Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Himalaja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Brahmaputra. I det vestlige Afsnit danner
Hovedkæden Vandskellet mellem Indus og
Femflodlandets Floder, medens den nordlige
Kæde er lidet fremtrædende. Af høje Punkter
kan nævnes: Haramuk (5152 m), Ser (7147 m),
Brama (6416 m), Leo Porgial (6770 m), alle i
Hovedkæden. Længdedalen mellem Hoved- og
Sydkæden er meget fremtrædende og deles af
en Tværaas i to Dele: den brede og frugtbare
Kashmir-Dal mod V., der
gennemstrømmes af Djelam, og mod Ø. den lange, smalle
Dal, der gennemstrømmes af Tshandra,
Tshinabs øvre Løb. Kashmir-Dalen er Bunden af
en nu udtørret Sø; som Rester af den findes
endnu Srinagar-Søen og Vular-Søen. Den
sydlige Kæde naar i Pir Pandshal nær ved
Islamabad en Højde af 3475 m. Paa den udspringer
Floderne Ravi og Bias. Den nordlige Kæde,
som gennembrydes af Indus og Satledsh, naar
i Nanga Tarbat 8114 m. Det midterste Afsnit
indeholder de højeste Toppe i H. og paa hele
Jorden; et betydeligt Antal af de maalte Toppe
hæver sig mere end 7000 m o. H., bl. disse kan
nævnes: Nanda Devi (7820 m),
Dhawalagiri (8176 m), Gosai Than (8018 m),
Gaurisankar (7143 m.), Chomokankar ell. Mt.
Everst (8840 m, den største maalte Højde).
Begge Længdedale er ved Tværaase delte i
mindre Bækkener, der alle har Afløb mod S.,
og gennemstrømmes af de øvre Løb af Floderne
Gogra, Gandaki og Kusi med dens Biflod Arun
o. fl. Pashøjden i den nordlige Kæde er c. 5000
m, og i Gurla Mandhata, nær ved Satledshs
Kilder, naas en Højde af 7730 m; for øvrigt er
meget faa Punkter maalte, da hele Kæden
forløber paa thibetansk Grund. Det østl. H. er
temmelig lidet undersøgt, da største Delen
ligger i Bhutan og Thibet. Den sydlige Længdedal
er kun lidet udpræget; da Regnmængden her
er overordentlig stor, er Dalene meget dybt
indskaarne og vanskelige at passere. De
højeste Punkter er: Kandshanshinga i
Nepal (8580 m) og Chamalhari (7346 m) og
Kulhakangri (7541 m) i Bhutan. Denne Del af H.
er rig paa Søer, navnlig i den nordlige
Længdedal, saaledes de afløbsløse Søer Bam Cho og
Chang Cho samt Yamdok Cho S. for
Lhasa, hvilkan sidste har Afløb til Songpa. —
Geologi. H. er en overordentlig stærkt
foldet Bjergmasse, den intensive Foldning svarer
til den umaadelige Højde, til hvilken Lagene
er pressede op. Retningen af Trykket er som
i hele Mellemasien fra N. til S., saa at Lagene
længst mod S. ofte er væltede om og har lidt
Overskydning af de ældre Lag over de yngre.
I Salt Range, en tertiær Bjergkæde, der
udfylder Rummet mellem Indus og Djelam, er
Lagene pressede op, knækkede og væltede om
imellem hverandre paa den mest indviklede
Maade. Man skelner med Stoliczka bedst
mellem fem Zoner. 1) Mod S. et Bælte af c. 135
km’s Bredde, bestaaende først af Tertiær,
navnlig Eocen, derpaa af mesozoiske og palæozoiske
Sedimenter, der danner den sydlige
Parallelkæde. 2) Et Bælte af Granit og foldet Gnejs,
der danner Hovedkammen (c. 23 km bredt). 3)
Et c. 89 km bredt Bælte af palæozoiske og
mesozoiske Lag, dannende den nordlige
Længdedal og dens Skraaninger. Man finder her røde
kambriske Skifere, Kvartsit og Koralkalk fra
Silursystemet, Crinoidekalk og Kvartsit fra
Kulsystemet, Muslingekalk, Dolomit og grønne
Skifere af Triassystemet og endelig hvid Jura
og Kridtkalksten, der hyppig kun findes i smaa
Lejer, men andre Steder i vidtstrakte Lag.
