Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hexandria - Hexapla - Hexapoda - Hexenschuss - Hexham - Hey, Frederik Larsen - Hey, Julius - Heyde, Jan van der - Heydebrand und der Lasa, Ernst v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Støvdragere i en Tvekønsblomst, f. Eks. Lillier,
Tulipaner, Skræppe, Siv, Skeblad.
V. A. P.
Hexapla, »den seksdobbelte«, et Værk af
Origenes, der i 6 parallelle Kolumner gengiver
det gl. Test.’s Tekst i forsk. Former, nemlig
først den hebræiske Tekst 1) med hebræisk, 2)
med gr. Alfabet; dernæst de gr. Overs. af 3)
Aquila, 4) Symmachus, 5) Septuaginta, 6)
Theodotion, hvortil enkelte Gange endnu kommer
to Kolumner. Hvor Septuaginta afveg fra den
hebræiske Tekst, tilføjede han en Ændring i
Overensstemmelse med denne og kendetegnede
disse Steder ved særlige Tegn. Nogle
Ændringer menes han ogsaa at have foretaget
stiltiende. Tillige forfattede Origines en Tetrapla, hvor
de to hebr. Kolumner manglede. H., der blev
skrevet c. 240 e. Kr., er kun opbevaret i
Fragmenter, der er udgivne af F. Field i
Origenis Hexaplorum quæ supersunt
(1875—76). Enkelte Fragmenter er senere fundne. Den
hexaplariske Septuaginta er blevet afskrevet for
sig, og Notitser fra den er ofte tilføjet andre
Septuaginta-Haandskrifter. Bedst kendt er den
fra en syr. Overs., som Paulus fra Tella foretog
efter den kort efter 600 e. Kr. Af denne
»syrohexaplariske« er et værdifuldt, men
ufuldstændigt Haandskrift opbevaret (udg. 1874 af
Ceriani), hvortil andre Fragmenter er komne
senere. (Litt.: F. Buhl, »Kanon und Text des
alten Testaments« [Leipzig 1891], S. 120—141;
C. Steuernagel, »Einleitung in das alte
Testament« [Tübingen 1912], S. 50—52).
J. P.
Hexapoda (gr.), Insekter.
Hexenschuss [’hæksən∫us], se Hold.
Hexham [’heksəm], gl By i det nordøstlige
England, Northumberland, ved Tyne, 30 km
ovf. Newcastle, har en got. Klosterkirke (fra
12. og 13. Aarh.) med et stort Taarn og Ruiner
af et Kloster, Handskefabrikation,
Havedyrkning og i Omegnen Kulminer. (1911) 8417 Indb.
— H. blev allerede 678 Bispesæde. 1464 slog
Edvard IV’s Tropper under Montague de af
Hertugen af Somerset anførte Oprørere ved H.
G. Ht.
Hey [haj’], Frederik Larsen, dansk
Forretningsmand og Politiker, f. 21. Febr 1857,
lærte Handelen baade inden- og udenlands samt
paa Grüner’s Handelsakademi. Han indtraadte
1879 i sin Faders Forretning, Vinhandel i
Odense, ledede den siden 1885 og overtog den 1891,
samt styrede den, indtil han 1908 flyttede
til Kjøbenhavn. 1885—1903 var han fransk
Konsularagent og blev 1904 spansk
Vicekonsul. Desuden blev han 1889 Leder af
Fyns Glasværk, 1902 Formand for de
forenede Glasværker og 1905 for de forenede
Spritfabrikker, ligeledes 1900—12 for Fyns
Telefonselskab og 1907 Direktør for Kastrup
Glasværk. Som Medlem af Odense Byraad
1897—1902 havde han Del i den store Udvidelse af
Odense Havn og Kanal. Efter sin Overflytning
til Kbhvn blev han 1914 Formand for de
nordiske Metalvarefabrikker og fik Del i Ledelsen
af fl. a. Aktieselskaber. 1902 valgtes han til
Landstingsmand og genvalgtes indtil 1918. Han
sluttede sig straks til den frikonservative
Gruppe og vandt efterhaanden en ret anselig
Stilling i Tinget som Udvalgsordfører for flere
Lovforslag vedrørende Handel o. a.
