Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hesselø - Hessen - Hessen (Hessen-Darmstadt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
20 m, ligger et 1902 opført Fyrtaarn (Lysvidde
c. 32 km, Flammens Højde o. H. 40 m).
Oldsagsfund bærer Vidnesbyrd om, at Øen har
været beboet i Oldtiden; paa Frederik II’s Tid
da den kaldtes Hasselø, var der et Stutteri;
1811 solgte Staten Øen. Fra 1899 ejes den af
Holstein Rathlou til Rathlousdal. (1916: 16
Indb.).
H. W.
Hessen, gl. Navn paa et Land i det vestlige
Tyskland omkr. Rhinens Biflod Lahn, Fulda
med dens Biflod Eder samt omkr. nedre Werra.
I Oldtiden fandtes her et Folk ved Navn Catti
ell. Chatti, der kort efter Kristi Fødsel kom i
Berøring med Romerne, idet Germanicus Aar
15 ødelagde deres Hovedstad Mattium. En Del
af dette Folk vandrede i 4. Aarh. mod V. og
gik op i Frankerne, men nogle blev tilbage og
er Stamfædre til Hesserne; deres Navn Catti
er ved en blødere Udtalelse gaaet over til Hessi
ell. Hesser. I den merovingiske og karolingiske
Tid var H. en Del af det frankiske Rige, og
Karl den Store havde her Hovedkvarter under
hans Krige med Sachserne. Ved Forliget i
Verdun 843 tilfaldt H. Ludvig den Tyske, og siden
var det delt mellem Hertugdømmerne Sachsen
og Franken. Skt Bonifacius havde omvendt
Hesserne til Kristendommen, og
Benediktinerklostrene Fulda og Hersfeldt var Centrer for
Kultur og Religion. H. var delt i fl. Grevskaber
indtil Beg. af 12. Aarh. 1137 erhvervede
Ludvig I af Thüringen ved sit Giftermaal med
Hedvig af Gudensberg, Giso IV’s Datter og
eneste Arving, store Besiddelser i H., der for
største Delen i den flg. Tid blev forenet med
Thüringen. Ved Afslutningen af den thüringske
Arvefølgekrig. 1264 fik Sofie af Brabant for
sin Søn Henrik I H., der snart blev ophøjet
til et særligt Landgrevskab og 1292 til et
arveligt Rigsfyrstendømme. Henrik I’s
Efterkommere regerede enten i hele H. ell. i en af
dens Dele, nemlig Øvre- ell. Nedrehessen. For
førstnævnte Distrikt var Marburg Hovedstaden,
for sidstnævnte Kassel. Ved Filip den
Ædelmodige’s Død 1567 deltes H. mellem hans 4
Sønner i H.-Kassel, H.-Darmstadt, H.-Marburg
og H.-Rheinfels. De i H.-Marburg og
H.-Rheinfels regerende Linier uddøde 1583 og 1604, og
deres Lande overgik til de to andre Linier,
Kassel og Darmstadt.
G. Ht.
Hessen (sædvanlig kaldet H.-Darmstadt)
(se Kortet »Tyskland«), indtil 9. Novbr 1918
Storhertugdømme, nu Republik i det tyske
Rige, har et Areal af 7688 km2. H. bestaar af
2 ved et 6—10 km bredt Bælte adskilte
Hoveddele og 11 i Nærheden liggende Smaadele. Den
nordlige Del dannes af Prov. Ober-H., der
er fuldstændig omsluttet af den Preuss. Prov.
H.-Nassau; den sydlige Del bestaar af Prov.
