Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historie - Historiemaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Studerende ind i selve Granskningen; det
har foranlediget Indretningen af hist.
Seminarier ell. Laboratorier, der fra Tyskland
efterhaanden har bredt sig overalt (ved Kbhvn’s
Univ. 1896). I Frankrig oprettedes for
Uddannelsen af middelalderlige Historikere École des
chartes 1821; paa bredere Grundlag virker
siden 1868 École des hautes études. École des
Chartes i Paris er blevet efterlignet i Østerrig
(»Institut für oesterreichische
Geschichtsforschung«) og Italien.
Da den overvejende Del af de hist. Kilder er
skriftlige Optegnelser, Dokumenter og Breve,
har Arkiverne for Historikerne spillet en stedse
voksende Rolle, og de store Fremskridt, der
er sket, hænger nøje sammen med Arkivernes
større Tilgængelighed (se Arkiv). I de forsk.
Stater støttes den hist. Udgivervirksomhed
rigelig af offentlige Midler. I Frankrig udgiver
Staten saaledes siden Guizot’s Ministerium 1835
den store Samling Collection des documents
inédits, medens Académie des inscriptions et
des lettres fortsætter de lærde Benediktineres
Virksomhed. I England udgiver Record
Commission især de saakaldte Calendar of State
papers, Rolls Commission middelalderlige
Krøniker (Chronicles and memorials of Great
Britain and Ireland). I Tyskland udgives
Monumenta Germaniæ historica, se ovf. S. 509 siden
1875 af en særlig Centraldirektion og støttes
ved Pengetilskud fra alle tyske Stater;
Akademierne leder mange Udgiverforetagender,
Berlin-Akademiet saaledes de omfattende
Samlinger af gr. og lat. Indskrifter (se
Epigrafik), og den »Historiske Kommission ved det
bayerske Akademi« har ogsaa organiseret store
Rækker af fremstillende Historieværker
(»Geschichte der Wissenschaften in Deutschland«,
»Allgemeine deutsche Biographie«). Sybel lod
det preuss. Arkivvæsen paabegynde store
Publikationer. I Danmark er
Udgivervirksomheden mere spredt end ønskeligt; Rigsarkivet,
det tidligere Geheimearkiv, udgiver vigtige
Kilder; andre offentliggøres af det af Langebek
grundlagte »Kgl. Danske Selskab« og det 1877
oprettede »Selskab til Udgivelse af Kilder til
dansk H.«. Saavel Staten som Carlsbergfondet
og den Hjelmstjerne-Rosencrone’ske Stiftelse
yder Pengebidrag. I Norge yder Staten »Det
norske Kildeskriftfond« et aarligt Bidrag. I
Sverige samler Udgivervirksomheden sig især
om Rigsarkivet og nogle lærde Selskaber.
Organer for den hist. Forskning er de hist.
Tidsskr, af hvilke de vigtigste er: i Tyskland
»Hist. Zeitschrift«, oprettet af Sybel 1859, den
katolskfarvede »Hist. Jahrb.«, som siden 1880
udgives af »Görres-Gesellschaft«, og »Deutsche
Zeitschrift für Geschichtsforschung« siden 1889,
fortsat med »Hist. Vierteljahrschrift«, i
Frankrig Revue des Questions historiques siden 1867,
ledet i klerikal Aand, og Revue historique
siden 1876; i England The English Hist. Review
siden 1886; i Italien Rivista storica italiana
siden 1884 o. s. fr. I Danmark er Midtpunktet
for hist. Forskning det af den danske hist.
Forening siden 1840 udgivne »Historisk
Tidsskrift«; en tilsvarende Rolle spiller i Norge
»Hist. Tidsskr.« siden 1870 og i Sverige »Svensk
hist. Tidskrift« siden 1881, der ligeledes
udgives af de to Landes hist. Foreninger.
