Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hilsen - Hilton, William - Hilty, Carl - Hilus - Hilversum - Himalaja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ihnen«, der drages sammen, saa det lyder som
»Filleminen!«. I England hilser man ofte, naar
man mødes, med: How do You do? (ofte
afkortet til Doyoudo?), uden at vedk. giver sig
Tid til at høre paa Svaret paa dette
Spørgsmaal til den andens Befindende. Grækernes H.
er Proskynâ! (se ovf.). Ogsaa Skibe udtrykker
H.; det sker ved Sænkning af Flaget.
Krigsskibe hilser paa hinanden og paa Fæstninger
ved Kanonsalut.
V. S.
Hilton [’hi£tən], William, eng.
Historiemaler, f. 1786 i Lincoln, d. 30. Decbr 1839 i
London. H. var Elev af Stikkeren R. Smith,
Faderen William H. (d. Ældre, d. 1822) og
det kgl. Akademi, hvis Skoler han besøgte fra
1806. 1803 udstillede han for første Gang, 1811
slog han igennem med »Christi Gravlæggelse«,
der snart efterfulgtes af »Maria salver Christi
Fødder« (St.-Michaels-Kirken i London) og
»Christus helbreder en Blind«. »Den
tornekronede Christus« (1825, South Kensington Mus.)
anses for hans Hovedværk. Andre bekendte
Værker af H., hvilke imidlertid nu p. Gr. a.
deres Asfaltfarver mestendels er Ruiner:
»Naturen blæser Sæbebobler for sine Børn« (1821),
»Sir Calepine befrier Serena« (Nat. Gall.),
»Engelen befrier Peter af Fængslet« og »Una«
(1832). H. blev 1818 Medlem af Akademiet, 1827
dets Konservator.
A. Hk.
Hilty [’helty], Carl, schweiz. Retslærd og
Etiker, f. 28. Febr 1823 i Werdenberg i
Kanton Skt Gallen, d. 12. Oktbr 1909 i Clarens,
Dr. jur. 1854 i Heidelberg, 1855 Sagfører i
Chur, 1873 Prof. ord. i Bern, Medlem af
Nationalforsamlingen 1890, Oberst og Overauditør
i Armeen, Medlem af Institut de droit
international. Baade som Statsretslærer og som
kirkelig Etiker har H. udfoldet en rig
Forfattervirksomhed, hans jur. Arbejder er prægede af
hans hist. og filos. Studier; alle hans Skr, som
hans Livsværk i det hele taget, bæres af en
ægte og inderlig Idealisme; Aander som S.
Kierkegaard frastødte ham dog. For Schweiz var
H.’s Virke af fremragende Bet., Landets Ve
og Vel laa ham dybt paa Sinde, at højne og
hæve dets moralske, religiøse og politiske Liv
var det Maal, hvorefter han altid stræbte. Af
H.’s juridiske og politiske Skr skal bl. m.
a. fremhæves »Vorlesungen über die Politik
der Eidgenossenschaft« (1875), »Ideen und
Idealen schweizerischer Politik« (1875), »Berner
Staatsgedanken« (1877), »Ueber die
Wiedereinführung der Todesstrafe« (1879), «Oeffentliche
Vorlesungen über die Helvetik« (1878),
Festskriftet »Die Bundesverfassung der
schweizerischen Eidgenossenschaft« (1891) og »Der
Boerenkrieg« (1900). Fra 1886 udgav han den
vigtige »Politisches Jahrbuch der
schweizerischen Eidgenossenschaft«. Ualmindelig
Udbredelse baade i og udenfor Schweiz fandt
H.’s etisk-religiøse Skr, saaledes »Glück«
(I—III, 1891, 1895 og 1899 og senere Opl.) —
omplantet paa Dansk af Signe Lehmann med
Forord af Edv. Lehmann (I, 1902, II, 1904),
»Livsværdier« (1907, et af hans Hovedværker)
De senectute (1897), »Für schlaflose Nächte«
(1901), »Briefe« (1903), »Neue Briefe« (1906),
Sub specie æternitatis (1909), overs. paa Dansk
af J. Lehmann Beiter (1909), »Das Geheimnis
der Kraft« (1910), og »Das Evangelium Christi«
(1910). (Litt.: »Zur Erinnerung an C. H. [Bern
1909]; Heinrich Auer, »C. H., Blätter zur
Geschichte seines Lebens und Wirkens« [Bern
1910]; Karl Haas, »C. H. Eine Einführung in
seine Schriften mit einer Skizze seines
Lebens« [Leipzig 1912]).
