Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heydebrand und der Lasa, Tassilo von - Heydemann, Heinrich - Heyden, August Jakob Theodor von - Heyden, F. L. - Heyden, Otto Johann Heinrich - Heydes Aktinofotometer - Heydt, August von der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heydebrand und der Lasa
[’ha^idəbrant-unt-dær-’la.za], Tassilo von, tysk
Skakspilforfatter, (1818—99), en Tid tysk Gesandt i
Kbhvn, forfattede sammen med Bilguer
Hovedværket om Skakspil, »Handbuch des
Schachspieles«, og har endvidere bl. m. a. skrevet
»Leitfaden für Schachspieler« (6. Opl. 1894) og
»Zur Gesch. und Literatur des Schachspiels«
(1897).
Heydemann [’ha^idəman], Heinrich,
klassisk Arkæolog, f. 24. Aug. 1842 i Greifswald, d.
10. Oktbr 1889 i Halle. Efter at have
offentliggjort »Iliupersis« (1866) foretog han en Rejse
til Grækenland og Italien og blev 1874 Prof. i
Halle. H. har forfattet talrige Tidsskriftartikler,
bl. a. i »Archäologische Zeitung« (deraf 1866
om 2 Vaser i Antiksamlingen i Kbhvn), og
desuden en Rk. Særafhandlinger, bl. hvilke kan
nævnes: »Ueber eine nacheuripideische
Antigone« (1868), »Griechische Vasenbilder« (1870),
»Die Vasensamlung des Museo Nazionale zu
Neapel« (1872), »Antike Marmorbildwerke zu
Athen« (1874), »Dionysos’ Geburt und
Kindheit« (1886).
H. A. K.
Heyden [ha^idən], August Jakob
Theodor von, tysk Historiemaler, f. 13. Juni 1827
i Breslau, d. 1. Juni 1897 i Berlin. H., Søn af
Digteren Friedrich v. H., kom først 1859 ind paa
Kunststudiet, i Berlin særlig under Steffeck’s
Ledelse, senere i Paris urder Gleyre og
Couture. I sit første betydelige Værk, »Den
hellige Barbara« (1864), bragte han sin Hyldest til
sin Ungdoms og første Manddoms Virksomhed
i Bjergværksindustrien (Barbara giver
Dødssakramentet til en forulykket Bjergmand). De
poetisk-romantiske Strenge, der her er
anslaaede, klinger igennem i H.’s senere Værker,
som han beflittede sig paa at give korrekt
Tidskolorit, og hvis Emner han gennem nøje
Studier af Middelalderens og Renaissancens
Kulturliv søgte at leve sig ind i. Han malede
saaledes »Luther’s Møde med Frundsberg paa
Rigsdagen i Worms« [German.-Mus. i Nürnberg],
»Valkyrieridt« (1872) og »Ridder Oluf« (1875,
efter Herder’s Gengivelse af d. nord.
Folkevise). Den Sejr, han vandt med Fortæppet til
Berlins Opera, »Arion« (1867), særlig ved
Fremstillingen af Afrodite’s Skikkelse, forfulgte han
videre i en Rk. Værker, hvis Hovedemne er
det nøgne Kvindelegeme: »Prinsesse Clémence
viser sig for den franske Konges Sendemænd«
(1873), »Leukothea«, der rigtignok blev afvist
fra Akademiudstillingen i Berlin 1874, m. fl.
Andre Oliebilleder: »Festmorgen« (1870, Berlins
Nationalgaleri), »Martyr paa Baalet« (1876),
»Oidipos og Sfinksen« (1877) samt »Den
fortryllede Skat« (1886). Bet. har H. ligeledes haft
ved sit Monumentalmaleri, hvorpaa her kun
nævnes spredte Eksempler: i Nationalgaleriets
Kuppelsal, Generalstabens Moltke-Værelse,
Raadhusets Kælder og Taarnhal, alt i Berlin,
Vægbilleder i Edssvorneretten i Posen o. s. v.
