Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hindsgavl - Hindsholm - Hindsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fredløse blev H. ødelagt (1287), men maa dog atter
have været rejst 1295, da der dér paa et Møde
mellem Erik Menved og Hertug Valdemar af
Sønderjylland samt Erik Præstehader af Norge
blev afsluttet en Vaabenstilstand. 1298 var
Krigen paa ny brudt ud og H. i Kongemordernes
Magt. 1317 blev Fyn og dermed H. pantsat til
de holstenske Grever; Valdemar Atterdag
belejrede den forgæves 1358, men vandt den
senere tilbage for Kronen og gav den som Len
til den rige Holstener Bernike Skinkel. 1436
overdrog Erik af Pommern den til sin Fætter
Hertug Bugislav, der imidlertid alt 1439 forlod
Landet, og H. kom atter under Kronen og
styredes af kgl. Lensmænd. Ved Svenskekrigens
Udbrud 1657 har den sandsynligvis været et
let Bytte for de sv. Tropper; 4. Novbr 1659 tog
den danske General Eberstein H. med Storm,
men forinden ell. mulig under Stormen var
Bygningerne blevne saa ødelagte, at
Lensmanden maatte fraflytte H. som ubeboeligt. 1664
blev Gaard og Gods udlagt Landsdommeren i
Fyn, Jens Lassen, for Tilgodehavende hos
Kronen; denne fik dog atter Gaarden tilbage som
Udlæg for Skatterestancer 1681. 1685 blev den
bortforpagtet til en Borger i Middelfart, Hans
Svendsen, der 1692 fik Lov til at flytte
Ladebygningerne til et bekvemmere Sted, men »det
gl. og store grundmurede Hus, som kaldes
Slottet H., som af forrige Tider har staaet der (paa
Bjerget) urørligt, skal og der fremdeles blive
staaende«. I en samtidig Synsforretning ses det,
at alle Murene samt Taarnet stod endnu i
betydelig Højde med Skillerum og alt, men det
vilde koste mange Penge at lade H.
restaurere, »saasom den var meget brøstfældig«. P.
Gr. a. den dejlige Beliggenhed, Udsigten til
Koldinghus o. s. v. havde de kgl. Herskaber
»stort Behag til Stedet«, og Christian V har
sikkert tænkt paa at skaffe Midler til at rejse
den gl. Borg paa ny, men en Jan. 1694
indtruffet voldsom Storm og Vandflod anrettede
saa megen Skade paa Ruinen, at disse Planer
blev opgivne. H. sattes til Auktion 1695 og
tilsloges for 7209 Rdl. 81 Sk. Kældermester H. D.
Freinz’ Arvinger, der paa denne Maade fik
Dækning for en gl Vinregning fra Frederik
III’s Tid. Senere har den tilhørt Hans
Ahlefeld, Kaj Hjort, Dewitz’erne, Niels Basse,
Karen Basse Føns, hvis Datterdatter blev gift med
Kammerherre Adeler, som opførte en ny
Hovedbygning et Stykke SØ. f. den gl. Ruin, der
ydede ham Materiale dertil. Iflg. hans Enkes
Testamente (d. 1808) blev H. 31. Aug. 1815
ophøjet til et Stamhus for hendes Brodersøn,
Kammerherre Niels Basse Føns. (Litt.:
Vedel Simonsen, »Borgruinerne«, 2. Hæfte;
»Danske Samlinger« VI, 186 og 361).
B. L.
Hindsholm (i Valdemar’s Jordebog kaldet
Hægnæzholm, af »Hegned«, en indhegnet
Skov ell. Mark), Halvø i det nordøstlige Fyn
mellem Odense Fjord og Store Bælt, Odense
Amt, Bjerge Herred, Stubberup, Dalby, Viby,
Mesinge, Drigstrup og noget af Munkebo
Sogne, henved 100 km2. Den mod V. stærkt
indskaarne Halvø — Dalby Bugt med en udmærket
Ankergrund o. fl. smaa Øer —, ender mod N.
i Fynshoved med den 25 m høje Bæsbanke
og er næsten helt igennem opfyldt af Bakker,
af hvilke den højeste dog kun hæver sig til c.
