Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heuff, Az Johan Adrian - Heuglin, Theodor von - Heulandit - Heumar - heu me miserum - Heun, Karl Gottlob Samuel - heureka - Heuristik - Heurlin, Kristoffer Isak - Heurnius, Justus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fødeby og dyrke sine litterære Interesser. En meget
frugtbar Forfattervirksomhed var Følgen af
dette Skridt. Hans første Forsøg
offentliggjordes i den delftske Studenteralmanak. Saa fulgte
en Rk. større Romaner og
Virkelighedsskildringer, saasom: »De Kroon van Gelderland« (1877),
»De mannen van Sint-Maarten« (1882), »De
laatste der Arkels« (2 Bd, 1885), »Hertog Adolf«
(1886), »Grootheid en val« (1881), »In’t
Harnas« (1888), »Langs Lahn en Dill, reis
fantasieën« (2 Bd), »Oom Frederik« (1886). Den
sidstnævnte Bog har han ogsaa omarbejdet til
et Lystspil med samme Titel (1887). Desuden
har han skrevet en Mængde spredte Artikler
om Kunst, Litt. og navnlig om Skuespilkunst.
Han er til Tider optraadt under forsk.
Pseudonymer, som Jan van Brabant, men især
er han godt kendt under sit Pseudonym J.
Huf van Buren, der af mange opfattedes
som hans virkelige Navn.
A. I.
Heuglin [’hå^yglen], Theodor von, tysk
Afrikarejsende og Polarfarer (1824—76). Efter
at have foretaget naturvidenskabelige Studier og
paa forsk. Maade uddannet sig til Rejsende drog
H. 1850 til Ægypten, hvor han lærte det arab.
Sprog og foretog Udflugter i Bjergene mellem
Nilen og det Røde Hav samt i den nordvestlige
Del af Arabien. Maj 1852 ansattes han ved det
østerr. Konsulat i Khartum og foretog herfra
en Rejse til Gondar og berejste senere den
Hvide Nil og Kordofan. 1856 undersøgte han
Bajuda-Steppen (V. f. Khartum) og berejste 1857
Kystlandene ved det Røde Hav og Somal. P.
Gr. a. svækket Helbred vendte han det
paafølgende Aar tilbage til Europa, hvor han opholdt
sig i omtr. 2 Aar for at ordne sine Samlinger
og beskrive sine Rejser. 1860 blev han sat i
Spidsen for en Ekspedition, der skulde opsøge
Vogel, og Khartum, valgtes som Udgangspunkt
for Rejsen. Juni 1861 ankom Ekspeditionen til
Massaua, hvorfra man imidlertid ikke begav
sig direkte, men ad en Omvej gennem
Abessinien til Khartum. Enkelte af Ekspeditionens
Medlemmer skilte sig fra H., hvem Komiteen,
der havde udsendt Ekspeditionen, fratog
dennes Ledelse. H. sluttede sig nu 1863 med en af
sine Rejsefæller til den holl. Dame, Frk.
Tinné’s Ekspedition og rejste med denne til
Bahr-el-Ghasal-Egnene. H.’s Rejsefælle døde, han
blev selv syg, rejste med Frk. Tinné til
Khartum og via Berber og Suakin tilbage til
Europa, hvortil han ankom i Slutn. af 1864.
Sommeren 1870 afrejste H. til Spitsbergen og
foretog Undersøgelser ved denne Øgruppes østlige
Kyster. Det flg. Aar anstillede H. geol. og zool.
Undersøgelser ved Novaja Semljas sydvestlige
Kyster. Efter atter at have besøgt Afrika 1875
forberedte H. ved sin Hjemkomst til Europa en
Ekspedition til Øen Sokotora, men døde i
Stuttgart under Ekspeditionens Udrustning. H. har
udg. en Rk. Skildringer af sine Rejser, bl. a.
