Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemgæld - Hjemløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bære, fordi den er selvforskyldt. Den egl. Bet.
er, hvad man betaler sig selv, d. v. s. ikke faar
betalt. »At tage Skade for H.«, et Udtryk, der
bruges paa en Mængde Steder i Danske Lov
(1—4—30, 1—19—9, 1—23—13 o. s. v.), beror
paa en senere Misforstaaelse af Ordet.
(Ludv. H.). P. J. J.
Hjemløse. H. i folkeretlig Forstand kaldes
Personer, der ikke har Statsborgerret
(Indfødsret) i nogen Stat. Denne Hjemløshed vil
ofte fremkomme derved), at en Person, der opr.
har Statsborgerret i et Land, senere mister
den. — Adskillige Staters Lovgivninger
bestemmer saaledes, at Statsborgerretten bortfalder
ved Udvandring ell. ved en vis længere Tids
Bopæl i Udlandet, ved Ansættelse i fremmed
Statstjeneste, ved Faneflugt ell. for andre
Forbrydelser. Men Hjemløsheden kan ogsaa være
medfødt. Naar en Person, der stammer fra et
Land, der kun anerkender Fødsel paa
Territoriet, ikke den blotte Afstamning som
Stiftelsesgrund for Statsborgerret, fødes i et
fremmed Land, der omvendt kun anerkender
Afstamningen, men ikke Fødsel paa Territoriet
som Stiftelsesgrund, vil han ikke faa
Statsborgerret i noget af Landene og bliver altsaa
hjemløs.
Det er klart, at det er et Onde og ofte en
Ulykke for de paagældende hjemløse Personer,
der vil kunne blive udviste af det ene Land efter
det andet uden at have noget St., hvor de har
Ret til at være, og Spørgsmaalet om, hvilken
Stat der er nærmest til at modtage dem, vil
derhos ofte kunne give Anledning til farlige
internationale Konflikter. Vel maa det anses for
en alm. anerkendt folkeretlig Sætning, at den
Stat, hvor en H. tidligere har haft
Statsborgerret, er forpligtet til at modtage ham, naar
det forlanges af en fremmed Stat, men i
Tilfælde af medfødt Hjemløshed hjælper dette
ikke, og saa længe Staternes Lovgivninger ang.
Statsborgerrets Erhvervelse og Fortabelse er
indbyrdes saa afvigende, som de er, vil
Bekæmpelsen af Hjemløshed vedblive at være et
vanskeligt internationalt Problem.
Fl. Stater har dog efter Evne søgt for deres
Vedk. at reducere Muligheden for Hjemløshed
til det mindst mulige. Hvad saaledes
Danmark angaar, da stiller Indfødsretsloven af
19. Marts 1898 § 5 det i Alm. som en
Betingelse for, at en Person kan miste sin danske
Indfødsret, at han er blevet Statsborger i et
andet Land, saa at han altsaa i Alm. ikke
derved kan blive hjemløs. Derhos hjemler dens
§ 2, at Børn fødte her i Landet af Fremmede,
derunder altsaa ogsaa h. Personer, erhverver
dansk Indfødsret, naar de bliver her i Landet
indtil deres fyldte 19. Aar, hvorhos endelig
Børn, der findes her i Riget, uden at deres
statsborgerlige Stilling kendes, indtil andet
oplyses, anses som havende dansk Indfødsret.
Alligevel hjemler Loven dog undtagelsesvis, at
en Person kan miste sin danske Indfødsret
uden samtidig at erhverve en anden i Stedet,
idet efter § 6 en dansk Kvinde mister sin
danske Indfødsret, naar hun gifter sig med en
Mand, der ikke har dansk Indfødsret.
Herunder falder nemlig ogsaa det, at hun gifter sig
med en h. Mand, og de umyndige Børn, hun
før Ægteskabet havde med denne Mand, bliver
da ogsaa h.
Indtil den nyeste Tid gav den danske
Lovgivning dog — i Forbindelse med den tyske —
Anledning til Hjemløshed i ret uhyggelig stor
Stil. Dette skyldtes, at den gl. danske
Indfødsret af 15. Jan. 1776 hovedsagelig hvilede
paa Territorialprincippet og kun hjemlede, at
Børn af Danske, fødte i Udlandet, fik dansk
Indfødsret, naar de fødtes, medens Forældrene
var paa en blot Rejse i Udlandet ell. som
Gesandt ell. lgn. fraværende for den kgl.
Tjenestes Skyld. Deraf fulgte, at Børn af Danske,
fødte i Tyskland, der slet ikke anerkender
Territorialprincippet, som Regel blev h. Vel
indførte nu den ny Indfødsretslov af 19. Marts
1898 Afstamningsprincippet, saa at fremtidigt
alle Børn af danske Forældre bliver Danske,
ligegyldigt, om de fødes her i Landet ell. ikke,
men da denne Regel ikke fik tilbagevirkende
Kraft paa de før Lovens Ikrafttræden fødte
Personer, blev de før den Tid i Tyskland af
danske Forældre fødte Personer og hele deres
senere Afkom ved at være h. Det var først de
af danske Optanter, i Henhold til Wien-Freden
30. Oktbr 1864, i Slesvig fødte Børn og deres
Afkom, der som H. gav Anledning til mange
Rivninger mellem Tyskland og Danmark, idet
disse Personer i stort Omfang udvistes af
Slesvig, men ofte senere Gang paa Gang søgte
tilbage dertil. Efter mange Forhandlinger
lykkedes det dog omsider at faa denne Kilde til
Hjemløshed i det væsentlige stoppet ved
Optantbørn-Konventionen af 11.—21. Jan. 1907,
hvorved Preussen, mod at Danmark anerkendte
Preussens og Østerrigs Dispositioner
vedrørende Nordslesvig, gik ind paa at naturalisere de
fleste af de h. Optantbørn.
Imidlertid var en ny Kilde til Hjemløshed
opstaaet. Denne skyldtes, at et stort Antal
kongerigske Personer var udvandrede til Slesvig,
og deres der før 1898 fødte Børn og disses
Afkom blev nu ligeledes h. Ogsaa heraf opstod
der diplomatiske Vanskeligheder mellem
Preussen, der krævede, at Danmark skulde give
Loven af 1898 tilbagevirkende Kraft, og Danmark,
der hævdede, at Tyskland burde indføre en
lgn. Regel som den danske Lovs § 2, hvorefter
ogsaa de af fremmede Forældre i Landet fødte
kunde erhverve Statsborgerret, naar de indtil
opnaaet Myndighed forblev i Landet. Særlig
under Verdenskrigen blev de H.’s Stilling
kritisk, idet den ny tyske Rigsmilitærlov af 22.
Juli 1913 gjorde ogsaa h. Personer, der varigt
opholdt sig i Tyskland, værnepligtige, hvorved
det kunde ske, at de samme Personer, der
tidligere havde aftjent Værnepligt i Danmark,
indkaldtes under Fanerne i begge Lande. For
at afværge denne pinlige Kollision udstedtes
efter Forhandling med Tyskland en midlertidig
dansk L. af 17. Maj 1916, hvorved
Indenrigsministeren bemyndigedes til at meddele
Indfødsret til Personer af dansk Afstamning, der
var ell. havde været optagne i dansk
Lægdsrulle, og som ikke var i Besiddelse af
Statsborgerret i fremmed Stat. Denne Lov var dog
kun en rent midlertidig og utilfredsstillende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
