Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hessen (Hessen-Darmstadt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jøder. 39,5 % af Befolkningen lever paa
Landet, 60,5 % i Byerne. Stærkest befolket er
Prov. Rhin-H. med 278 Indb. pr km2, medens
Starkenburg har 195 Indb. pr km2 og Ober-H.
kun 94 Indb. pr km2.
Næringsveje. Agerbruget er højt
udviklet. Af Arealet er (1913) 47,5 % Ager og
Have, 12,2 % Eng, 1,0 % Græsgange, 0,4 %
Frugtplantager, 1,9 % Vinhaver, 31,5 % Skov.
Af det til Landbrug anvendte Areal benyttes
(1907) 12,4 % af smaa Husmandsbrug (under
2 ha), 21,5 % af større Husmandsbrug (2—5
ha), 50,7 % af middelstore Bøndergaarde
(5—20 ha), 10,9 % af store Bøndergaarde (20—100
ha), 4,5 % af Herregaarde (over 100 ha). Der
produceredes (1914) 137513 t Rug, 60528 t
Hvede, 2004 t Spelt, 101258 t Byg, 856710 t
Kartofler, 125018 t Havre. Frugtavlen er meget
betydelig (især Æbler og Blommer). Vinavlen
lykkes bedst i de sydlige Prov.; den bedste Vin
vokser paa de mod Rhin-Dalen vendende
Skraaninger ved Worms (med de berømte Sorter
Liebfrauenmilch, Luginsland og Katterlöcher),
Nierstein, Ingelheim, Laubenheim og
Rüdesheim (med den kendte Scharlachberg).
Vinbjergene indtager et Areal af 14400 ha. De
vigtigste Husdyr er Hornkvæg og Svin.
Faareavl forekommer i større Omfang kun paa
Vogelsberg og til Dels paa Odenwald. Til
Forbedring af Hesteavlen findes et Stutteri i
Darmstadt. 1. Decbr 1914 fandtes 40155 Heste, 339079
Stkr Hornkvæg (189651 Køer), 58146 Faar,
410395 Svin, 144385 Geder. Bjergværksdriften
er størst i Ober-H., hvor der udvindes Jern-,
Mangan- og Blymalme, Salt og Brunkul. 1913
brødes 397520 t Kul og 887486 t Jernmalm.
Endvidere findes udstrakte Tørvelejer; Sandstens-
og Kalkstensbrud forekommer i alle Provinser,
Marmor ved Auerbach. Industrien omfatter
Fabrikationen af Læder, Klæde, Papir,
Kemikalier, Møbler, Vogne, Jernbanemateriel,
Maskiner, Musikinstrumenter, Tobak og Cigarer
m. m. Handelen og Samfærdselen fremmes ved
de sejlbare Floder og ved et overmaade
veludviklet Jernbanenet; der fandtes (1913) 1493,5
km fuldsporet og 5,7 km smalsporet Jernbane.
Ved Rhinen ligger 3 vigtige Havne, Worms,
Mainz og Bingen. Af andre betydelige Byer og
Handelscentre fremhæves Hovedstaden
Darmstadt ved Odenwalds nordvestlige Fod,
Offenbach ved Main (begge i Prov. Starkenburg)
samt Giessen ved Lahn i Prov. Ober-H. Ved
Erhvervstællingen 1907 var af de erhvervende
Indb. i H. 36,4 % beskæftiget med Landbrug,
49,2 % med Bjergværksdrift og Industri, 14,4
% med Handel og Samfærdsel.
Folkeoplysningen staar højt.
Undervisningen er tvungen. Folkeskolerne (1913: 979
imed 215709 Elever) underholdes af
Kommunerne med Bidrag fra Staten. Hertil er
knyttet Fortsættelsesskoler. Desuden har H. 11
Gymnasier, 2 Progymnasier, 3 Realgymnasier,
9 Overrealskoler, 9 Realskoler, 1
Landbrugsskole o. fl. a. højere Skoler. Univ. i Giessen
havde (1913) 1436 immatrikulerede Studenter,
den tekn. Højskole i Darmstadt 1347 Studenter.
