Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hervás y Panduro, Lorenzo - Herve - Hervé, Édouard - Hervé, Florimond - Hervey-Øerne - Hervieu, Paul - Hervilly, Ernest d'
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Horcajo (la Mancha) 1. Maj 1735, d. i Rom 24.
Aug. 1809. Efter at have været Lærer i
Filosofi ved Seminariet i Madrid, senere ved
Kollegiet i Murcia, opholdt H. sig en Del Aar ved
Missionerne i Amerika, hvis
Sprogmangfoldighed i høj Grad vakte hans Interesse. Efter
Jesuitternes Fordrivelse fra Spanien 1767
begav han sig til Italien, hvor han tog Bolig i
Cesena, utrættelig syslende med mangeartede
Studier. Efter et kort Besøg i sit Fædreland
kom han til Rom, hvor Pius VII gjorde ham
til Forstander for det kvirinalske Bibliotek.
Han udfoldede en rig Forfattervirksomhed,
mest paa Italiensk, men største Delen overs.
ell. omarbejdede han ogsaa paa Spansk. Hans
Hovedværk, som han udgav paa egen
Bekostning i Cesena 1778—87, er Idea dell’ Universo
(21 Bd), hvor han søger at give en omfattende
Fremstilling af Verdens, Jordens, Menneskets
og Menneskeaandens Udviklingshistorie. Heri
indgaar ogsaa de sproglige Arbejder, ved hvilke
han især har gjort sit Navn kendt, og som —
trods alle Mangler — indeholder meget for den
Tid nyt, navnlig vedrørende de amer. og
forskellige asiatiske Sprog, hvortil Materialet dels
var samlet af ham selv, dels meddelt ham af
andre Missionærer: Catalogo delle lingue
conosciute e notizia della loro affinità e diversità
(XVII, 1784) (paa Spansk Catalogo de las
lenguas de las naciones conocidas o. s. v. [6
Bd, Madrid 1800—04]), der gaar ud paa at
udforske Folkenes Oprindelse og Sammenhæng
ved Hjælp af Sprogene; Vocabulario poliglotto
con prolegomeni sopra più di CL lingue (XX,
1787) og Saggio prattico delle lingue con
prolegomeni e una raccolta di orazioni dominicali
in più di trecento lingue e dialetti (XXI, 1787).
Det fortjener at fremhæves, at han er en af de
første til at hævde, at det ved
Sprogsammenligninger mere kommer an paa de grammatiske
Former end paa Ordforraadet.
Vilh. Th.
Herve [ærv], By i den belg. Prov. Liège, 9
km NV. f. Verviers i det frugtbare H.-Land
ved Jernbanelinien Liège—Verviers, har
Garveri og Skotøjsfabrikation. (1912) 4688 Indb.
G. Ht.
Hervé [ær’ve], Édouard, fr. Journalist
(1835—99), skrev tidlig i oppositionelle Blade og
Tidsskr og grundlagde 1867 med J. J. Weiss
Journal de Paris, afgjort fjendtlig mod
Kejserdømmet. 1873 grundlagde han Bladet Soleil,
der 1876 opslugte det førstnævnte Blad, og
ledede det indtil sin Død. Han var en ivrig
Forsvarer af Legitimisters og Orleanisters
Sammenslutning, ligesom 1877 af Ministeriet
Broglie’s reaktionære Forsøg; 1879 sluttede han sig
helt til Orleanisterne og var fortrolig
Raadgiver for Greven af Paris. 1881—84 var han
Medlem af Paris’ Byraad, men søgte siden fl.
Gange forgæves Valg til Deputeretkamret;
derimod blev han 1886 Medlem af Académie
française.
E. E.
Hervé [ær’ve] (egentlig Ronger, kaldet),
Florimond, fr. Musiker (1825—92), var opr.
