Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heusinger von Waldegg, Edmund - Heusler, Andreas - Heuss, Alfred - Heuss, Eduard von - Heustrich - Hève - Hevea - Hevel, Johann - Heveller - Hever Strøm - Heves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidsskr. »Organ für die Fortschritte des
Eisenbahnwesens in technischer Beziehung«, hvis
Redaktør han selv var fra 1863, da det blev
udpeget til at være Fagblad for Foreningen af
Jernbaneforvaltningerne i Tyskland, lige til sin
Død. Endelig har H. skrevet en Rk. Afh. og
Smaaskrifter om særlige Jernbaneemner samt
i mange Aar udg. »Kalender für
Eisenbahntechniker«.
G. K.
Heusler [’hå^yslər], Andreas, schweizisk
Retslærd, f. 30. Septbr 1834 i Basel, Dr. jur.
1856 i Berlin, 1859 Privatdocent i Basel, 1863
Prof. ord. smst. H.’s juridiske Evner tildrog
sig snart Regeringens Opmærksomhed, 1859
udnævntes han til Medlem af Basels
Civildomstol, 1860 og 1868 overdroges det ham at
udarbejde henh. en borgerlig Lovbog for Basel
bg en Forbundslov om Eksekution og Konkurs;
Udkastet til den første blev offentliggjort 1865,
Motiverne hertil 1868, men den H. her paalagte
Opgave maatte træde i Skygge for den Huber
tildelte mere omfattende og betydningsfulde at
skrive en Civilbog for hele Schweiz, et Maal, der
ogsaa blev naaet ved Lovbogen af 10. Decbr
1907. Som Forf. er H. nærmest beslægtet med
Gierke; en energisk og tankefast Aand præger
hans historisk-dogmatiske Arbejder, saaledes
hans Hovedværk »Institutionen des Deutschen
Privatrechts« (I—II 1885 og 1886). Han har
desuden skrevet »Verfassungsgeschichte der
Stadt Basel im Mittelalter« (1860), »Die
Beschränkung der Eigentumsverfolgung bei
Fahrhabe und ihr Motiv im deutschen Rechte«
(1871), »Der Ursprung der deutschen
Stadsverfassung« (1872), »Die Gewere« (1872), ogsaa et
af H.’s ypperste Skr, »Deutsche
Verfassungsgeschichte« (1905) og en Del akademiske
Arbejder, ofte med Basels Forhold til Emne, Afh.
i Tidsskrifter, bl. a. i det af ham udgivne
»Zeitschrift für schweizerisches Recht«. 1892—1916
har H. udgivet 13 Hefter »Rechtsquellen des
Kantons Tessin«.
Fz. D.
Heuss [hå^ys], Alfred, tysk Musikforf., f.
27. Jan. 1877 i Chur, studerede Musik og
Musikvidenskab i München og Leipzig (under
Kretzschmar) og har forfattet en Række større
og mindre Skr vedrørende Musikkens ældre
Historie. 1904 blev H. Redaktør af det store
ved Verdenskrigen opløste »Intern.
Musikselskab«’s Tidsskr., hvortil han ydede mange og
værdifulde Bidrag, særlig vedr. J. S. Bach; 1919
udk. hans Bog »Kammermusik-Abende«.
W. B.
Heuss [hå^ys], Eduard von, tysk Maler
(1808—80), hørte til den Cornelius’ske Kreds i
Rom. Han malede talrige Portrætter af
betydelige Samtidige, saaledes af Thorvaldsen
(Thorvaldsen’s Mus., 1834), Cornelius (Berlins
Nationalgal.), Overbeck, Storhertug Ludvig II af
Hessen etc.
A. Hk.
Heustrich [’hå^ystreK], Badested i Schweiz,
S. f. Thuner-Sø, i en Floddal ved Foden af
Niesen, 720 m o. H. Der findes en kold
Svovlkilde (5°) med rigeligt Indhold af tvekulsurt
Natron. I den udmærket indrettede Badeanstalt
benyttes Svovlvandet til Drikkekur,
Indaanding, Bade o. s. v. mod kroniske Katarrer i
Strube, Luftrør, Lunger, Fordøjelses- og
Urinorganer. Sæson Juni til 20. Septbr.
