Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hessen (Hessen-Darmstadt) - Hessen-Homburg - Hessen-Kassel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søgte ligesom Faderen at hæve Landet i
aandelig og materiel Henseende, bl. a. ved
Forbedring af Skole-, Kirke- og Retsvæsenet, og
forøgede tillige sit Land ved Køb af Eberstadt,
Rodau og Frankenstein. Han efterfulgtes 1678
af sine Sønner, først af Ludvig VII, der døde
4 Maaneder efter Tiltrædelsen af sin Regering,
og derefter af Ernst Ludvig (1678—1738), hvis
Trang til at efterligne Ludvig XIV’s Hof
styrtede Landet i Gæld; denne forøgedes af hans
Søn Ludvig VIII (1738—68), som efter lange
Stridigheder med H.-Kassel om Arvefølgen i
Grevskabet Hanau-Lichtenberg erhvervede
største Delen af dette Grevskab. I 18. Aarh.’s
Krige stod H. altid paa Østerrigs Side og blev
gentagne Gange besat af fr. Hære. Ludvig IX
(1768—90), der i mange Henseender dannede
en Modsætning til sin Fader, var en Ven af
Frederik II og tjente under ham i den preuss.
Hær; særlig kendt blev han dog ved sin
højtbegavede Dronning Caroline, der gjorde
Hoffet i Darmstadt til et Samlingspunkt for
Lærde, Kunstnere og Digtere, og som regnede
Goethe, Herder og Grimm bl. sine Venner.
Ludvig X, som delte sin Moders aandelige
Interesser, blev Landgreve 1790, straks efter den
fr. Revolutions Udbrud. Han sluttede sig (1792)
til de allierede Preussere og Østerrigere, men
maatte tillige med disse vige for
Franskmændene, der besatte og brandskattede Landet.
Ved Freden i Lunéville (1801) fik han i
Erstatning for de til Frankrig afstaaede Lande
paa venstre Side af Rhinen samt enkelte
andre Strækninger Hertugdømmet Westfalen og
en Del af det tidligere mainzske Territorium,
saaledes at han i det hele afstod et
Landomraade af 2200 km2, men til Gengæld fik et
Areal af 5500 km2; 1803 begunstigedes han
atter af Bonaparte, idet han bl. a. fik overdraget
den tidligere Rigsstad Wimpfen. Som Medlem
af Rhin-Forbundet blev der 1806 tilstaaet
Landgreven Suverænitet, hvorefter han Aug. antog
Titlen Storhertug Ludvig I og erhvervede
Suverænitet over samtlige endnu rigsumiddelbare
Grever og Friherrer inden for sit Rige. Til
Gengæld herfor maatte de hessiske Tropper
kæmpe for Napoleon; først Novbr 1813, efter
Slaget ved Leipzig, sluttede Ludvig I sig til de
Allierede. Ved Wien-Kongressen maatte
Storhertugdømmet afstaa Westfalen til Preussen
og nogle sydligere liggende Dele til Bayern og
fik herfor de tidligere mainzske, wormske og
pfalziske Territorier samt Overhøjheden over
nogle tidligere rigsumiddelbare; samtidig
maatte Ludvig I anerkende Sidelinien H.-Homburg,
hvis Omraade han tidligere havde
inkorporeret. P. Gr. a. sine Besiddelser paa venstre
Rhin-Bred antog han Juli 1816 Titlen
Storhertug af H. og ved Rhinen. Under Indtrykket
af de voksende Frihedsbevægelser gav han 1820
Landet en ny Forfatning med 2 Kamre. 1828
sluttede han sig til det preuss. Toldforbund.
Hans Søn Ludvig II (1830—48) undertrykte
ved reaktionære Forholdsregler den i Landet
og Landdagen som Følge af Julirevolutionen
fremkomne Gæring, Vanskeligere var det at
faa Bugt med det Røre, der opstod i H. efter
den fr. Februarrevolution 1848. Ludvig II’s Søn
og Efterfølger. Ludvig III, (Juni 1848—Juni
1877) maatte give Folket en ny Valglov og en
Række vigtige Reformer, særlig paa
Forvaltningens, Kirkens og Skolens Omraade. Allerede
1850 viste Reaktionen sig i H., og et nyt
Ministerium Dalwigk nærmede sig til Østerrig og
ophævede uden videre fl. af de 1848 af Folket
vundne Rettigheder trods Landdagens Protest.