Organist ved forsk. Pariserkirker, men gik med
Operetten Don Quichotte et Sancho Pansa (1848)
over til den Genre, der skaffede ham et kendt
Navn ogsaa uden for Frankrig: den burleske,
satiriske og frivole Operette ell. Farce. H., der
selv skrev Teksten til de fleste af sine smaa
Operetter og ofte selv optraadte deri som Sanger,
var Kapelmester ved Palais-Royal-Teatret og
senere (1854) ved Folies concertantes (Folies
Dramatiques), paa hvilken Scene de fleste af
hans Arbejder fremkom. 1870 tiltraadte
han Koncertturneer, der fra Frankrig
udstrakte sig til London, Kairo og andensteds. —
H., der benævnes »den fr. Farces Fader«,
besad et eget Talent til at opfinde kvikke,
morsomme og iørefaldende Melodier, men hans
Begavelse strakte kun til i de ganske smaa
Former (Viser, som man har kaldt musiquette),
og han blev snart overfløjet i sin egen Genre
af Offenbach. Af H.’s talrige Arbejder kan som
nogle af de mest kendte nævnes: L’oeil crevé,
Le petit Faust, Chilpéric, La veuve du
Malabar, Mlle Nitouche (1883), La belle Poule,
Flafta o. s. v.
W. B.
Hervey-Øerne [’hə.viø-], se Cooks-Øerne.
Hervieu [ær’viø], Paul, fransk Forfatter,
f. 2. Septbr 1857 i Neuilly-sur-Seine, d. 25.
Oktbr 1915, studerede Jura, slog ind paa den
diplomatiske Bane og var 1881
Legationssekretær i Meksiko, men opgav Stillingen for kun
at leve som Forf. H. har til mange af de mest
ansete Blade og Revuer skrevet Artikler,
Noveller og Romaner. I Bogform har han bl. a.
udgivet Diogène le chien (1882), La bêtise
parisienne (1883), L’alpe homicide (1885), Les yeux
verts et les yeux bleus (1886), L’inconnu (1887),
Deux plaisanteries (1888), Flirt (1889),
Exorcisée (1891), Peints par eux-mêmes (1893)
(»Selvportrætter«, overs. af C. G. Casse 1901) og
L’armature (1895). H. er en skarp og
ejendommelig Iagttager af det franske high-life i
Nutiden og de aristokratiske Klasser, og former
faste og fint analyserede Typer med bidende
kølig Ironi og fremragende Menneskekundskab.
Efterhaanden tog Teatret hans største
Interesse, og han skrev en Rk. Skuespil, hvor han
sætter Samfundsspørgsmaal under Debat ell.
behandler sjælelige Fænomener: Point de
lendemain (1890), Les paroles restent (1892), Les
tenailles (1894), La loi de l’homme (1897), La
course du flambeau (1901), Le petit duc, Le
réveil, L’énigme (1901), Théroigne de Méricourt
(1903), Le dédale, L’armature (1904), Modestie
og Connais-toi (1909). Flere af disse Skuespil
naaede udenfor Frankrig. 1899 blev han Medlem
af Akademiet. Hans Œuvres udkom 1894—99
i 3 Bd, Théâtre complet 1910 i 3 Bd.
S. M-s.
Hervilly [ærvi’ji], Ernest d’, fr.
Forfatter, f. i Paris 26. Maj 1839, var først
Jernbaneingeniør, men vendte sig snart til
Journalistikken og Litteraturen. Efter at have skrevet
humoristiske og mondæne Feuilletoner i forsk.
Blade blev han 1872 Medarbejder ved Rappel,
hvor han skrev under Mærket Le Passant.
Foruden tre Bd Digte: La lanterne en vers de
couleur (1868), Les baisers (1872) og Le harem
(1874) har han skrevet en Del Enaktere og
Monologer og samlet sine humoristiske
Prosaskitser i talrige, for en Del illustrerede Bind:
Contes pour les grandes personnes (1874),
Mesdames les Parisiennes (1875), Histoires
divertissantes (1876), D’Hervilly-Caprices (1877),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
