling i de senere Aar, da dette var traadt i
Samarbejde med »Gamla lantmannapartiet«
(1889—91). Han traadte med Talent og
Udholdenhed i Skranken for Frihandelen. 1892—93
var han Præsident i Andet Kammer. Ved sine
fremragende Talegaver og sin grundige
Sagkundskab har H. gjort sig meget bemærket i
det offentlige Liv. 1893 blev han Formand i
Bestyrelsen for Skaanes enskilda Bank og
frabad sig da Genvalg til Rigsdagen. Denne Post
fratraadte han 1910 og blev da Formand
for Skandinaviska Kreditaktiebolaget.
1891—1904 var han Formand for Malmøs Byraad. H.
beklæder desuden Formandsposten i en lang
Rk. vigtige økonomiske og industrielle
Foretagender.
A. M. D.
Hersom Aa, se Skals Aa.
Herstal [ær’stal] (Héristal), Flække i
belg. Prov. og Arrond. Liège, ved Maas og
Jernbanelinien Liège—Eindhoven, 5 km NØ. f.
Liège, til hvilken den danner en Forstad, har
vigtige Kulminer, Jernværker,
Aeroplanfabrikker, Geværfabrikker og Kanonstøberier. (1912)
23159 Indb. Ved Byen findes Spor af den
tidligere Borg, som var Stamsæde for den fr.
Majordomus Pipin, der herefter ogsaa kaldtes
Pipin fra H. H. var ofte et Opholdssted for
Karl den Store. Fra 1444 stod Distriktet H.
under Huset Nassau og tilfaldt 1713 Kongen af
Preussen, der 1740 solgte det til Biskoppen af
Liège for 150000 Thaler.
G. Ht.
Herteit (oldn. Herteitr, egl. »den
kampglade«) i nord. Mytologi et af Odins Tilnavne.
G. K-n.
Hertel, Albert, tysk Landskabs- og
Nature-morte-Maler, f. 19. Apr. 1843, d. 1912. H.
forstod med Held at sammensmelte ældre Tids
romantiske, stiliserende Naturopfattelse med
moderne Kolorits rigt straalende Farveskala,
saaledes i en dekorativ Cyklus Landskaber med
rom. Motiver (1873—74). Kendte Værker bl. a.:
»Sommeraften ved Brandenburger Thor« (1874),
de to Billeder i Berlins Nationalgaleri
»Optrækkende Storm ved Genuas Kyst« (1878) og
»Nordisk Strandscene« (1882—83),
»Garda-Søen« (1893) etc. H. er ogsaa en dygtig
Akvarelmaler (Cyklus Landskaber fra Neapels Riviera
1887—88, delvis i det berlinske Nationalgaleri).
1901 blev han Leder af et af Berlin-Akademiets
Mesterateliers.
A. Hk.
Hertel, Hans Axel Valdemar Ib,
dansk Landøkonom, nedenn. J. V. T. H.’s Søn,
f. 28. Juni 1859 paa Store Ravnholt
(Vendsyssel), blev Student 1878, cand. polit. 1882. S. A.
blev han Medarbejder ved »Ugeskr. f.
Landmænd« og var fra 1. Jan. 1890 til Udgangen
af 1900 Medredaktør af dette Tidsskrift. Med
sin nationaløkonomiske Indsigt og solide
Kendskab til Landboforholdene bidrog han til at
fæstne dette Fagblads Indflydelse og fik
samtidig som Sekretær ved de to af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