45 m. Paa den sydlige Del findes en Del Skov,
hvorimod de nordlige Bakker er skovløse, ofte
dækkede med Lyng. Ved Indgangen til
Halvøen mellem Odense Fjord og Kjerteminde Bugt
hæver Munkebo Bakker sig i Loddenhøj til
over 58 m. Her hænger Halvøen kun ved en
smal Landtange mellem Odense Fjord og den
fra Kjerteminde Bugt indtrængende Kjertinge
Fjord og Nor sammen med det øvrige Land.
Tidligere regnedes kun de 4 førstnævnte
Sogne til H., der i gl. Dage har været en Ø (hvad
jo ogsaa Navnet tyder paa), idet den 1812
udtørrede Torup Strand ell. Vejle trængte ind
fra Odense Fjord og kun ved et smalt Drag
(»Drejet«) skiltes fra Store Bælt, til hvilket den
havde Afløb i Bodsbæk. Den har ogsaa i gl.
Dage været betragtet som en særlig Landsdel,
kun de 4 Sognes Beboere kaldtes »Hindsboer«,
og den har udgjort en særlig Retskreds,
»Hindsbo Herred«, der i gl. Dage henhørte under
Nyborg Len, senere under Nyborg Amt (H.
Herred, H. Birk), med sit eget Ting i Dalby og
sit eget Segl. (Litt.: »Saml. til Fyns Historie«,
IX, S. 350 flg.; »Geogr. Tidsskr.«, VII, S. 124;
»Danm. geol. Undersøg.«, 1. Rk., Nr 2:
Kortbladet H.).
H. W.
Hindsted, Herred i det østlige
Nørrejylland (Himmerland), det sydøstligste i Aalborg
Amt, begrænses mod N. og V. af Fleskum,
Hellum, Hornum, Aars og Gislum Herreder; mod
SV. berøres det af Randers Amt (Onsild
Herred), mod S. begrænses det af Mariager Fjord,
mod Ø. af Kattegat. Dets største Udstrækning
fra V. til Ø. er omtr. 36 km, fra N. til S. 23
km. Det er c. 446 km2 (44555 ha) og havde 1.
Febr 1916: 17983 Indb. (1801: 5806, 1860: 10004,
1880: 12416, 1901: 15066), ɔ: c. 40 paa 1 km2,
altsaa hører det til de mindre godt befolkede
Egne. Landet hører til Mariager Fjords
Bækkenet og er i den vestlige Del højtliggende
(Rolds Bavnehøj, 114 m) og til Dels bakket;
mod S. og SØ. falder det temmelig brat af til
Fjorden (her hæver dog Tyrkenshøj sig endnu
til 54 m), mod Ø. skraaner det jævnt ned til
den lave Egn ved Kattegat. Mod Ø. er der
mere frugtbare Strækninger, ellers er Jorderne
til Dels skarpsandede med større
Hedestrækninger (i Gennemsnit gaar der c. 17 ha paa 1
Td Hartkorn). Gennem de vestlige Bakker
løber Villestrup Aa mod S. ud i Fjorden. Af
Arealet var 1912 c. 15300 ha besaaet (1917:
14405), 17970 Græsgang, Eng og Brak, 670 Mose,
5600 Skov og Plantage og 3880 ubenyttede.
Der var (1919) 5702 Heste, 22871 Stkr
Hornkvæg, 6875 Svin og 7496 Faar (1914 henh. 5600,
24858, 23847 og 7709). Herredet er delt i 14
Sogne; det samlede Hartkorn var (1905) 2575
Tdr, og Antallet af Gaarde og Huse var (1916)
3643. I gejstlig Henseende danner det eet Provsti
med Hellum Herred under Viborg Stift i verdslig
Henseende hører det til Hellum—H. Herreders
Retskreds. — H. Herred, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Hethænstathæhæreth,
hørte i Middelalderen til Himmersyssel, fra 1660
til Aalborghus Amt, indtil Aalborg Amt
oprettedes 1793.
H. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