— Storhertugen var indtil Revolutionen 1918
Overhoved for den protestantiske Kirke, der
styres af en Synode. De rom. Katolikker har
en Biskop i Mainz.
Forfatning og Forvaltning.
Storhertugdømmet H. var iflg. Forfatningen af
Decbr 1820, ændret 1856, 1862, 1872, 1900 og
1911, et udeleligt konstitutionelt Monarki.
Landsherren benævnedes »Grossherzog von H.
und bei Rhein« og førte Titlen af kgl. Højhed.
Landdagen bestod af 2 Kamre. Det første var
sammensat af Prinser af det storhertugelige
Hus, Hovederne for de tidligere
rigsumiddelbare Familier (de saakaldte Standesherren),
den øverste protestantiske Gejstlige, den kat.
Biskop, Kansleren ved Univ. i Giessen, en
Repræsentant for den tekn. Højskole i
Darmstadt, 2 Repræsentanter for den bosiddende
Adel og indtil 12 af Storhertugen for Livstid
valgte Statsborgere samt 1 Repræsentant for
Handelen, 1 for Agerbruget og 1 for Industrien.
Andet Kammer bestod af 15 Deputerede for
Byerne, 43 for mindre Byer og
Landkommuner. Vælgere var Mænd over 25 Aar, som
betalte direkte Skat. I Spidsen for Forvaltningen
stod et Statsministerium med 3 Dept. (for det
indre, Justits og Finanser). Storhertugdømmet
var delt i 3 Prov., Starkenburg (3027 km2 med
[1910] 590380 Indb.), Ober-H. (3288 km2 med
309233 Indb.) og Rhin-H. (1373 km2 med 382438
Indb.), 18 Kredse og 983 Kommuner.
Statsbudgettet for Aaret 1. Apr. 1916—31. Marts
1917 balancerede med 89136263 Rm.
Statsgælden beløb sig 1. Apr. 1916 til 482 Mill. Rm.,
Aktiverne til 713 Mill. Rm. Iflg.
Militærkonventionen af Juni 1871 traadte de hessiske
Værnepligtige ind under Rigshærens Forvaltning og
dannede som den storhertugelige-hessiske (25.)
Division en Bestanddel af den preuss. Hær. H.
havde 3 Stemmer i det tyske Forbundsraad og
9 Deputerede i den tyske Rigsdag. Vaabnet
bestaar af en af Sølv og Rødt tværstribet kronet
Løve med et Sværd i den højre Pote, anbragt
i et blaat Skjold, der dækkes af en Krone og
bæres af to oprejste Løver. Landsfarverne
er Rødt og Hvidt. Ved Revolutionen 9. Novbr
1918 afskaffedes Monarkiet, og H. blev en
Republik; den eksekutive Magt gik foreløbig over
til et Folkeraad.
Historie. H.-Darmstadts Historie
begynder med ovenn. Filip I den Ædelmodige’s
testamentariske Deling af Landet mellem hans 4
Sønner, Vilhelm, Ludvig, Filip og Georg (1567).
Den sidstnævnte, kaldet Georg I den Fromme,
fik Grevskabet Katzenelnbogen, valgte
Darmstadt til sin Residensstad og blev Stifteren af
den hessen-darmstadtske Linie. Baade under
Georg I og hans Søn Ludvig V (1596—1626)
blev Landgrevskabet udvidet, især ved Arv;
dog blev 1622 H.-Homburg overdraget til en
yngre Linie. Skønt Ludvig V var Lutheran,
stillede han og hans Søn Georg II (1626—61)
sig dog paa de Kejserliges Side under
Trediveaarskrigen, medens H.-Kassel holdt med
Protestanterne. Striden mellem de to
Landgrevskaber skærpedes ved en Arvetvist om
H.-Marburg, hvor den regerende Linie var uddød
1605. Et Forlig kom først i Stand ved den
westfalske Fred 1648, hvorved Arven deltes
mellem Parterne. Georg II’s Søn Ludvig VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