Fz. D.
Hilus (anat.), det Sted af et Organ, hvor
dets Blodkar og Nerver træder ind i det.
Hilversum [’helvərsøm], Flække i den
nederlandske Prov. Nordholland ved
Jernbanelinierne Amsterdam—Winterswijk og H.—Utrecht,
har (1917) 36149 Indb. H. er et yndet
Sommeropholdssted for Amsterdam’s Indbyggere og
har Tæppevæverier.
G. Ht.
Himalaja, »Sneens Bolig«, Jordens højeste
Bjergkæde, er et Foldesystem, opstaaet i den
senere Tertiærtid, og danner det thibetanske
Højlands sydlige Begrænsning. H. hæver sig
mod S. op fra Hindustans Lavland og
begrænses mod N. af den Længdedal, der
gennemstrømmes af Indus’ øvre Løb og Sangpo
(Brahmaputra’s øvre Løb); mod Ø. adskilles H. fra
de bagindiske Bjerge ved den Sænkning,
hvorigennem Brahmaputra baner sig Vej fra Thibet
til Assam; mod V. adskiller Indus-Dalen H. fra
Kafiristans Bjerge og Hindokush. H. har en
Længde af 2400 km, en Bredde af 200—350 km
og dækker et Areal af c. 650000 km2. —
Orografi. H. dannes af tre parallelle Kæder med
mellemliggende Længdedale, hvortil endnu
kommer de lave Bakker ved Slettens Rand.
Medens den mod N. sænker sig ned mod det
4000 m høje thibetanske Højland, styrter den
mod S. fra en Højde paa 7000 til henimod 9000
m saa stejlt ned mod Lavlandet, at de højeste
Toppe til Dels er synlige fra Sletten, skønt der
mellem denne og den centrale Zone findes den
sydlige Parallelkæde. Afstanden fra
Centralkædens Kam til Lavlandet er paa sine Steder
kun 75 km, saaledes i det vestlige Garvhal, ved
Djamnas Kilder. Den sydlige Kæde naar en
Højde af 2000—3000 m, dens højeste Punkt er
Black-Mount i Bhutan, og paa den ligger
Rekreationsstederne for de britiske Embedsmænd:
Simla (2209 m) og Darjiling (2182 m). Paa
denne Kæde udspringer en Del mindre Bifloder
til Brahmaputra og Ganges, hvorimod den
gennembrydes af de større Floder. Fra
Centralkæden skilles den ved en af lavere Tværrygge
i mindre Bækkener delt Længdedal, hvortil de
tætbefolkede Dele af Nepal og Kashmir hører.
Rækken af de højeste Toppe falder sammen
med det centrale Gnejsparti, men dette er
gennemfuret af Tværdale, saa at Vandskellet først
kommer til at ligge paa den tredje Kæde. Dette
Fænomen har sin Grund i den store Forskel
mellem Nedbørens Størrelse paa Kædens to
Skraaninger. P. Gr. a. den større Nedbør bliver
Erosionen langt stærkere paa Sydsiden,
saaledes at Floderne stadig skærer sig tilbage og
til sidst kan gennembryde Kammen. H. bliver
saaledes rig paa Passer og dybt indskaarne
Dale. Af Søer findes derimod kun meget faa.
For Oversigtens Skyld kan man dele H. i tre
Partier: 1) fra Indus til Satledsh, 2) fra
Satledsh til Arun, en Biflod til Kusi, 3) fra Kusi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