Juli 1866 led de hessiske Tropper mod
Preusserne et betydeligt Nederlag ved Laufach, og
ved det 3. Septbr afsluttede Forlig maatte H.
forpligte sig til at betale 3 Mill. fl. i
Krigsomkostninger samt afstaa det H. i Marts s. A.
tilfaldne Grevskab Homburg med Meisenheim
o. fl. mindre Distrikter. 1867 tiltraadte Ludvig
III det nordtyske Forbund, dog kun for sine
Lande N. f. Mainz. Ved den Novbr 1870 i
Versailles sluttede Overenskomst indl. ogsaa den
sydlige Del af H. i det ny tyske Forbund.
Apr. 1871 traadte Ministeriet Dalwigk tilbage,
Oktbr 1872 blev der antaget en ny Valglov og
1874 en ny evangelisk Kirkeforfatning. Juni
1877 efterfulgtes Ludvig III af sin Nevø Ludvig
IV, der bragte Orden i det storhertugelige Hus’
finansielle Forhold. Ved hans Død (13. Marts
1892) overtog hans Søn Ernst Ludvig
Regeringen. Preuss. Indflydelse gjorde sig stadig
stærkere gældende i H.; 1896 kom saaledes de
hessiske Jernbaner under preuss. Kontrol. Ved
Revolutionen 9. Novbr 1918 blev H. en
Republik. (Litt.: Rommel, »Gesch. von H.« [10
Bd, Gotha og Kassel 1820—58]; Klein, »Das
Grossherzogtum H. histor. u. geogr. betrachtet«
[Mainz 1861]; Ewald, »Histor. Übersicht der
Territorialveränderungen der Landgrafschaft
H. u. des Grossherzogtums H.« [Darmstadt 1872];
Soldau, »Gesch. des Grossherzogtums H.«
[Giessen 1896]; »Archiv für hessische Gesch. u.
Altertumskunde« [smst. siden 1835]).
G. Ht.
Hessen-Homburg [-’håmburk],
forhenværende Landgrevskab, havde et Areal af 275
km2 med (1864) 27400 Indb. og bestod af 2
Dele, af hvilke den ene, Homburg Ø. f. Rhinen,
nu hører til Regeringsdistriktet Wiesbaden i
den preussiske Prov. Hessen-Nassau; den
anden, Meisenheim V. f. Rhinen, hører til
Regeringsdistriktet Koblenz i Rhin-Provinsen.
H.-H. regeredes af en Sidelinie af Huset
Hessen-Darmstadt og stiftedes af Frederik I, den
yngste af Georg I’s tre Sønner, der 1622 fik
Homburg. 1806 kom Landet under
Hessen-Darm-stadt, men fik ved Kongressen i Wien 1815
atter Suverænitet og tillige en Forstørrelse ved
Indlemmelse af Meisenheim; 1817 tiltraadte det
det tyske Forbund. Med Ferdinand Henrik
Frederik uddøde Linien Marts 1866 og tilfaldt
Hessen-Darmstadt, men kom allerede Septbr s.
A. til Preussen.
G. Ht.
Hessen-Kassel (Kurhessen) var indtil
1866 et Kurfyrstendømme og en Stat i det
tyske Forbund og svarede væsentlig til det
nuv. Regeringsdistrikt Kassel i Prov.
Hessen-Nassau. Foruden det uregelmæssig formede
Hovedland bestod det af fl. Smaalande,
saaledes Grevskabet Schaumburg samt
Schmalkalden, og deltes i 4 Prov., Niederhessen med
Schaumburg, Oberhessen, Fulda med
Schmalkalden og Hanau. Arealet var 9580,9 km2 med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
