- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
359

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertel, Hans Axel Valdemar Ib - Hertel, Harald Christian - Hertel, Johannes - Hertel, Jørgen Valdemar Torben - Hertel, Niels Theodor Axel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landhusholdningsselskabet 1887 og 1893 nedsatte
Toldudvalg og ved den af Regeringen 1899 nedsatte
Landbrugstoldkommission Lejlighed til at vise
sin Evne til med Dygtighed og Klarhed at
behandle Samfundsspørgsmaal af vidtrækkende
Natur. — Fra Agrarforeningens Stiftelse 1893
fungerede H. som dens Sekretær indtil 1. Juli
1895. 1901 tiltraadte H. Stillingen som
Sekretær (Kontorchef) ved det kgl. danske
Landhusholdningsselskab og har med sin betydelige
Sagkundskab og store Arbejdsevne udfoldet en
Virksomhed, der paa samme Tid fastholdt de
gode Traditioner og viste Forstaaelse og
Initiativ lige over for de Krav, som de skiftende
Strømninger i Landbruget stillede. Disse
Egenskaber har han ogsaa haft Lejlighed til at
lægge for Dagen som Medlem af en Rk. Udvalg og
Bestyrelser af landøkonomisk Natur,
hvoriblandt kan anføres det 1919 oprettede
»Landbrugsraad«. 1911—14 var han konstitueret som
Docent i Landøkonomi ved Landbohøjskolen.
— H. har udfoldet en flittig
Forfattervirksomhed, til Dels som Medarbejder ved
»Landmandsbogen«, Biografisk Leksikon, Salmonsen’s
Konversationsleksikon og »Landbrugets
Ordbog«; endvidere har han udg. to større Afh.:
»Landbruget og Toldbeskyttelsen«, og
»Agrarbevægelsen ude og hjemme« (1893) samt to
meget værdifulde landbohistoriske Værker:
»Andelsbevægelsen i Danmark« (1917) og »Det kgl.
danske Landhusholdningsselskabs Historie
1869—1918« (1919), medens Forf. har Selskabets
Historie i det første Hundredaar under
Udarbejdelse. Siden 1906 har H. redigeret
»Tidsskrift for Landøkonomi«, hvori han bl. a.
aarlig giver en mønsterværdig Oversigt over
Begivenhederne i det forløbne Landbrugsaar.
A. Bing.

Hertel, Harald Christian, dansk
Officer, f. 29. Apr. 1827 i Kbhvn, d. smst. 12. Jan.
1881. 1846 kom han ind paa Højskolen, hvor
Studierne afbrødes af Krigen 1848—50. 1849
deltog han som Sekondløjtnant i Artilleriet i
Fredericias Forsvar og Udfaldet herfra, blev
derefter Premierløjtnant og deltog i Slaget ved
Isted. 1853—57 var han ansat ved 2.
Artilleriregiment og udnævntes 1860 til Kaptajn. Ved
Mobiliseringen 1863 blev H. Chef for 6.
Fæstningskompagni og udmærkede sig i Kampen ved
Mysunde, idet han, efter at det rettende
Nummer ved den mest udsatte Kanon i Skansen b
fl. Gange var bortskudt, selv traadte til. Senere
deltog han med Dygtighed i Dybbøls Forsvar
og var under Kampen om Als 29. Juni
Kommandør for Batterierne ved Sønderborg. H.
blev 1866 Skoleofficer ved den kgl. milit.
Højskole (fra 1868 Officerskolen) og 1870 Chef for
8. Batteri. Udnævnt til Oberst 1879 ansattes
han som Chef for 2. Artilleribataillon, men blev
Aaret efter Chef for Trainafdelingen.
P. Nw.

