Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hiller, Johann Adam - Hiller v. Gärtringen, Friedrich Wilhelm - Hillern, Wilhelmine von - Hillerslev - Hillerup, Frederik Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berømte »Gewandhaus-Koncerter«. Fra
1789—1801 beklædte H. Thomas-Kantoratet. Ved
Siden af al denne Virksomhed optraadte H. som
Operakomponist og blev her Ophavsmanden til
det tyske »Singspiel«. Paavirket udvortes af
Forbillederne i den italienske opera-buffo og
franske opéra-comique skabte han en
ejendommelig national Genre gennem de smaa
Sangspil, han skrev i Forening med Forfatteren
Weisse, og som han udstyrede med nydelige
naturlig melodiøse, følelsesfulde ell.
humoristiske Viser, der hurtig fandt stor Yndest og
Udbredelse og endog med Held konkurrerede med
den da alt beherskende ital. Opera. I H.’s naive
og idylliske Sangspil ligger Spiren til
Mesterværker som Mozart’s »Entführung aus dem
Serail« og »Zauberflöte« og til andre tyske Sangspil
lige op til vore Dage. De mest kendte af H.’s
Arbejder for Scenen er »Der Teufel ist los«
(1766), »Lisouart und Dariolette« (1766),
»Lottchen am Hofe« (1767), »Die Liebe auf dem
Lande«, »Der Krieg«, »Der Erntekranz«, »Die
beiden Geizigen« og fremfor alle »Die Jagd« (1770),
H.’s mest yndede og livskraftige Sangspil. En
Mængde Viser fra disse Sangspil blev meget
populære, men foruden dem har H. skrevet
baade verdslige og gejstlige Sange, der vandt
stor Udbredelse, saaledes »Lieder für Kinder«,
»Choralmelodien zu Gellerts Oden« etc.,
hvorimod H.’s Instrumentalmusik hurtig gik i
Glemme. Endelig har H. udfoldet en interessant
Skribentvirksomhed: »Wöchentliche Nachrichten u.
Anmerkungen die Musik betreffend« (1766—70),
»Lebensbeschreibungen berühmter
Musikgelehrten und Tonkünstler« (1784), hvori H.’s
Selvbiografi, »Über Metastasio« (1786), endv.
»Anweisungen« til Sang (1774 og 1780) og til
Violinspil (1792), samt genudgivet ell.
arrangeret klassiske Kirkeværker. Biografi af K.
Peiser (1894); H.’s Selvbiografi, ny Udg. af
Einstein (Leipzig 1914).
W. B.
Hiller v. Gärtringen [’helər-fån-’gærtreŋən],
Friedrich Wilhelm, Friherre, tysk
Arkæolog og Epigrafiker, f. 3. Aug. 1864 i Berlin,
Dr. phil., Prof. (1900); fra 1904 videnskabelig
Embedsmand, Leder af det gr. epigr. Arkiv ved
Berliner-Akademiet. Siden 1890 har H. v. G.
foretaget adskillige Undersøgelser i Grækenland
og Lilleasien, navnlig vigtige, paa egen
Bekostning, paa Øen Thera 1896—1902. Herom hans
Hovedværk: »Untersuchungen, Vermessungen
und Ausgrabungen auf Thera«, 4 Bd, 1899—1904.
Medarbejder ved Inscriptiones Græcæ; talrige
andre Arbejder, deraf: »Ausgrabungen in
Griechenland« (1901); »Inschriften von Priene«
(1906).
H. A. K.
Hillern [’helərn], Wilhelmine von, tysk
Forfatterinde, Datter af Ch. Birch-Pfeiffer, f. i
München 11. Marts 1836. Hun forsøgte sig som
Skuespillerinde, men forlod efter sit Giftermaal
med Hof- und Kreisgerichtdirector v. H. Scenen
og debuterede 1865 som Forfatterinde og udgav
især en lang Række Romaner, der ved djærv
Karakteristik og Spænding fandt mange Læsere.