Fl. St. er her ogsaa paavist tertiære Lag og
samtidige Eruptiver, saaledes i den øvre
Satledsh-Dal og i Landskaberne Rupshu og
Zanshar i Kashmir, hvor Eruptiverne naar til en
Højde af 6000 m. Herefter følger 4) den
nordlige Kæde, c. 56 km bred, bestaaende af ældre
krystallinske Skifere, og 5) et 30 km bredt Bælte
af Eocen, der danner den Længdedal, som
adskiller H. fra Thibet og mod V. fra
Karakorum-Bjergene. Paa Metaller er H. fattig. Jern
vindes i ringe Mængde i Kumaon, Kobber i
Kumaon, Garvhal og Nepal, Blyglans i Garvhal
og Sirmur, Antimon i Kulu og Bahul. Kul findes
i ringe Mængde i Sikkim og Bhutan. Hede
Kilder er talrige, men uden praktisk Bet. —
Klima. H. danner en klimatisk Skillevæg
mellem det tørre og kolde Centralasien og det
fugtige, varme Indien, hvilket sidste af
Bjergene skærmes mod de kolde Nordenvinde. H.
er selv ved sin Hovedkam delt i to klimatisk
stærkt forskellige Dele, hvoraf den sydlige
tilhører Indien, den nordlige Centralasien. Paa
den sydlige Skraaning er Aarstiderne de samme
som i Indien, men Varmen aftager med
Højden. Om Vinteren hersker paa de lavere
Højder nordlige Vinde med klart Vejr og meget
ringe Nedbør. Vindene er dog ret milde, da de
opvarmes ved at synke ned fra de betydelige
Højder; saaledes har Darjiling (2182 m) en
Middeltemperatur for Januar af 4,5°, Naini Tal
(1970 m) 6,0°, Simla (2170 m) 3,8°. Paa de
større Højder hersker dog hele Aaret sydlige
Vinde. Om Sommeren hersker Vinde fra SØ.;
de begynder i Midten af Juni og bliver ved til
hen i September ell. Oktbr. Disse fugtige
Søvinde medfører umaadelige Masser af
Vanddamp, der fortættes ved Luftens Opstigning
langs med Bjergskraaningerne. I Regntiden er
Steder, der ligger mellem 1500 og 2000 m’s
Højde, saasom Naini Tal, ofte dagevis
indhyllede i Skyer, og Luftens Indhold af Vanddampe
er saa stort, at Skydannelsen allerede
begynder i 1000 m’s Højde. For- og Efteraar er
Dampmængden meget ringere, saa Skyregionen
i Oktbr først naas ved en Højde af 2300 m, i
April først ved 2700 m. Iflg. den herskende
Vindretning i Forhold til Bjergkædens Retning
maa Størrelsen af Nedslaget være aftagende
fra Ø. til V., saaledes i Darjiling 305,2 cm,
hvoraf 283,9 cm fra Maj til Oktbr, Simla 178,4
cm, hvoraf 142,5 cm fra Maj til Septbr; Naini
Tal, der ligger nær ved Simla, men i lavere
Højde, har en større Regnmængde, men
kortere Regntid; Regnmængden er 230 cm, hvoraf
192,5 cm i Juni til Septbr. I Længdedalene er
Regnmængden betydelig ringere, saaledes i
Srinagar 94 cm. N. f. Hovedkæden er
Regnmængden ringe. Sommervarmen er her
forholdsvis høj (Leh, Juli 17°), medens
Vinterkulden er meget streng (Leh, Jan. ÷ 8,2°).
Som Følge af den ulige Fordeling af Nedbøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