H. har udg. Værker om Klædedragtens
Historie (han var 1882—93 ansat ved
Kunstakademiet i Berlin som Lærer i »Kostümkunde«):
»Die Tracht d. Kulturvölker Europas« (1889)
og Billedværket »Blätter f. Kostümkunde«
(1874—91).
A. Hk.
Heyden [’hæ^dən], F. L., finsk
Generalguvernør, se Heiden.
Heyden [ha^idən], Otto Johann
Heinrich, tysk Historie- og Portrætmaler, f. 8.
Juli 1820 i Ducherow, d. 21. Septbr 1897 i
Göttingen, Elev af Berlin-Akademiet og af Cogniet
i Paris, malede religiøse og historiske Arbejder
som »Hiob«, hans første større Succes (1855,
Mus. i Stettin), »Greifswald-Universitetets
Stiftelse«, »Bogislav X overfaldes paa
Jerusalem-Valfarten af Sørøvere« (Stettin-Mus.), Billeder
fra Krigene 1866 og 1870—71, bl. a. »Slaget ved
Königgrätz« (1808, Berlins Nationalgaleri),
»Den tyske Kejsers Besøg hos de Saarede i
Versailles-Slottet«, samt solide Orientbilleder
(»Tæppebasar i Kairo« [1870]). Betydeligst var
han i sine Portrætter, det 1856 udstillede
Mandsportræt, Kejser Vilhelm I, Bismarck-,
Moltke- og Steinmetz-Billederne blandt mange
andre.
A. Hk.
Heydes Aktinofotometer [’ha^idəs-], et
Fotometer, i hvilket en Strimmel lysfølsomt Papir
farves af Lyset, efter at dette er gaaet igennem
et blaat Glasprisme. Ved at iagttage, hvor lang
Tid der medgaar til, at det lysfølsomme Papir
opnaar en bestemt Farvetone, naar Lyset
passerer en bestemt Del af Glasprismet, kan man
beregne Lysets Styrke og den til Fotografering
nødvendige Belysningstid. H. A. benyttes
særlig til Fotografering i Bjergene, hvor Lyset er
meget stærkt kemisk virkende.
C. E. A.
Heydt [ha^it], August von der, tysk
Finansmand, f. 15. Febr 1801 i Elberfeld, d. 13.
Juni 1874. Efter et fleraarigt Ophold i England
og Frankrig indtraadte han 1824 i sin Faders
Bankierforretning, som han senere fortsatte
sammen med sine Brødre; blev 1833 Medlem af
Byraadet og 1831 af Handelsretten (Formand
siden 1840) og tog 1846 vigtig Del i
Forhandlingerne om den fælles tyske Veksellov. 1841
valgtes han til den rhinpreussiske
Provinslanddag, 1842 til de ny Stænderkomiteer og 1847
til den forenede Landdag, hvor han udtalte sig
for en fri Forfatning. Derimod tiltalte
Bevægelsen 1848 ham slet ikke, og han afslog Valg
til Nationalforsamlingerne i Frankfurt og
Berlin saavel som et Tilbud Septbr om en
Ministerpost. Men da Reaktionen begyndte i Decbr,
indtraadte han i Ministeriet
Brandenburg-Manteuffel som Handelsminister og gik 1858 over i
»den ny Æras« Ministerium. Han havde store
Fortjenester af Post- og Telegrafvæsenets
Udvikling samt af Jernbanenettets Udvidelse og
gennemførte 1851 en Omordning af den preuss.
Bank. Den ny Næringslov 1849 med
Genindførelse af Mesterprøver og Haandværkslav
skyldtes nærmest politiske Grunde. Da Striden med
Underhuset Marts 1862 førte til en
Ministerkrise, gik han, tillige med de andre
konservative Ministre, over i Ministeriet Hohenlohe som
Finansminister indtil Septbr s. A. Juni 1866
blev han igen Finansminister under Bismarck
og viste stor Forretningsdygtighed under og
efter Krigen, men maatte høre megen Spot p.
Gr. a. sine gentagne politiske Omskiftelser.
Oktbr 1869 maatte han dog trække sig tilbage,
da hans Finansplaner med ny Skatteforslag
hverken fandt Billigelse i den nordtyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