Nævnes maa »Dobbelleben« (1865), »Ein Arzt
der Seele«, »Aus eigener Kraft« (1872) og
»Geyer-Wally«. der udkom 1873 og 1880 blev
dramatiseret. Til hendes betydeligere
Produktion hører endvidere »Und sie kommt doch«
(1879) og »Ein Sklave der Freiheit« (1903).
C. B-s.
Hillerslev, Herred i det nordlige
Nørrejylland, det største i Thisted Amt (Thyland),
begrænses mod Ø. af Vester Han Herred
og mod SV. af Hundborg Herred, medens
det mod N. og V. omgives af Vesterhavet, i
hvilket Hanstholm skyder ud, og mod SØ. af
Limfjorden (Thisted Bredning, Lønnerup og
Østerild Fjorde samt Vesløs Vejle). Herredets
største Udstrækning fra V. til Ø. er henved
25 km, den største Bredde fra N. til S. er c.
17 km. Det er c. 342 km2 (34170 ha) og havde 1.
Febr 1916 7632 Indb. (1801: 4650, 1860: 6735:
1901: 7330) ɔ: c. 22 paa 1 km2; det hører
saaledes til de meget daarligt befolkede Egne.
Den nordlige og vestlige Del af Herredet er
opfyldt af Kridtbanker og lave Plateauer, som
Hanstholm med Hjertebjerg (67 m), mellem
hvilke ligger Kærstrækninger. Saaledes ligger
mod SV. Søerne Vestervandet og Nors Sø (12
à 14 m o. H.) med Afløb ved Klitmøller. I den
midterste Del af Herredet hæver sig endnu
nogle isolerede Højder, som Kløvenhøj (omtr. 49
m) og Brunbakke (33,6 m). Den østlige Del er
derimod temmelig jævn og lavtliggende. Langs
Kysten findes Klitter (se i øvrigt Thyland).
Til Limfjorden søger nogle smaa Vandløb.
Jorderne er overvejende sandede med Underlag af
Kalk, blandet med noget Ler, og ikke meget
frugtbare; der gaar i Gennemsnit c. 17 ha paa
1 Td. Hartkorn. Af hele Arealet var 1912 c.
7290 ha besaaede (1917: 6570), 10120 Eng,
Græsgang og Brak, 440 Mose, 2580 Skov og Plantage
og 11650 ubenyttede. Der var 1919 2746 Heste,
13412 Stkr Hornkvæg, 2647 Svin og 7440 Faar
(i 1914 henh. 2694, 14091, 9811 og 8810).
Herredet er delt i 13 Sogne; det
samlede Hartkorn var 1905 1979 Tdr, og der
var 1916 1637 Gaarde og Huse. I gejstlig
Henseende danner Herredet eet Provsti med
Hundborg Herred under Aalborg Stift, i verdslig
Henseende hører det under Thisted Købstad og
H.—Hundborg-Herreders Retskreds. — H.
Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Hildeslefhæreth, hørte i Middelalderen til
Thysyssel. Senere hørte det til Ørum Len og fra
1660 til Ørum Amt (en Del regnedes dog
1660—61 til Vestervig Amt), indtil det 1793 lagdes til
Thisted Amt.
H. W.
Hillerup, Frederik Christian, dansk
Forf., f. 12. Maj 1793 paa Wedellsborg paa Fyn,
d. 5. Maj 1861 i Kbhvn, blev Student 1811,
studerede i nogle Aar Jura, men opgav
Studeringerne for udelukkende at sysle med Kunst og
Poesi. Støttet af sin dengang velhavende
Fader rejste han 1820 til Rom, hvor han blev til
1826, men hans kunstneriske Evner svarede
ikke til hans varme Kærlighed til Kunsten,
Faderens Formue gik tabt, og kun ved gode
Venners Hjælp sattes han i Stand til at rejse hjem
til Kbhvn. Han redigerede 1836—38 »Dansk
Kunstblad«, udgav »Thorvaldsen og hans
Værker« med en efter Thiele forkortet Tekst (4
Dele. 1842 ff.) og har skrevet en Del temmelig
ubetydelige Noveller og Digtninger.
(S. Bz.). S. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
