Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremhævelse af Hovedlinierne i det danske
Folks Udvikling, ensidig bedømt ud fra
Liberalismens Standpunkt, men virkningsfuldt og
gribende; snart efter samlede Kampen mod
Slesvigholstenismens hist. Program alle
Danmarks bedste Kræfter. Rigt udviklede
Historieskrivningen sig i de forskelligste Retninger.
Schiern fæstede sig i sine livfulde
Undersøgelser særlig ved at fremdrage Nationaliteternes
Bet.; Caspar Paludan-Müller rettede sin
skarpe Kritik mod betydningsfulde Punkter af
Fædrelandets H.; N. M. Petersen fremstillede
Sprogets og Litt.’s H., Helveg den danske
Kirkes H., medens ogsaa Retshistorien og
Samfundsforholdene studeredes med Iver; Worsaae
udlæste af Oldsagerne det danske Folks ældste
H. Højdepunktet naaede endelig Allen i sin
Skildring af Nordens H. i den sidste Unionstid,
støttet paa det mest udtømmende Studium af
Kilderne og skildret bredt og anskueligt efter
Macaulay’s Forbillede.
Tabet af Sønderjylland, som betegner
Nationalliberalismens Nederlag, indleder en ny
Periode i Danmarks Historieskrivning,
karakteriseret ved skarpere Kritik, Inddragelse af nyt
Stof, Tilbagetrængen af de alt for ensidige
Synspunkter, der havde behersket det
foregaaende Slægtled. Edv. Holm har i en Række
Værker oplyst Enevældens Tidsrum og derved
skaffet en retfærdigere Bedømmelse af en lang,
tidligere lidet kendt Del af Fædrelandets
Fortid. A. D. Jørgensen har ved sit rige
Forfatterskab baade brudt Banen for den strengere
Kildekritik i Danmark, givet fintforstaaende
Levnedsskildringer af store Mænd af den
forskelligste Art og kastet Lys over hele Danmarks
Udvikling, ikke mindst fordi han ud fra sit
ejendommelige Stade som dansk Sønderjyde
saa anderledes end de fleste paa Danmarks
hist. Mellemværende med Tyskland. Joh.
Steenstrup har kritisk fremstillet Normannernes
Optræden og verdenshistoriske Bet. og i
mange Undersøgelser ført os dybere ind i
Danmarks indre Udvikling; Kr. Erslev har
studeret Kalmar-Unionens Stiftelse og den
monarkiske Reform efter 1536, Fridericia givet
mesterlige Skildringer af Danmark i
Adelsvældens Dage. Medens alle disse Forf. har et
aabent Blik for Vekselvirkningen mellem indre og
ydre Forhold, har Troels-Lund givet en rent
kulturhistorisk, bredt anlagt Skildring af
Danmark og Norge ved Nytidens Beg. Mange
andre kunde nævnes; Studiet af Danmarks H.
drives saa flittig som aldrig tilforn, og det hist.
Stof fremdrages efter den største Maalestok.
Paa den Maade er hele den danske H.
underkastet en ny Gennemarbejdelse, hvis
Resultater viser sig i den store »Danmarks Riges
H.« (6 Bd, 1896—1907).
I Norge saa man efter Adskillelsen fra
Danmark 1814 med Bitterhed paa den lange
Foreningstid, og i J. C. Berg’s hist. Arbejder
fremtræder strenge Domme over den danske
Styrelse. Med Forkærlighed vendte man
derfor Tanken mod Norges glimrende H. i Oldtid
og Middelalder, og Jac. Aall førtes derved til
sin Overs. af Kongesagaerne. Fra c. 1830 blev
denne Tidsalder behandlet af de to
fremragende Historikere Keyser og Munch. Medens man
i Danmark dvælede ved den Tanke, at
Nordens Oldtid var fælles »oldnordisk«, betonede
disse Forskere Norges Særret; de holdt paa
den nøje Forbindelse mellem Nordmænd og
Islændere og brugte om den Litt., der var
Fælleseje for disse, Betegnelsen oldnorsk ell.
norrøn; yderligere underbyggedes dette ved en
Indvandringsteori, hvorefter Nordmænd og
Svear var kommet ind fra Ø. og N. og siden
havde betvunget de i Sydsverige og Danmark
boende tyske Folk. Paa denne Baggrund og
baaret af en glødende Patriotisme frembragte
de to Forskere en Række fortrinlige Arbejder;
Keyser fremstillede fint og klart de forsk. Sider
af Norges og Islands Fortid; Munch skildrede
med uhyre Flid og stor Skarpsindighed hele
Norges H. indtil Unionen. Haand i Haand
hermed gik en omfattende Udgivervirksomhed;
saavel Kongesagaerne som »Norges gl. Love«
og middelalderlige Dokumenter (Diplomatarium
Norvegicum) gjordes derved fuldt tilgængelige.
Den Ensidighed, der herskede i »den norske
hist. Skole«, er blevet rettet af det flg.
Slægtled. Indvandringsteorien er opgivet;
Foreningstiden med Danmark er blevet studeret nøjere
og retfærdigere bedømt. I et genialt Værk har
J. E. Sars søgt at paavise den hele
Sammenhæng i Norges H., Aarsagerne baade til
Blomstringen og til den senere Nedgang saavelsom
til den ny Selvstændighed. Jævnsides kan
nævnes Gustav Storm som den skarpe Kritiker, L.
Daae med hans grundige Monografier, Yngvar
Nielsen med talrige Bidrag til Norges nyeste
H.; Fortidslevningerne er blevne granskede af
N. Nicolaysen og O. Rygh, medens Aschehoug
var en udmærket Kender af Statslivets
Udvikling og A. Chr. Bang en fortræffelig
Kirkehistoriker. Ved Samarbejde mellem ældre og
yngre Historikere er skabt den store »Norges
Historie« (6 Bd, 1906—18).
I Sverige naaede Historieskrivningen højt
allerede i 18. Aarh., da Dalin gav sin klare,
letfattelige Fremstilling af Fædrelandets H.,
medens Lagerbring behandlede den sv.
Middelalder med dyb Kritik. I 19. Aarh. frembragte
Sverige i Geijer Nordens største
Historieskriver, lige udmærket ved sin mesterlige Form,
skarpe Karaktertegning og inderlige Følelse for
Fædrelandet. Fryxell spredte Interesse for
Sveriges H. i de videste Kredse ved sine
»Berättelser«; dybt indtrængende og dog
formfuldendt skildrede F. F. Carlson Sveriges
Storhedstid under Kongerne Karl X og XI, C. G.
Malmström Frihedstiden, medens Styffe
underkastede Middelalderen det grundigste Studium. I
det flg. Slægtled indtog Odhner og Forsell den
fremmeste Plads; af nulevende Historikere kan
fremhæves Hjärne og Schück. Ogsaa Sverige
har nylig faaet en samlet Skildring af Landets
Historie: »Sveriges historia indtil 20. seklet«
(1903—10).
Nutidens Organisation af den
hist. Granskning. Den videnskabelige
Uddannelse af Historikere er hovedsagelig
knyttet til Univ. og besørges ogsaa
tilfredsstillende af disse, især siden Ranke ved Siden af
Forelæsninger indførte gennem Øvelser at føre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