økonomiske Forhold (havde væsentlig Del i Toldlovens
Gennemførelse 1908 og i Loven om
Aktieselskaber 1917). Han blev 1906 Medlem af
Kommissionen om Udenrigsministeriets Ordning, 1910
af Kommissionen om Banker og Sparekasser og
1911 af den om Statsbanernes Forvaltning, hvis
Betænkning blev Grundlag for Loven af 1915;
fik desuden Sæde 1907 i Tilsynsraadet for
Hypotekbanken, 1910 i Told- og 1915 i
Jernbaneraadet.
E. E.
Hey [’ha^i), Julius, tysk Musiker
(1832—1909), var opr. Maler, men blev Elev af Franz
Lachner (i München) og der kendt med Rich.
Wagner, for hvis Ideer H. hurtig begejstredes.
I Forening fattede de den Plan at grundlægge
en national tysk Sangskole med særligt Henblik
paa Wagner’s Musikdramaer. Dette blev
Midtpunktet for H.’s fremtidige Virksomhed, idet
han først som Lærer ved Kong Ludvig II’s
Musikskole i München, senere privat (fra 1887 i
Berlin) uddannede talrige Elever og mange
kendte Wagner-Sangere og derhos nedlagde
sine Principper i »Deutscher Gesangsunterricht«
I—IV. H., der i sine sidste Aar atter levede i
München, skrev endvidere »R. Wagner, als
Vortragsmeister« og har komponeret en Del
Sangmusik.
W. B.
Heyde (Heyden), Jan van der
[-fan-dər-’hæ^idə], holl. Arkitekturmaler og Raderer, f. i
Gorkum 1637, d. 1712 i Amsterdam. H. tog som
ung til Amsterdam og virkede her til sin Død
med Afbrydelse af Rejser rundt om i Holland,
Tyskland (Rhin-Egnene) og England. Hans
Speciale er de sirligt udførte, saa indtagende
og nydelige Arkitekturstykker, ofte af
fortryllende malerisk Skønhed; Staffagen leverede
gerne A. v. d. Velde; hans Billeder er som
Regel ikke By-Portrætter, men fri
Kompositioner, sammensatte af Enkeltheder, han har
fundet paa sine Rejser. H. er særlig smukt
repræsenteret i Amsterdams Rijksmuseum; i øvrigt
finder man Malerier af ham i de fleste større
Mus., ogsaa i Kunstmus. i Kbhvn (»Udenfor en
By«) og Moltke’s Gal. smst., i Kria Nationalgal.
»Markedsplads« (1675). Han malede ogsaa
Stilllebensstykker. Desuden var han optaget af
kommunale Interesser, foreslog Oplysning af
Amsterdams Gader med Lygter og opfandt en
Brandsprøjte (hvorom han udgav et Værk).
A. Hk.
Heydebrand und der Lasa
[’ha^idəbrant-unt-dær-’la.za], Ernst v., tysk Politiker, f.
20. Febr 1851 i Golkowe, Schlesien, uddannedes
til Jurist og deltog i Krigen 1870, var 1882—95
Landraad, men opgav Stillingen for at pleje sin
Godsejervirksomhed. Siden 1888 har han været
Medlem af det preuss. Deputeretkammer, siden
1903 af den tyske Rigsdag, hvor han har hørt
til det konservative Partis mest indflydelsesrige
og mest udprægede Skikkelser. Det
haardnakkede Krav om Tysklands Selvhævdelse udadtil
og Kejsermagtens Befæstelse indadtil, som gaar
gennem al hans Færd, har han end ikke
efter det store Sammenbrud slaaet af paa, men
har som Bestyrelsesmedlem for de tyske
Konservative protesteret mod Freden og krævet
Hohenzollernes Genindsættelse.
P. L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