E. F.
Hève [æ.v] (Cap de la H.), Forbjerg paa
Frankrigs Nordvestkyst, N. f. Seines Munding
og 4 km NV. f. Indsejlingen til Le Havres
Havn. H. bærer to Fyrtaarne med meget
kraftige Fyr.
G. Ht.
Hevea Aubl. (Siphonia Schreb.), Slægt af
Vortemælkfamilien, store rigelig mælkeførende
Træer med spredte, langstilkede og trekoblede
Blade, hvis Smaablade er helrandede og
fjernervede. Blomsterne i Top, smaa og uden
Kronblade, men med et femtalligt Bæger.
Enbo. I Hanblomsterne er Støvdragerne
sammenvoksede til en Søjle og Knapperne forenede til
en Ring. Frugten er en Kapsel. 10 Arter i det
tropiske Amerika og i Guyana. Mælkesaften af
H. guyanensis Aubl. (Siphonia elastica Pers.)
og H. brasiliensis (H. B. K.) Müll. Arg. er det
vigtigste Raaprodukt til Fremstilling af
Kautsjuk, der danner en meget betydelig
Udførselsartikel fra fl. sydamerikanske Stæder (se
Kautsjuk).
A. M.
Hevel (egl. Höwelcke ɔ: Hügelchen),
Johann, tysk Astronom, (1611—87), studerede
Jura i Leyden, derpaa i England og Frankrig
og vendte 1634 tilbage til Danzig, hvor han
1641 blev Dommer og 1651 Raadsherre. H.
byggede sig 1641 et Observatorium, kaldet
Stellæburgum (ødelagt ved Mordbrand 1679), hvor
han observerede Maanen (Selenographia [1647]),
Kometer (Prodromus cometicus [1665] og
Cometographia [1668]), Fiksstjerner (Prodromus
astronomicæ unocum catalogo fixarum [1690])
etc. Sine Instrumenter, der kun var forsynede
med Diopter, ikke med Kikkert (jfr Halley),
har H. beskrevet i Machina coelestis, I—II
(1673—79). I sine Observationer blev H.
hjulpet af sin Hustru Margareta Koopmann, som
1690 udgav af hans Efterladenskaber:
Prodromus astronomiæ, som bl. a. indeholder en
Stjernekatalog og Firmamentum Sobiescianum u.
uranographia etc., 54 nitide Himmelkort.
(Litt.: Westphal, »Leben, Studien und
Schriften des Astronomen J. H.« [Königsberg
1820]; Seidemann, »J. H.« [Zittau 1864];
Bruun, »Schriften der naturforschenden
Gesellschaft in Danzig« N. F. 13 Bd [1911]).
J. Fr. S.
Heveller hed et vendisk Folk, opkaldt efter
Floden Havel. Kong Frederik Fuglefænger
indtog 928 deres Hovedstad Brennabor
(Brandenburg), men først i 12. Aarh. kuedes de
fuldstændig af Albrecht Bar og fortyskedes.
G. S-e.
Hever Strøm, Nordsøen, skærer sig i fl.
Løb gennem Sandene mellem Øerne Pelworm
og Nordstrand paa Nordsiden og Halvøen
Eiderstedt paa Sydsiden Ø. paa til Husum. Paa
Barren, der ligger 25 Sm. fra Husum, er
Dybden ved Lavvande 5 m. Skibe med 3 m
Dybgaaende kan gaa op til Husum Red. Farvandet
er afmærket til Pelworm og Husum, men er
stadig underkastet Forandringer.
G. F. H.
Heves [’hævæ∫], 1) Komitat i Ungarn mellem
Donau og Theiss, grænser til Komitaterne
Neográd og Gömör, Borsod og Hajdu,
Jasz-Nagy-Kun-Szolmok og Pest-Pilis-Solt. Arealet er (1910)
3761 km2med 279700 Indb., hvoraf 99 % Magyarer,
89 % rom. Katolikker, 6,8 % Reformerte, 3,6 %
Jøder. Den nordlige Del er bjergrig og naar
i Mátra 1009 m. Den midterste og sydlige Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
