Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemløse - Hjemmedaab - Hjemmeindustri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løsning, og Kilden til hele denne Hjemløshed
blev først endelig tilstoppet, da Danmark
omsider bekvemmede sig til i Realiteten — om
ikke i Formen — at give Reglen i Loven af
1898 om dansk Indfødsrets Erhvervelse ved
Fødsel af danske Forældre tilbagevirkende
Kraft. Dette skete ved en L. af 27. Novbr 1916,
der bestemte, at alle Personer, der ikke ved
Lovens Ikrafttræden var Statsborgere i nogen
Stat, fik dansk Indfødsret, saafremt de
vildje have haft saadan Ret, hvis Reglerne i
L. 19. Marts 1898 om Indfødsrets Erhvervelse
ved Fødsel af danske Forældre og ved
Ægteskab havde været gældende ogsaa før Lovens
Ikrafttræden 7. Apr. 1898. Ogsaa indenfor den
enkelte Stat kan der tales om H. Herved sigtes
da oftest til Personer, der skønt de har
Borgerret i Staten, ikke har Hjemstedsret i nogen
bestemt Kommune. Men indenfor en
Forbundsstat kan det ogsaa forekomme, at en Person,
skønt Forbundsstatens Borger, mangler
Borgerret i nogen bestemt Enkeltstat. Her maa Staten,
henh. Forbundsstaten, ved særlig Lov ordne
disse H.’s Stilling.
K. B.
Hjemmedaab, se Daab.
Hjemmeindustri er en industriel
Bedriftsform, hvorunder Arbejderne arbejder i deres
Hjem ell. i egne Værksteder, men dog for en
bestemt Arbejdsgiver, fra hvem de modtager
Raastofferne til Forarbejdning, og til hvem de
afleverer de færdige Varer mod en Arbejdsløn.
H. er saaledes noget andet end Husflid ell.
»den lille Industri«, idet de heri beskæftigede
frit kan raade over deres Produkter, sælge
dem, til hvem de vil, ell. bruge dem selv,
medens H.’s Arbejdere staar i en fremmed
Kapitals Tjeneste. Arbejdsgiveren kan være en
Handlende, en Grosserer, der fra sit Lager
udleverer de Raastofter, der skal bruges, og
derefter modtager Varerne færdige til Salg, men
i øvrigt intet har med Varernes Fremstilling
at gøre, ell. Arbejdsgiveren kan være en
Fabrikant, i hvis Fabrik Produktionen af
Varerne delvis foregaar, medens visse Dele af
Produktionen (f. Eks. Indpakningen) er udskilt
som H. Produktionsmidlerne (Maskiner,
Redskaber o. s. v.) vil i H. ikke altid tilhøre
Arbejdsgiveren; det kan være Tilfældet, at han
ejer f. Eks. de Symaskiner, der bruges, og
udlaaner dem til Arbejderne; men ofte vil det
være Tilfældet, at Arbejderne selv maa holde
sig med Symaskiner e. a. Arbejdsgiverens Sag
bliver det at købe Raastoffer og altsaa at
skaffe den hertil nødvendige Kapital til Veje,
at føre Kritik med de Varer, Arbejderen
afleverer, og endelig at skaffe Varerne afsat
gennem Reklamer, Agenturer, Butikker o. s. v.
Naar Arbejdet foregaar i Arbejderens Hjem,
vil ofte hele Familien være Deltager deri, i
alt Fald i travle Tider; der kan ogsaa antages
fremmed Hjælp, der lønnes, ikke af den egl.
Arbejdsgiver, der ingen direkte Forbindelse
har med og ikke kender Vedk., men af den
af Arbejdsgiveren direkte beskæftigede
hjemmeindustrielle Arbejder. Herfra er der en
umærkelig Overgang til hjemmeindustrielle
Værksteder, hvor fl. Arbejdere arbejder
sammen, med en iblandt dem som Arbejdsleder,
og hvor maaske en vis Arbejdsdeling kan finde
Sted, og herfra igen til Værksteder, hvis Ejer
og Leder paatager sig saa meget Arbejde for
Arbejdsgiveren, at han til Stadighed
beskæftiger fremmed Hjælp; saadanne
»Andenhaands-Værksteder« kan blive saa store, at Ejeren ikke
længere selv deltager i det egl. Arbejde, men
kun er Leder af Værkstedet og Mellemmand
mellem Arbejdsgiveren og Værkstedets
Arbejdere. Man er da ude i den Form for H., der
har faaet Navnet Sweating system,
»Udsvednings-Systemet«, fordi Mellemmanden,
Værkstedsejeren, her kun er interesseret i at faa
Arbejdet udført for den lavest mulige
Betaling, idet hans Udbytte er Forskellen mellem,
hvad Arbejdsgiveren betaler, og hvad han skal
betale for at faa Arbejdet gjort.
Som Mangler ved H., set fra Arbejdsgiverens
Standpunkt, maa fremhæves, at
Produktionsteknikken derved begrænses stærkt; hele
Arbejdet maa foregaa under ret primitive
Former, og enhver Arbejdsproces, hvortil kræves
større tekn. ell. kem. Indretninger, lader sig
ikke forene med H. Derfor er ogsaa mange
Industrier afskaarne fra at anvende H.; og
meget Arbejde, der i tidligere Tid udførtes som
H., har efterhaanden maattet overføres til
Fabrikkerne, fordi det kunde gøres billigere med
Maskiner end med den Teknik, som H. raader
over. Vævning er et kendt Eksempel herpaa;
med Maskinvævens Opfindelse og Udvikling
fortrængtes den Haandvævning, der tidligere i
stort Omfang udførtes som H. Endvidere er
H.’s Anvendelse afhængig af, om vedk.
Industris raa og færdige Varer let lader sig
transportere fra og til Arbejdsstederne. En Mangel
kan det være, at der i H. praktisk talt kun
kan betales efter Akkord, og at der ikke kan
føres den Kontrol med Arbejdet, som naar
dette foregaar i en Fabrik. Men til Gengæld
medfører H. forsk. meget væsentlige Fordele
for Arbejdsgiveren, for saa vidt denne Form
for Arbejdet lader sig anvende;
Produktionsomkostningerne forringes derved, at der spares
Udgifter til Lokaler, Lys, Varme, ofte ogsaa til
Redskaber o. s. v.; den Kapital, der bindes i
Foretagendet, bliver derved mindre. Endvidere
staar Arbejdsgiveren friere over for
Arbejderen derved, at han undgaar de Forpligtelser,
som Fabrikslovgivningen,
Arbejderforsikringslovgivningen e. l. paalægger ham, og derved,
at Organiseringen af H.’s Arbejdere som Regel
er svagere end af den egl. Industris
Arbejdere; begge disse Forhold modarbejdes dog nu
baade fra Lovgivningens og fra
Fagforeningernes Side, men Reglen er dog, at i H. købes
Arbejdskraften særlig billig. Endelig
frembyder H. den Fordel for Arbejdsgiveren, at
Arbejdskraften hurtigt kan begrænses ell.
udvides efter Øjeblikkets Behov; han lider intet
Tab ved, at Bedriften midlertidig maa ligge
delvis ell. helt stille, og er der meget at
bestille, læsses Arbejdet over paa Arbejderne,
der selv maa om, hvordan de faar det færdigt;
i Fag med udpræget Sæsonarbejde kan H.
derfor anvendes med særlig Fordel.
Paa Arbejdernes Side frembyder H. den
Fordel, at de ikke er undergivne en saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