Hertel, Johannes, tysk Sanskritist, f. 13.
Marts 1872 i Zwickau, studerede Sanskrit i
Leipzig, disputerede 1897: »Ueber Text und
Verfasser des Hitopadeca«, udg. »Indische
Gedichte. Aus dem Sanskrit ubertragen« (1900) og
har senere gjort sig fortjent ved sine
omfattende Arbejder over de forsk. Recensioner af
Pañcatantra (s. d.).: »Ueber das
Tantrākhyāyika« (i »Abh., philol.-hist., d. K. Sächs.
Ges.« 22. Bd Nr 5, 1904); »Das südliche
Pañcatantra« (Leipzig 1906), The Pañcatantra in
the recension called Panchakhyanaka
(i
Harvard Oriental Series, Bd XI, 1908);
»Tantrākhyāyika. Die älteste Fassung der Pañcatantra«
(i »Abh. d. K. Ges. d. Wiss.« Göttingen, N. F.
Bd 12, Nr 2, 1910); »Das Pañcatantra seine
Gesch. und seine Verbreitung. Gekrönte
Preisschrift« (Leipzig 1914).
D. A.

Hertel, Jørgen Valdemar Torben,
dansk Landøkonom, foreg. H. C. H.’s Broder, f.
i Kbhvn 13. Maj, 1831, d. smst. 8. Jan. 1896. H.
tog 1849 Adgangseksamen til den polytekniske
Læreanstalt, 1850 dansk jur. Eksamen og lærte
derefter praktisk Landvæsen. 1855—66 ejede
han Gaarden Store Ravnholt i Vendsyssel, men
flyttede 1864 til Kbhvn, deltog i Krigen 1864,
ansat ved Intendanturen, og blev 1865
Redaktør af »Ugeskrift f. Landmænd« sammen med
E. Møller-Holst. Denne Redaktionsvirksomhed
fortsatte H. i næsten 25 Aar, 1866—74 udgav
han desuden et Ugeblad for den mindre
Jordbruger, »Dansk Landbotidende«. Endvidere har
han udg. »Farvetabeller over forsk. Afgrøders
og Gødningsstoffers Indhold af Kvælstof,
Fosforsyre og Kali« (1872), overs. »Praktisk
Gødningslære« af E. Wolff (1869) og deltaget i
Overs. af »Kortfattet Gødningslære og
Landbrugsstatik« af E. Heiden og »Kvægets
hensigtsmæssige Ernæring« af J. Kühn (begge 1874).
Fra 1890 til kort før sin Død var han
Kasserer og Bibliotekar ved det kgl. danske
Landhusholdningsselskab. Som Redaktør af
»Ugeskrift f. Landmænd« tilfaldt det H. at virke en
lang Aarrække, der var overordentlig rig paa
Udvikling i Landbruget, og i hvilken dettes
Faglitteratur, periodiske Presse og den
offentlige Diskussion om alle Slags Landboforhold
tiltog med rivende Fart, medens Forandringer i
Landbruget, som i ældre Tid tog lange
Aarrækker, i denne Periode gennemførtes i Løbet af
faa Aar. Til denne Virksomhed medbragte H.
en solid Indsigt i Landbrugets Forhold, en
personlig Grundighed og Paalidelighed, en Evne
til sund Kritik af det ofte næsten overvældende
Stof og en stor Flid og Arbejdsdygtighed. Han
har derfor ogsaa haft en meget væsentlig
Andel i den Bet., som »Ugeskrift f. Landmænd«
har haft for det danske Landbrug i den paa
kraftigt Arbejde og lykkelige Resultater saa
rige Tid, der fulgte efter Krigen 1864.
A. Bing.

Hertel, Niels Theodor Axel, dansk
Skolehygiejniker, f. 1. Juni 1840 i Kbhvn, d.
smst. 14. Juli 1911. H. blev cand. med. 1865,
Reservelæge ved Kommunehospitalet 1869—71
og Kommunelæge i Kbhvn 1872. H. har i særlig
Grad givet sig af med Skolehygiejne og var
Medlem af en Kommission, der skulde
undersøge Forholdene i Skolerne 1882, senere ogsaa
af Kommissionen for Ordningen af
Skolegymnastikken 1887. H. blev Skolelæge 1898, høstede
betydelig Anerkendelse for sit skolehygiejniske
Arbejde og blev Æresmedlem af ung.
hygiejnisk Selskab og Medlem af den permanente
Komité for Afholdelsen af internationale
skolehygiejniske Kongresser. Han skrev
»Sundhedsforholdene i de højere Drenge- og Pigeskoler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free