Jævnsides disse alm. Tidsskr gaar i alle Lande en
Række Tidsskr for særlige Grene af H.; i
Danmark saaledes »Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed og H.«, »Kirkehistoriske Samlinger«,
»Personalhist. Tidsskr.«. Dertil talrige
lokalhistoriske Tidsskr.
En samlet Oversigt over den aarlig
fremkommende hist. Litt. gives i »Jahresberichte
der Geschichtswissenschaft«, som siden 1878
udgives af Berlins hist. Selskab; Bibliografier
for de skandinaviske Riger meddeles i de tre
Landes hist. Tidsskr. (Litt.: Herre,
»Quellenkunde der Weltgesch.« [Leipzig 1910]; H.’s
Metode: Gervinus, »Grundzüge der
Historik« [Leipzig 1837]; Droysen, »Grundriss d.
Historik« [3. Opl. Leipzig 1882]; Lorenz, »Die
Geschichtswissenschaft in Hauptrichtungen und
Aufgaben« [2 Bd, Berlin 1886—91];
Bernheim, »Lehrbuch d. hist. Methode« [1889;
5.—6. Udg. Leipzig 1908 med fyldig Anførelse af
Litt.]; Langlois og Seignobos,
Introduction aux études hist. [Paris 1897]; Erslev,
»Historisk Teknik« [1911]; Om Forholdet til
Kulturhistorie: D. Schäfer, »Das eigentliche
Arbeitsgebiet der Gesch.« [Jena 1888];
Gothein, »Die Aufgaben der Kulturgeschichte«
[Leipzig 1889]; Schäfer, »Gesch. u.
Kulturgeschichte« [Jena 1891]; Troels Lund, »Om
Kulturhistorie« [1894]; Lamprecht, »Alte
und neue Richtungen in der
Geschichtschreibung« [Berlin 1896]. Om H.’s Filosofi: M.
Steenstrup, »Oversigt over Forsøgene paa
en H.’s Filosofi« [1854]; Flint, The
philosophy of hist. in Europe, I [Edinburgh 1874].
Om Historieskrivningens H.: Johs.
Steenstrup, »Historieskrivningen, dens Udvikling
gennem Tiderne, dens Væsen og Formaal« [1915];
C. Wachsmuth, »Einl. in d. Stud. d. alten
Gesch.« [Leipz. 1895]; Wattenbach,
»Deutschlands Geschichtsquellen im Mittelalter« [6.
Opl., 2 Bd, Berlin 1893]; Lorenz,
»Deutschlands Geschichtsquellen im Mittelalter seit der
Mitte des 13. Jahrh.« [3. Opl., 2 Bd, Berlin
1886—87]; G. Wolf. »Einführung in das
Studium d. neueren Gesch.« [Berlin 1910]; v.
Wegele, »Gesch. d. deutschen Historiographie
seit dem Auftreten des Humanismus« [München
1885]; G. P. Gooch, History and historians
in the 19. century [London 1913]; Erslev,
»Kilderne til Danmarks H. i Middelalderen«
[1892]; Paludan-Müller, »Dansk
Historiografi i 18. Aarh.« [»Hist. Tidsskr.«, 5. Rk. IV];
Steenstrup, »Historieskrivning i Danmark
i 19. Aarh.« [1889]).
Kr. E.
Historiemaleri er den Gren af
Malerkunsten, der har til Genstand hist. Begivenheder,
disse opfattede i vid Bet., d. v. s. ikke blot rent
hist. Tildragelser, men ogsaa dem, der knytter
sig til religiøse, mytologiske, allegoriske
Forestillinger ell. har deres Realitet gennem
Digterværker o. s. v. Efter Indholdet sondres H.
gerne i det kirkelige (religiøse) Maleri, der i
Middelalderen var det saa godt som eneraadende,
og det profan-historiske. Idet H. skildrer de
væsentlige Træk i Menneskeslægtens Liv og giver
dets højeste Ideer kunstnerisk Udtryk, er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