Starkenburg og Rhin-H. og grænser
mod N. til H.-Nassau, hvorfra den for en Del
skilles ved Rhinen og Main, mod Ø. til Bayern,
mod S. til Baden og Rhinbayern og mod V. til
Rhinprovinsen. Af de 11 Smaadele hører der til
Prov. Starkenburg 7, af hvilke de 5 ligger mod
S. og grænser dels til Baden, dels til
Württemberg, medens de to øvrige, ligesom de 4
Enklaver, der hører til Ober-H., ligger helt
omsluttede af det preuss. Terrain. Inden for H.’s
Omraade ligger 8 Enklaver, i Starkenburg 6,
der hører til Baden, i Ober-H. 2, der hører til
Preussen. Ober-H. er for største Delen
bjergrigt; mod Ø. hæver sig her Vogelsberg, en
svagt stigende Basaltkegle, der under en
Vinkel af kun 1 og med en Grundflade, hvis
Diameter er 460 km, hæver sig til en 600 m høj,
græsklædt Flade, fra hvilken enkelte Toppe
rager op, saaledes Taufstein, der naar 772 m,
H.’s største Højde. Fra nævnte Flade
udstraaler til alle Sider med stor Regelmæssighed
Dale, der skærer sig ned til en Dybde af 100
til 200 m. Mod SV. sænker Højderne sig ned
til det bakkede, frugtbare, ofte af Basaltkegler
gennembrudte Landskab Wetterau, der danner
den østlige Grænse for de Udløbere, som
Taunus fra SV. og V. sender ind i Landet, og som
her i Winterstein naar en Højde af 517 m.
Floderne udstraaler til alle Sider fra
Vogelsberg, mod Ø. og N. Altfell, Schlitz og Schwalm,
der løber til Fulda, mod NV. Ohm, en af de
Arme, der danner Rhinens Biflod Lahn, mod
V. og S. Wetter, Horloff, Nidda, Nidder m. fl.,
alle Tilløb til Main. Den sydlige Hoveddel af
H. gennemstrømmes fra S. til N. af Rhinens
bugtede Løb, som deler Landet i Provinserne
Starkenburg mod Ø. og Rhin-H. mod V.
Næsten hele den østlige Halvdel af Prov.
Starkenburg dækkes af det skovklædte Odenwald,
hvis Navn opr. bet. øde Skov, og hvis
Forgreninger strækker sig mod Ø. ind i Bayern
og mod S. til Nordgrænsen af Baden. I den
vestlige Del af denne Bjerggruppe, der falder
stejlt af til Sletterne omkr. Rhinen og Main,
optræder afvekslende Syenit, Granulit og
Skifere, medens den sydøstlige Del bestaar af
Sandsten; begge Hoveddelene skilles ved et
Bælte af Gnejs. De største Højder er
Hardberg ved Siedelsbrunn (592 m), Neunkircher
Höhe (605 m), Tromm (577 m) og Felsberg
(515 m). Mod V. begrænses Odenwald af den
c. 52 km lange, maaske allerede af Romerne
anlagte Vej, Bergstrasse (Piatea montana), der
fører fra Bessingen i Nærheden af Darmstadt
til Heidelberg, og efter hvilken den frugtbare
Egn er opkaldt. Rhin-H. hører for en Del til
Rhin-Dalen, men danner for øvrigt et frugtbart
Bakkeland uden betydelige Højder; kun længst
mod SV. trænger de nordligste Forgreninger
af Haardt-Bjergene ind i Landet og naar i
Wiesberg 270 m. I Prov. Starkenburg har
Floderne deres Kilder i Odenwald; de vigtigste
er Gersprenz og Mümling, der løber til Main,
Weschnitz og Modau, der strømmer til
Rhinen; kun paa en kort Strækning berøres
Provinsen mod S. af Neckar. I Rhin-H. er
Hovedfloden Selz, der løber midt gennem Landet og
falder i Rhinens venstre Bred. Klimaet er
mildt i de lavere Egne, og her vokser Vin,
Frugttræer, ægte Kastanjer og Mandler;
derimod er Klimaet temmelig raat i de
højereliggende Bjergegne; paa Toppen af Vogelsberg
dyrkes næsten kun Havre og Kartofler.
Mineralkilder findes i Okarben, Bad-Nauheim,
Salzhausen o. fl. a. St.
Befolkningen beløb sig 1910 til 1282051
Indb. (639198 Mænd, 642853 Kvinder), hvoraf
66,2 % Evangeliske, 31,0 % Katolikker, 1,9 %
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