»Reisen in Nordostafrika« (1857), i »Peternianns
Mitteil.« 1861—64, »Systematische Übersicht der
Säugtiere Nordostafrikas etc.« (1867), »Reise
nach Abessinien, den Gallaländern etc. 1861—62«
(1868), »Ornithologie Nordostafrikas« (1869—75),
»Reise in das Gebiet des Weissen Nil und
seiner westlichen Zuflusse 1862—64« (1879),
»Reisen nach dem, Nordpolarmeer in den
Jahren 1870—71« (1872—74), og endelig udkom
efter hans Død »Reise in Nordostafr.« (1877).
C. A.
Heulandit [håj-], se Zeolitter.
Heumar [’hå^y-], Kommune i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 10 km S. f. Mülheim, (1910)
9448 Indb. H. har forskelligartet Industri.
G. Ht.
heu me miserum [hæ^u’-] (lat.), Ak, jeg
ulykkelige!
Heun [hå^yn], Karl Gottlob Samuel,
som tysk Romanforfatter kendt under Navnet
H. Clauren, f. i Dobrilugk i Niederlausitz 20.
Marts 1771, d. i Berlin 2. Aug. 1854. Han
studerede Jura i Leipzig og Göttingen, blev 1792
Privatsekretær i Berlin, senere Assessor i
Bjergværksdirektionen i Westfalen. 1801
overtog han Forvaltningen af v. Tresckou’s Godser
i Posen, knyttedes 1811 til Ministeriet
Hardenberg, blev 1820 Redaktør af »Preuss.
Staatszeitung« og ansattes endelig 1824 i
Generalpostdirektionen. Han naaede Titlen
Gehejmehofraad. Allerede medens han levede i Posen,
indledede han med Noveller og Romaner det
Forfatterskab, som — samlet i »Erzählungen« (6
Bd 1819—20) og i »Scherz und Ernst« — vandt
ham et stort Publikum, men hvis Platheder og
vamle Sentimentalitet gør Læsningen
frastødende for Nutiden. Clauren blev det brede
Publikums Smagsfordærver. Fra hans Haand
foreligger ogsaa »Lustspiele« (1817). Hans
samlede Skr udkom 1851 i 25 Bd.
C. B-s.
heureka [’hæ^u’reka] (gr.: »jeg har fundet
det«), Archimedes’ Udraab, da han havde
opdaget Loven om Legemers Vægttab i Vædsker.
Heuristik [hæ^u-] (gr,) betegner en metodisk
Anvisning til at finde paa noget nyt. Den Vej,
man gaar for at udfinde noget, er ofte en
anden end den, man gaar for at bevise det; den
pædagogiske Metode, hvor man saavidt muligt
følger den førstnævnte Vej som den formentlig
mest formaalstjenlige, kaldes heuristisk
Metode. Antagelser, der under et
Forskningsarbejde kan være nyttige, omend deres Sandhed
ikke er bevist ell. endda er tvivlsom, kaldes
undertiden h. Antagelser. Ordet
Arbejdshypotese bruges i lgn. Bet.
Edg. R.
Heurlin [hör’li.n], Kristoffer Isak,
sv. Biskop og Politiker, f. 25. Oktbr 1786, d.
12. Marts 1860, var Søn af den fremragende
Polyhistor, Provst Samuel H., og vandt 1808
Doktorgraden i Lund, hvorefter han blev
Docent ved det Skaanske Univ. 1815 blev han
Adjunkt i Vexiö og Notar ved Konsistoriet i
Bispestaden, 1822 blev han Præst og 1825 Provst
og valgtes snart til Medlem af Rigsdagens
Præstestand. 1829 blev han Domprovst i Vexiö.
Han spillede en stadig vigtigere Rolle i
Rigsdagslivet, blev 1838 Biskop i Visby og kort
efter Statssekretær i Kirkedepartementet, som
han 1842 blev Chef for efter at have taget
Afsked fra Bispeembedet. 1844 tog han sin
Afsked som Minister og blev 1847 Tegnér’s Eftf.
som Biskop i Vexiö. Som saadan deltog han i
alle Rigsdagene 1847—54. Han besad stor
Indflydelse baade som Lærer, Præst og Statsmand.
A. M. D.
Heurnius [’hø.rniøs], Justus, holl.
Missionær, f. 17. Novbr 1587 i Leiden, hvor hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
